Vejen til behandling er brolagt med benspænd

Tekst: Ida Fabricius Bruun

Mikael, Bente og Ole har et alkoholproblem. Mikael kommer på sygehuset, Bente til sin praktiserende læge og Ole til møde i jobcenteret. Hvor mange af dem kommer i alkoholbehandling?

Det lyder som begyndelsen på sundhedsvæsenets bud på en blondinevittighed. Men svaret er ikke spor muntert. Nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser nemlig, at ud af de 7.650 mennesker, der kom i offentlig alkoholbehandling i 2017, var seks procent henvist fra deres praktiserende læge, fem procent fra sygehuset og fire procent fra socialforvaltningen.

Kontakterne med læger og socialrådgivere bliver et benspænd

– Når vi sætter de tal op imod, hvor mange mennesker i Danmark, der har alkoholproblemer, og hvor meget mere de bruger hospitaler, praktiserende læger og jobcenteret, så tegner det et tydeligt billede af, at sundhedsvæsen, socialforvaltninger og kommunernes alkoholbehandlinger skal stramme op på samarbejdet, hvis de vil hjælpe patienterne og spare sundhedsmillioner, siger direktør i Alkohol & Samfund, Peter Konow.

Han henviser til, at danske hospitaler har 130.000 alkoholrelaterede patientkontakter årligt, ligesom mennesker med misbrugsproblemer årligt har 502.545 flere besøg hos alment praktiserende læger end personer uden misbrug og de har større risiko for at blive fyret og langt sværere ved at få et job igen.

– Besøget hos lægen eller jobcenteret burde være en hjælp til at komme videre. Men for mange af de mennesker, som vi for eksempel rådgiver på Alkolinjen, bliver det et benspænd, der i hvert tilfælde ikke hjælper dem til at løse det underliggende problem for deres sygdom eller sociale problemer – nemlig alkoholafhængigheden, siger Peter Konow.

Alkohol & Samfund har undersøgt, hvorfor Mikael, Bente og Oles møder med lægen eller socialrådgiveren bliver til benspænd frem for hjælp til at komme i alkoholbehandling.

Benspænd # 1: På sygehuse

 

FAKTA om alkoholproblemer på sygehusene

• Mennesker med åbenlyse alkoholproblemer er årsag til ca. 130.000 hospitalskontakter årligt i Danmark
• Indlæggelser på grund af misbrug udgør 13,5% af alle psykiatriske indlæggelser. Det dækker over 19,3% af alle psykiatriske indlæggelser blandt mænd og 7,8% af alle psykiatriske indlæggelser blandt kvinder
• 5,2% af indskrevne i kommunal alkoholbehandling 2017 var henvist fra skadestue, hospital eller psykiatrisk hospital. Det svarer til 398 personer ud af i alt 7.650 indskrevne.

Mikael kommer på skadestuen. Han er faldet på gaden og har slået hovedet. Han er tydeligt påvirket af alkohol, hans promille er 2,5, og han har symptomer på alkoholforgiftning. I journalen kan personalet se, at Mikael har været indlagt alkoholpåvirket flere gange før. Det er han ikke alene om. Ifølge Statens Serum Institut har danske hospitaler årligt cirka 130.000 kontakter med mennesker, der har åbenlyse alkoholproblemer. Men kun 398 mennesker blev i 2017 henvist fra sygehuset til alkoholbehandling.

– Hospitalspersonalet tager vare på det akutte problem – f.eks. ved at give medicin mod alkoholabstinenser, have patienten under observation og give vitamintilskud, siger Gro Askgaard, læge og ph.d., som forsker i mennesker, der får en alkoholdiagnose på hospitalet.

Flere i behandling kan hindre sygdom, død og sociale problemer

Hendes erfaring er, at læger og sygeplejersker opfordrer patienter til at gå til egen læge eller i alkoholbehandling med deres alkoholproblem. Men når så få er i behandling, tyder det på, at deres opfordringer ikke virker, mener Gro Askgaard.

