Sortér initiativer på kategorier
På denne side kan I sortere initiativer efter type af arrangement, touchpoint, gymnasium og type af initiativ. Initiativer er opdelt efter om det er aktiviteter, rammer, regler, forbud eller aktører. Fester og caféer er opdelt i såkaldte 'touchpoints' - det vil sige forskellige faser: før festen, i døren, under festen, i baren og efter festen.
-
Alkoholfri start på Galla
På Lyngby Gymnasium/Lyngby Handelsgymnasium arbejder de med at dele festen op i to faser - starte aftenen uden og derefter med alkohol.Fold ud
Hvad kan man gøreå?
- Fra kl. 17-20.00 serveres der ikke alkohol. Eleverne har således 3 timer, hvor de ikke indtager alkohol.
- De får alkoholfri champagne, vand, sodavand og fyldig mad.
- Det er ikke muligt at forlade skolen og dermed indtage alkohol udenfor.
- Vanskeligt at nå at drikke for meget i resten af perioden, som festen varer.
- Aktiviteter: Lancier, Kåringer, BlackJack og Fotografering
- Kl. 20.00 flyttes fest til kantine, hvor der serveres alkohol
- Kl. 22.00 kommer der food-truck
- Kl. 01.00 Slutter festen
Hvorfor?
- Sikre at gallafesten afholdes med stil og værdighed.
- Dannende for eleverne
- Galla er en fest eleverne glæder sig til og kommer til, så vigtigt at vise, at alkohol ikke behøver at spille hovedrollen, for at man kan have en god fest.
-
Alkoholfrie caféer
Caféerne er et godt socialt alternativ til festerne, og kan derfor være en fordel at afholde uden alkohol. På Aalborghus Gymnasium er hver anden café alkoholfri, men indeholder til gengæld en lang række aktiviteter.Fold ud
Hvad kan man gøre?
- Hver anden café er alkoholfri
- Lav et tema for caféen
- Tilbyd en række aktiviteter for eksempel bordfodboldturnering, brætspil osv.
- Server gratis kaffe/the
- Server kage eller lignende.
Hvorfor?
- God mulighed for fællesskaber, hvor alkohol ikke indgår
- Aktiviteter tiltrækker flere til caféen og skaber mulighed for at være social på en anden måde
- Skaber en hyggelig stemning med plads til snak.
-
Ankomsten
For at skabe en god café er det vigtig, at caféudvalgets rammer for caféen overholdes og det sker blandt andet i døren.Fold ud
Hvad kan man gøre?
- Kun adgang for elever med billet (begrænset antal elever)
- Eget alkohol må ikke medbringes.
Hvorfor?
- Giver en hyggelig lounge-stemning med færre deltagere
- Sikrer at caféudvalgets rammer overholdes.
-
Annoncering af festen
Når festen skal lanceres, og rygterne begynder at sive, er det vigtigt, at alle elever føler sig inkluderet, så deltagelsen til festen bliver så høj som muligt.Fold ud
Hvad kan man gøre?
- Promover livemusik, udklædningstema eller spil
- Skab et stemningsbillede af festen, hvor alkohol ikke er centrum
- Promover på sociale medier og rundt på skolen med plakater for at inddrage alle
- Festudvalget annoncerer festerne i samarbejde med ledelsen
- Ledelsen godkender markedsføring fra festudvalget (Facebook, plakater osv.)
- Diskotekers markedsføring er ikke tilladt og anmeldes til kommunen (Det er forbudt ifølge markedsføringsloven).
Hvorfor?
- Skaber et stemningsbillede på festen, så alle føler sig inkluderet og ønsker at deltage i festen. På Roskilde Katedralskole har de for eksempel en række retningslinjer for promovering af festerne blandt andet, at omtalen af fester ikke må opfordre til druk.
-
Armbånd og vagter ved indgangen
Skab en god oplevelse for alle og marker allerede i døren starten på en god gymnasiefest.Fold ud
Hvad kan man gøre?
- Sluser ved indgangen
- Armbånd +16/+18 år
- Vagter med tjek af tasker og ID-kort
Hvorfor?
- Opfang elever, der møder meget berusede op
- Armbånd på, hvis man ønsker kun at udskænke til unge over 16 eller 18 år (15-årige bør ikke købe alkohol)
- Vagter sikrer, at stærk alkohol ikke medbringes
- Vagter tjekker ID-kort, så festerne kun er for elever på gymnasiet.
-
Baren
Hvad skal der sælges i baren til caféerne? På Virum Gymnasium serveres, der max 2 øl pr. elev, mens baren på Aalborghus Gymnasium sælger kage.Fold ud
Hvad serveres der?
- Øl, men med kvoter for køb (max 2 øl pr. mand og én øl ad gangen)
- Gratis te og kaffe
- Kage eller toast fx efter tema (Æbleskiver til jul osv.).
Hvorfor?
- Kvoterne modvirker overdrevet druk og kan sætte en stemning, hvor alle føler sig inkluderet - uanset, om man drikker eller ej
- Kaffe og kage gør at caféen fokuserer på hygge fremfor druk.
-
Begrænset salg af alkohol
På Skive Gymnasium er der kvoter på salget af genstande for at undgå, at elever drikker for meget på én gang. Andre tiltag kan også bruges til at begrænse salget af alkohol.Fold ud
Hvad kan man gøre?
- Begræns køb i baren til max én genstand ad gangen
- Begræns salg af alkohol til i alt max 5 genstande på hele aftenen (brug af elastikker, streger/stempler/klippekort)
- Luk baren tidligt
- Server alkohol i små glas.
Hvorfor?
- Begrænset køb gør, at man undgår at drikke for meget.
- Baren lukker for salg af alkohol tidligt, så man ikke slutter festen af med at være stærkt beruset.
