Ny rapport: Stor tilfredshed med alkoholbehandling, men for få får hjælpen
For første gang i Danmark har forskere undersøgt, hvordan mennesker med alkoholproblemer oplever deres behandling. Forskere fra Enheden for Klinisk Alkoholforskning ved Syddansk Universitet (UCAR) har afdækket knap 700 personers oplevelser, beskrevet i rapporten ’Brugeroplevet kvalitet i offentligt finansieret alkoholbehandling’.
I en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse svarede 96 procent af de adspurgte, at de var meget enige i, at personalet var gode til deres job. Derudover gav ni ud af ti også udtryk for, at de var enige eller meget enige i, at personalet var i stand til at motivere dem til at få løst deres problemer.
- Undersøgelsen viser os, at landets alkoholbehandlere gør en stor forskel for de mennesker, som opsøger hjælpen. En af udfordringerne er, at stigma og skam samtidig afholder mange mennesker fra at opsøge hjælpen, ligesom der er mennesker, der ikke magter at søge hjælp. Der er derfor mange mennesker med alvorlige alkoholproblemer, som ikke får den behandling, de har brug for, siger Anette Søgaard Nielsen, professor ved Enheden for Klinisk Alkoholforskning.
Sundhedsstyrelsen anslår, at der i Danmark er 140.000 mennesker, som er afhængige af alkohol og derfor har behov for behandling. Men kun ca. 17.500 mennesker er indskrevet i alkoholbehandling, viser Sundhedsstyrelsens servicetjek fra 2018. Tidligere forskning viser, at der i gennemsnit går 11 år, før mennesker med alkoholafhængighed kommer i behandling.
- Alkoholproblemer har enorme omkostninger - for den, der drikker, dem de holder af og for samfundet. Og jo længere tid problemerne står på, jo større bliver de helbredsmæssige, sociale og økonomiske omkostninger. Derfor er vi nødt til at sikre, at flere får kvalificeret hjælp tidligere, siger Ida Fabricius Bruun.
Behov for bedre samarbejde
Samarbejdet mellem alkoholbehandling og andre instanser som læge eller jobcenter var det emne med lavest tilfredshed i undersøgelsen, hvor 65 procent af brugerne var tilfredse eller meget tilfredse. Det kan ses i sammenhæng med tal fra Sundhedsdatastyrelsen, der viser, at kun 5,7 procent af brugere i offentligt finansieret alkoholbehandling i 2018 blev henvist fra praktiserende læge, mens 1,6 procent blev henvist fra skadestue eller hospital.
En af dem, som har oplevet et dårligt samarbejde mellem egen læge og alkoholbehandling, er 58-årige Bente Laursen:
- Da min familie opdagede mit alkoholmisbrug, søgte jeg hjælp hos egen læge. Og min læge vidste godt, at jeg havde et problem, men havde ventet på, at jeg selv kom og sagde noget. Det kalder jeg berøringsangst. Derfor gik der længere tid, før jeg kom i alkoholbehandling, siger Bente Laursen.
En af rapportens anbefalinger er, at der skal etableres bedre brobygning mellem alkoholbehandling og de aktører, som også er vigtige for den person, der er i behandling. Det kan nemlig både medvirke til, at flere kommer i behandling og til, at de, der kommer i behandling, opnår deres mål for behandlingen.
- Der er noget at gå i gang med for Folketinget, kommunerne og regionerne for at hjælpe mennesker med alkoholproblemer til at få hjælp tidligere og bedre. Det er positivt, at de, der kommer i behandling, er tilfredse med behandlingen, men vi ved fra bl.a. Sundhedsstyrelsens servicetjek af alkoholbehandlingen, at der stadig er behov for at sikre rammerne for ensartet, evidensbaseret behandling på tværs af landet, så alle mennesker får de samme muligheder, siger Ida Fabricius Bruun.
Selvom rapporten indikerer stor tilfredshed med den offentligt finansierede alkoholbehandling, så skal det ses med forbehold for, at de adspurgte alle har været i et behandlingsforløb. Mennesker, som er faldet fra behandlingen af den ene eller den anden grund, er kun i mindre grad repræsenteret i undersøgelsen.
- Det er vigtigt, at vi fokuserer på at skabe de bedst mulige omstændigheder for de mennesker, som har svært ved at gennemføre et behandlingsforløb. Det vil kvalitetsstandarder i alkoholbehandlingen også medvirke til, siger Ida Fabricius Bruun.