– At motivere personer med alkoholproblemer til at opsøge behandling, er en kompetence, som man skal uddannes særligt til. Herudover har læger og sygeplejersker kort tid til hver patient, siger Gro Askgaard og slår fast, at det godt kan svare sig at få flere i behandling.

– Vi formoder, at en større grad af alkoholbehandling kunne hindre alkoholrelateret sygdom, død og sociale konsekvenser, siger hun.

Alkoholbehandler på sygehuse og bedre henvisningssystem

Hun foreslår blandt andet, at alle større sygehuse får en alkoholbehandler, som aktivt og opsøgende kan hjælpe med at motivere patienter med alkoholproblemer og skabe kontakt til den lokale alkoholbehandling. Derudover kunne systematiserede, digitale henvisninger fra hospitaler til alkoholbehandling hjælpe.

–Et skriftligt eller digitalt system for henvisninger til alkoholbehandling – ligesom man har til andre former for behandling – ville give god mening, siger hun.

Lægerne: Vi kan blive bedre til at opfordre til at søge alkoholbehandling

Foreningen af Speciallæger, som organiserer de læger, der er ansat på landets sygehuse, anerkender, at sygehusene og sundhedsvæsenet kan blive bedre til at hjælpe mennesker med alkoholproblemer i behandling. Formand Lisbeth Lintz peger på, at det er vanskeligt at sige noget sikkert ud fra Sundhedsdatastyrelsens tal om, hvor mennesker i alkoholbehandling kommer fra.
 

– Langt størstedelen registreres som selvhenvendere. Det tal kan sagtens dække over mange, som fra praktiserende eller hospitalsansatte læger er oplyst om mulighederne for offentligt finansieret alkoholbehandling. Men dermed ikke sagt, at vi ikke kan blive bedre til at informere om og opfordre mennesker med alkoholproblemer til at søge alkoholbehandling, når vi møder dem i sundhedsvæsenet, siger hun.

Mere ensartede tilbud vil få flere i behandling

Hun mener, at årsagen til, at så få bliver henvist til alkoholbehandling fra sygehusene blandt andet er, at den kommunale alkoholbehandling er spredt både geografisk og i kvalitet.

– Lægerne og det øvrige personale på sygehusene vil lettere og mere effektivt kunne informere og henvise patienter til alkoholbehandling, hvis vi får et mere ensartet behandlingstilbud til denne gruppe af patienter. Det kan for eksempel ske ved, at behandlingen samles i større centre på tværs af kommunerne, gerne i regionalt regi, som det sås før strukturreformen fra 2007. Og så vil vi desuden få en mere ensartet behandling end i dag, hvor tilbuddene varierer fra kommune til kommune, siger Lisbeth Lintz, der også mener, at en generel kulturændring kunne hjælpe flere i behandling.

Benspænd # 2: Hos den praktiserende læge

 

FAKTA om alkoholproblemer i privatpraksis

• Personer med registreret misbrug har årligt 502.545 flere besøg hos alment praktiserende læger end personer uden misbrug. Det svarer til 1,3% af alle besøgene. Alkoholmisbrug er det mest almindelige misbrug i Danmark

• Personer med registreret kronisk leversygdom har årligt 28.516 flere besøg hos alment praktiserende læger end personer uden

• 6,1 % af indskrevne i kommunal alkoholbehandling 2017 var henvist fra egen læge. Det svarer til 468 unikke personer

Bente går til sin praktiserende læge. Hun har været der flere gange de sidste måneder med hyppige infektioner, psoriasis og nu også symptomer på urinsyregigt. Mennesker med misbrug har årligt 502.545 flere besøg hos alment praktiserende læger end personer uden misbrug. Alkoholmisbrug er det mest almindelige i Danmark. Men kun 468 mennesker – eller 6,1 procent af alle indskrevne – i kommunal alkoholbehandling er henvist af deres praktiserende læge.

