Alkohol er den dyre, blinde vinkel i dansk sundhedspolitik

Af Peter Konow, direktør, Alkohol & Samfund

Alkohol er fuldstændig usynligt i dansk sundhedspolitik. Og det er i grunden mærkeligt. For det er ikke kun på middagsborde, at flaskerne fylder. Alkohol er årsagen til trængsel på vores hospitalsgange, i venteværelserne hos vores praktiserende læger og i kolonnerne med vores sundhedsudgifter.

Faktisk koster alkoholproblemer – og den lange række af afledte sygdomme – samfundet 13 milliarder kroner, som vi kunne have sparet, hvis skiftende danske regeringer havde taget forebyggelse og behandling af alkoholproblemer alvorligt.

Alkoholskader skaber ulighed i sundhed

Bag de hårde fakta gemmer sig erkendelsen af, at alkohol er et opløsningsmiddel, der – hvis du drikker for meget af det – ikke bare nedbryder hjerneceller, lever og din generelle sundhed. Det opløser familier, karrierer og mennesker.

Og det er årsag til så meget ulighed i sundhed, at de røde partier burde få ører, der matcher deres partifarve. For selvom alkoholproblemer findes i alle samfundslag, så rammer det socialt skævt.

Man skulle tro, at alt det var til at få øje på. Alligevel har politiske flertal i årevis siddet med hænderne i skødet.

Alkoholpolitik uden regler

Danmark har nogle af Europas allermest lempelige regler på alkoholområdet. Unge må købe alkohol tidligere, end i de fleste andre lande, alle butikker må sælge alkohol hele døgnet og reglerne for, hvordan og hvor man må reklamere for alkohol, gavner vist kun alkoholproducenterne. Samtidig er kontrollen af de regler, vi har – diplomatisk sagt – mangelfuld.

Bedre ser det ikke ud for behandlingen af mennesker med alkoholproblemer. De må affinde sig med, at deres postnummer bestemmer deres behandling, at de ikke har ret til at klage over deres behandling, og at deres læger ignorerer nationale retningslinjer om medicin til at behandle afhængighed.

Grib muligheden – styrk lighed og sundhed

I Alkohol & Samfund krydser vi derfor fingre for, at den socialdemokratiske regering reserverer et kapitel til forebyggelse og behandling af alkoholskader i det kommende sundhedsudspil.

En flot start vil være skærpede kvalitetskrav til misbrugsbehandlingen og midler til et styrket samarbejde mellem sundhedsvæsenets parter for patienter med alkoholproblemer. Og så kan de fortsætte med at turde sætte forebyggelse af især de helt unges forbrug på den politiske dagsorden. For eksempel kunne de imødekomme kommunernes og regionernes og snart sagt alle andre organisationer, der arbejder med børn, unge, sundhed og alkohols ønske om en 18-årsgrænse for salg af alkohol. Eller i det mindste skærpe kontrollen og sanktionerne af brud på loven om aldersgrænser.

Og hvis det skal blive så flot, at selv vi vil hæve mocktailglasset, kan regeringen fortsætte med initiativer, der sikrer mennesker med misbrug og psykiatriske diagnoser en fyldestgørende behandling for begge sygdomme.

Vi ved godt, at det ikke er nemt. Alkoholproblemer er tabubelagte, og det kræver et sejt træk at ændre på noget, der er så indgroet en del af vores kultur og måde at være sammen på, som alkohol er. Men vi tror på, at denne regering med Folketingets hjælp vil have modet til at handle i solidaritet med de hundredetusindvis af patienter og pårørende, som vi alle kender. Vi vil vædde en kasse alkoholfrie øl på, at historien og vælgerne vil belønne dem, der tør lægge sporene til en ny, lighedsskabende og sundhedsfremmende alkoholpolitik.