- Små glas gør, at man drikker mindre (for eksempel 0,4 L i stedet for 0,5 L)
-
Drikkevarer
Hvilke drikkevarer skal baren servere, for at der er noget til alle? På Aalborghus Gymnasium serverer de øl på fad, men med en lidt lavere alkoholprocent, og på Silkeborg Gymnasium sælger de billige mocktails.Fold ud
Hvad serverer man?
- Lækre alkoholfrie mocktails. Find lækre alternativer til alkohol her
- Gratis vand og proaktiv uddeling
- Alkoholfrie drikkevarer for eksempel sodavand, alkoholfri øl
- Lave procenter for eksempel 3,8 % fadøl
Hvorfor?
- Gør de alkoholfrie drikkevarer mere attraktive, så flere vælger dem
- Server alkohol med en lavere alkoholprocent, så man undgår at drikke sig for fuld og miste kontrollen med alkoholindtaget
- Slukker tørsten efter en tur på dansegulvet med vand fremfor alkohol.
-
Døren lukker tidligt
Skab en god overgang fra før-festerne til gymnasiefesten ved at lukke døren tidligt.Fold ud
Hvorfor?
- Silkeborg gymnasium har gode erfaringer med at starte festen på gymnasiet tidligere, for så undgår de lange før-fester
- Luk døren tidligt for at sænke alkoholindtaget inden gymnasiefesten
-
Forældrene på banen
Næstved og Svendborg gymnasium har gode erfaringer med, at forældre står bag baren eller i garderoben under festen. Forældreinddragelse kan give en god og tryg fest for alle.Fold ud
Hvad kan man gøre?
- Forældre skal afhente deres elever, hvis de er blevet for fulde
- Forældre skal i dialog og samarbejde om før-fester
- Forældre kan stå i baren eller garderoben
- Forældre skal informeres om elevkarantæne ved opkast, upassende adfærd eller lignende.
Hvorfor?
- Når Roskilde Katedralskole kan, så kan I også. Roskilde har gode erfaringer med, at forældre bliver gjort ansvarlige for deres børns alkoholforbrug
- Hvis forældre inviterer til for eksempel fællesspisning og har indflydelse på, hvor meget alkohol der er tilgængeligt til før-fester, undgår eleverne at blive for berusede
-
På Næstved gymnasium står forældre i baren, fordi de er gode til at snakke med eleverne og sikre ansvarlig udskænkning til dem
- Initiativerne sender et signal til elever og forældre om, at det er uacceptabelt at drikke sig for fuld.
-
Hvem står bag baren?
På Svendborg gymnasium står lærere i baren, og på Næstved Gymnasium står forældre i baren. De oplever, at det skaber god stemning og sikrer en ansvarlig udskænkning af alkohol.Fold ud
Hvem skal være bartender?
- Lærere
- Forældre
- Elever, der er 18 år eller ældre.
Hvorfor?
- Det sørger for, at alkoholen ikke tager overhånd
- Sender også et signal om, at man er ansvarlig og følger lovgivningen
-
Markedsføring
Markedsføringen skal sikre, at alle elever føler sig inkluderet, så alle har lyst til at deltage. Det kan caféudvalget være med til at sikre.Fold ud
Initiativer til en god invitation
- Promover live-musik, tema eller spil
- Caféudvalget eller Elevrådet annoncerer caféen i samarbejde med ledelsen
- Ledelsen godkender caféudvalgets markedsføring (Facebook, plakater osv.)
- Skab et stemningsbillede af caféen uden alkohol i centrum.
Hvorfor?
- På Roskilde Katedralskole har de samarbejde med ledelsen om markedsføringen. Caféudvalget skaber et stemningsbillede, så alle føler sig inkluderet og ønsker at deltage.
-
Priser
Prisen på drikkevarer kan påvirke, hvad der købes i baren. På Silkeborg Gymnasium sælger de mocktails billigt (10 kr.), mens de på Roskilde Katedralskole og Tietgen Handelsgymnasium giver gratis sodavand og vand.Fold ud
Hvad kan man gøre?
- Lave priser på alkoholfrie drikkevarer for eksempel 10 kr. på sodavand og mocktails
- Gratis vand
- Højere pris på alkohol for eksempel 20 kr. for én dåseøl
- Undgå fri bar, mængderabatter og tilbud på alkohol.
Hvorfor?
- Gør det alkoholfrie og ”sunde” valg til det nemme valg
- Gør det alkoholfrie valg mere attraktivt med nye, forskellige og billige mocktails
- Sluk tørsten efter en tur på dansegulvet med vand fremfor alkohol
- Ikke opfordre til mere druk ved mængderabat osv.
-
Sæt rammerne
Caféudvalget har i samarbejde med ledelsen ansvaret for at sikre en god, social og inkluderende café.Fold ud
Hvad kan man gøre?
- Meld klart ud, at fuldskab ikke hører til en café
- Sæt fokus på cafeens andre tilbud
- På Svendborg Gymnasium har de gode erfaringer med, at rektor udbreder caféens alkoholpolitik.
Hvorfor?
- Caféudvalget og ledelse, sætter rammerne tydeligt for eleverne og modvirker overdrevet druk til caféen.
-
Udskænkning
Hvem skal have mulighed for at købe alkohol til festen? På Skive Gymnasium er der kun udskænkning af alkohol til elever over 18 år, der har et særligt armbånd.Fold ud
Hvad kan man gøre?
- Armbånd til 16- og 18-årige
- Kun adgang til baren til elever over 18 år
- Ingen udskænkning til elever der er 15 år.
Hvorfor?
- Armbånd gør det nemt at skille eleverne fra hinanden, så regler om udskænkning bliver overholdt
- Salg af alkohol sker i tråd med lovgivningen.