– Der er ikke forskel i det, så vi ved ikke, hvorfor det er sådan, siger professor Jens Søndergaard, Forskningsenheden for Almen Praksis ved Syddansk Universitet. Han fortsætter:

– Forklaringen skal nok findes flere steder. For det første varetager mange praktiserende læger alkoholbehandlingen selv, og så er der jo ingen grund til at henvise. For det andet tror jeg, at mange læger mangler viden om, hvad den kommunale alkoholbehandling kan tilbyde. Og for det tredje, så møder vi ofte patienter, der ikke vil gå i behandling, siger Jens Søndergaard, som også mener, at praktiserende læger mangler viden om tidlige tegn på et alkoholproblem.

– Mange er rigtig langt i deres alkoholforbrug, før vi får mistanken. Vi mangler simpelthen forskning i de tidlige tegn på et alkoholmisbrug. Med det tror jeg, vi kunne opspore mange langt tidligere, siger han.

Praktiserende læger: Brug for mere tid og bedre tilbud

Medlemmerne af Praktiserende Lægers Organisation ser mange patienter med alkoholproblemer i deres praksis, og næstformand Niels Ulrich Holm mener, at de er svære at behandle.

– Patienter med alkoholproblemer skjuler det ofte godt, og når vi finder noget, der indikerer et alkoholproblem og spørger ind til det, bliver vi meget ofte mødt med enten benægtelse eller vrede. Vi vil rigtig gerne hjælpe nogen, der er motiverede for at få hjælp, men de er svære at finde, siger han og peger på, at lægernes hverdag gør det svært at finde tiden til at skabe den gode kontakt, der kan give patienten motivation til at opsøge behandling.

– Vi kan helt sikkert blive bedre. Men vi har 15 minutter til hver patient og er generelt overbebyrdede. Patienter med misbrugsproblemer har ofte også mange andre problemer – både psykiske, fysiske og sociale, og det kræver både tid og overskud, som de færreste praktiserende læger har i dag, siger Niels Ulrich Holm.

Han efterspørger bedre aftaler med regionerne, som efterlader mere tid til de særligt svære patienter og bedre tilbud.

– Især patienter med både misbrugsproblemer og psykiske lidelser falder ned mellem to stole, og det er meget frustrerende. Der er behov for et ordentligt, sammenhængende tilbud til dem, ligesom der er behov for, at den kommunale alkoholbehandling er mere synlige, så vi ved, hvad vi henviser til, siger Niels Ulrich Holm. 

Benspænd # 3: I jobcenteret

 

FAKTA: Alkoholproblemer i jobcentrene

• 4% af indskrevne i kommunal alkoholbehandling 2017 var henvist fra socialforvaltningen. Det svarer til 305 unikke personer

• 9,4% af arbejdsløse overskrider højrisikogrænsen for alkohol. Det svarer til 14.288 unikke personer, hvis man følger AKU-ledigheden, og 11.387 unikke personer, hvis man føler brutto-ledigheden, der har et alkoholstorforbrug

• Det er langt sværere at få et job, hvis man har et alkoholstorforbrug, ligesom der er større risiko for at blive fyret, hvis man har et alkoholstorforbrug

Ole kommer til møde i jobcenteret. Han blev for lidt over to år siden fyret fra sit job, fordi han havde for højt sygefravær. Til de seneste møder har jobkonsulenten bemærket, at Ole lugter af spiritus, og i dag ser han også ud til at være beruset. Ole er ikke den eneste. Ifølge Sundhedsprofilen overskrider 9,4 procent af arbejdsløse højrisikogrænsen for alkohol. For beskæftigede er andelen 5,1 procent. Fire procent af indskrevne i kommunal alkoholbehandling 2017 var henvist fra socialforvaltningen. Det svarer til 305 mennesker.

