Topmøde om alkoholbehandling: Christiansborg klar til kvalitetsstandarder

Politikerne er parate til at tage et opgør med det postnummerlotteri, som i dag gør kvaliteten af alkoholbehandlingen så forskellig alt afhængig af, hvilken kommune man bor i. Fremtiden er bindende standarder for kvaliteten i de behandlingstilbud, kommuner skal tilbyde mennesker med så alvorlige alkoholproblemer, at det kræver behandling.

Under overskriften: Bedre vilkår for mennesker med alkoholproblemer havde Alkohol & Samfund inviteret til topmøde i Fællessalen på Christiansborg. Per Larsen fra Konservative, Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti, Matilde Powers, Socialdemokratiet, Peder Hvelplund, Enhedslisten og Nanna W. Gotfredsen, Moderaterne, havde alle taget imod invitationen til at deltage i mødets afsluttende debat og diskutere de politiske ambitioner for behandlingen af mennesker med alkoholproblemer.

Bred enighed om kvalitetsstandarder
Allerede under debattens indledende runde, hvor topmødets moderator Lars Igum Rasmussen, sundhedsredaktør fra Politiken, spurgte ind til, hvad politikerne vil på alkoholområdet, stod det klart, at der over en bred kam var enighed om, at det er nødvendigt med kvalitetsstandarder for alkoholbehandlingen.

- Det er et spørgsmål om, at vi får nogle nationale kvalitetsstandarder, og at vi sørger for, at de bliver bindende, men at vi også sikrer, at der kommer tilstrækkelige midler ud til kommunerne til at løfte opgaven. Det tyder på, at der er en forholdsvis god kvalitet i den offentlige alkoholbehandling, med der er en skævhed i, hvor velfungerende den er alt afhængig af, hvor i landet, du befinder dig, sagde Peder Hvelplund, som i det nye Folketing fortsætter som Enhedslistens sundhedsordfører.

En god investering

Per Larsen bliver også på posten som de konservatives sundhedsordfører. Også han gav udtryk for at være parat til at indføre kvalitetsstandarder.

- Det vil være en god investering at sætte folk med alkoholproblemer i de rigtige forløb. Det er ikke fordi man bruger voldsomt mange penge på alkoholbehandling i Danmark, sagde han.

Dansk Folkepartis repræsentant i panelet, Pia Kjærsgaard, roste, at der med topmødet bliver sat fokus på alkoholbehandlingen, og hun pegede på, at området ikke er det eneste område, hvor kommunerne agerer forskelligt. 

- Og så er det også vigtigt at få undersøgt, om alkoholafhængige har psykiske problemer, sagde hun, og var også positiv, da moderator Lars Igum Rasmussen spurgte, om hun kunne overveje at genfremsætte det lovforslag om fælles nationale kvalitetsstandarder for den kommunale del af sundhedsområdet, som Venstre fremsatte i forrige folketingssamling.

Panelets to nyvalgte folketingsmedlemmer, Matilde Powers fra Socialdemokratiet og Nanna W. Gotfredsen fra Moderaterne, understregede begge, at de som nye på Christiansborg stadig var ved at finde deres ståsted.

-Vi har ikke en færdig misbrugspolitik i Moderaterne. Men det er klart, at der skal være nogle bedre løsninger, sagde Nanna W. Gotfredsen, og understregede, at kvalitetsstandarder for alkoholbehandlingen er en af dem.

Matilde Powers kunne ikke love topmødets deltagere noget om kvalitetsstandarder, men til gengæld lovede hun at tage sine erfaringer som sygeplejerske og forebyggelseskonsulent med ind i det politiske arbejde, hvor en af de vigtigste ting for hende er at få mennesker tidligere i alkoholbehandling end det sker i dag.

Finansiering skal følge med

Ud over politikerne var Charlotte Nielsen, bestyrelsesmedlem fra Foreningen for ledere af offentlig Rusmiddelbehandling (FLOR), og Ida Fabricius Bruun, direktør i Alkohol & Samfund, også med i panelet.

Som repræsentant for behandlerne var Charlotte Nielsen glad for, at politikerne vil opprioritere området.

- Lad os komme postnummerlotteriet til livs, for det skygger for noget af alt det andet gode arbejde, der sker derude. Det er nødvendigt med nationale og juridisk bindende standarder, og så skal der også følge finansiering med, sagde Charlotte Nielsen, og tilføjede, at det for FLOR er afgørende, at fagfolk og virkeligheden er repræsenteret, når standarderne skal udarbejdes.