– At være arbejdsløs og have alkoholproblemer skaber en ond cirkel – blandt andet fordi skadevirkningerne af alkohol i højere grad rammer borgere med lav social status – for eksempel dem, der står uden for arbejdsmarkedet. Og når mellem en tredjedel og en fjerdedel af alle kontanthjælpsmodtagere har et alkoholproblem, er der grund til at gøre en indsats her, siger Maja Bæksgaard Jørgensen, forskningsgruppeleder, Ph.d. og sundhedsøkonom ved Statens Institut for Folkesundhed.

Jobkonsulenterne har alt for mange barrierer

Jobcentrenes kontakt med ledige giver altså en unik mulighed for at gøre en indsats for at afhjælpe alkoholproblemerne. Derfor indledte Maja Bæksgaard Jørgensen et forskningsprojekt sammen med Statens Institut for Folkesundhed og TrygFonden. Her skulle jobcentermedarbejderne tale med borgerne om deres alkoholvaner og tilbyde dem at aftale en tid i kommunens alkoholbehandling.

– Vi fandt ud af, at der var mange barrierer hos jobkonsulenterne. Dels følte de sig ikke klædt på til at tage samtalen, dels følte de, at de ikke ville kunne opfylde de krav til produktivitet, de blev målt på, hvis de brugte tiden på at tale om alkohol, siger Maja Bæksgaard Jørgensen.

Jobkonsulenterne skal ikke have ansvar for alkoholproblemer

Og netop de indsigter får Maja Bæksgaard Jørgensen til at genoverveje jobkonsulenternes ansvar og rolle i at opspore og hjælpe borgere med alkoholproblemer.

– Jobkonsulenterne bør ikke have en rolle i screening eller henvisning. Det er reelt nok, at de ikke føler, at de har tid, kompetencer eller ressourcer til at påtage sig den opgave, siger hun.

Hun foreslår, at jobcentrene kunne have et online spørgeskema, som borgene udfylder hjemmefra eller i venteværelset, og hvis screeningen viser tegn på et alkoholoverforbrug, får alkoholbehandlingen direkte besked og kan ringe borgeren op og tilbyde en samtale. 

– Vi kan se på rygeområdet, at proaktive indsatser, hvor behandleren ringer borgeren op, virker. Det kunne også være i form af en alkoholbehandler, der sidder fast i jobcenteret, så borgeren med det samme kan få en snak, hvis han eller hun er motiveret til at tale om alkohol.

Socialrådgiverne: Håber, at sammenhæng og koordination bliver til virkelighed

I Dansk Socialrådgiverforening, som organiserer medarbejderne i jobcentrene, er de opmærksomme på, at der er brug for bedre sammenhæng og koordination imellem sektorerne.

– Vi har gennem flere år arbejdet for, at det skal være lettere og mere overskueligt for borgerne at hente hjælp i systemet. Det kræver en bedre sammenhæng og koordination på tværs af myndigheder, så borgerne ikke farer vild, men derimod oplever at blive taget ved hånden og henvises til de rette tilbud. Det håber vi snart, bliver til virkelighed i alle landets kommuner, siger Mads Bilstrup, formand i Dansk Socialrådgiverforening og slutter:

– Vi ved, at hvis borgeren skal have den rette hjælp, så kræver det, at vi har en god relation til ham eller hende. Men det kræver også et tæt samarbejde med andre, som er omkring borgeren.

Nyhed

Mød dem, der får flere i alkoholbehandling

15. maj 2019

Kun 15 procent i alkoholbehandling er henvist fra enten jobcenteret, hospitalet eller praktiserende læge. Vi er gået på jagt efter de steder, der har gjort en særlig indsats for at få flere i behandling.

Find mere viden om opsporing og henvisninger til alkoholbehandling

Alkoholbehandling som passer til din situation

Et alkoholbehandlingsforløb bliver skræddersyet til dig og din situation. Forløbet kan både foregå om dagen, om aftenen eller hele døgnet. Der er også tilbud til pårørende.