Det var en glad Ida Fabricius Bruun, der afslutningsvis i debatten tog ordet:

- Vi har bedt om kvalitetsstandarder længe. Når vi får henvendelser på Alkolinjen henviser vi 8 ud af 10 videre til behandling. Men vi ved også godt, at den behandling kan have begrænsninger, hvis man bor forskellige steder i landet. Samtidig er de manglende standarder også en barriere for, at læger og andre sundhedsprofessionelle har tillid til at henvise mennesker med alkoholproblemer til behandling. Derfor tror vi også på, at kvalitetsstandarder kan være med til at få flere i behandling, sagde hun.

Behov for kvalitetsstandarder
Inden paneldebatten kunne topmødets knap 70 deltagere først høre Marie-Louise Mølbak fra COWI fortælle om den afdækning af alkoholbehandlingen i Danmark, som hun i samarbejde med Sundhedsstyrelsen dengang var med til at udarbejde, og som resulterede i det servicetjek, som styrelsen offentliggjorde i 2019.

Konklusionen af servicetjekket var klart. Indholdet af alkoholbehandlingen er meget forskelligt afhængigt af, hvilken kommune en borger søger hjælp i. Selvom servicetjekket viste, at der generelt er sket en positiv udvikling i kvaliteten, er der behov for at løfte og ensarte kvaliteten i alkoholbehandlingen.

På den baggrund slog Sundhedsstyrelsen dengang fast, at der er behov for forpligtende, nationale kvalitetsstandarder, der gælder for både offentlige og private alkoholbehandlingssteder.

Savnet at få sat stolen for døren
Efter præsentationen af servicetjekket trådte 59-årige Bente Laursen frem og fortalte sin historie om vejen gennem et rodet behandlingsforløb med flere tilbagefald, som endte med, at hun droppede det offentlige tilbud og i stedet selv betalte for en 5-ugers døgnbehandling på et privat tilbud.

- Det var ikke muligt for mig at få kommunen til at betale et døgnophold. De kunne højst tilbyde dagbehandling på hverdage fra 8-16 og så hjem i weekenden. Men nogle af de andre, som jeg mødte, kunne få deres ophold dækket. Jeg synes det er sørgeligt, at der er den forskel fra kommune til kommune, for døgnbehandling var dét, der virkede for mig, sagde Bente Laursen.

I det offentlige tilbud havde Bente Laursen savnet at få sat stolen lidt mere for døren.

- Jeg skulle have været konfronteret mere med min adfærd og misbrug, og at jeg som alkoholiker aldrig ville kunne lære at drikke socialt.

Bente Laursens beretning gjorde stort indtryk på topmødets øvrige deltagere og politikerne, der flere gange i løbet af debatten henviste til hendes forløb, og hvor vigtigt det er også at lytte til brugerne af alkoholbehandlingen.

Stor tilfredshed med behandling
Anette Søgaard Nielsen fra Syddansk Universitet gav herefter topmødedeltagerne et indblik i en helt ny undersøgelse, hvor det for første gang er blevet undersøgt, hvordan brugerne oplever den offentlige alkoholbehandling i Danmark. 

I en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse svarede 96 procent af de adspurgte, at de var meget enige i, at personalet var gode til deres job. Derudover gav ni ud af ti også udtryk for, at de var enige eller meget enige i, at personalet var i stand til at motivere dem til at få løst deres problemer. 

- Undersøgelsen viser, at alkoholbehandlerne gør en stor forskel for de mennesker, som opsøger hjælpen. Men de her mennesker ikke er vant til at få noget som helst, og vil være tilfredse i det øjeblik, at nogen møder dem med andet end skyld og skam og opfordringer til at tage sig sammen, sagde Anette Søgaard Nielsen.

Hun pegede også på, at det er en udfordring, at mange slet ikke opsøger hjælpen.

- De er skamfulde eller magter ikke at søge hjælp. mange mennesker med alvorlige alkoholproblemer, som ikke får den behandling, de har brug for, sagde Anette Søgaard Nielsen.

Tager politikerne på ordet
Alkohol & Samfund vil tage de politiske meldinger med i organisationens videre arbejde, hvor formålet er at øge kvaliteten i alkoholbehandlingen.

- Vi vil tage politikerne på ordet og meget gerne hjælpe dem videre i arbejdet for at øge og ensarte kvaliteten i alkoholbehandling. Det er på høje tid, og vi håber, at det bliver i denne folketingsperiode, at vi for alvor får givet mennesker med alkoholproblemer og deres pårørende bedre vilkår og behandling, siger Ida Fabricius Bruun ovenpå topmødet.