Antabussen kører danske veje tynde
Ifølge Medstat.dk's seneste opgørelse blev der i 2017 udskrevet 2.947.000 døgndoser Antabus.
Efter skøn fra Sundhedsdatastyrelsen kan omkring 80 procent af det samlede antal på 2.947.000 døgndoser føres tilbage til de alment praktiserende læger.
De resterende 20 procent Antabus udleveres anonymt på behandlingshjem.
Sundhedsdatastyrelsen oplyser, at de praktiserende læger herefter årligt (2017) udskriver 1.639000 døgndoser til mænd og 714.000 til kvinder.
I alt bliver det 2.353.000 døgndoser per år.
14.850 personer fik mindst én recept på Antabus fra en alment praktiserende læge i 2017.
Kilde: Medstat.dk/Sundhedsdatastyrelsen
Af Christian Andersen, journalist
Antabus er så indgroet hos danskerne, at selve navnet er blevet en del af sproget. ”Ud og køre med antabussen” eller med ”antibussen”. Eller bare med ”bussen”.
Måske fordi Antabus er dansk. Den blev opfundet i 1948 og har kørt danske veje tynde siden.
Og Antabus kører stadig i fin stil hos de praktiserende læger.
Læger udskriver Antabus til behandling af alkoholafhængighed
Konklusionen på anbefalingerne i De Nationale Kliniske Retningslinjer og Klinisk Vejledning for Almen Praksis er kort fortalt: Hvis Antabus skal give mening, skal den praktiserende læge ikke ordinere midlet uden dels at overvåge, at patienten tager stoffet, og dels indgå i et samtaleforløb med patienten.
På trods af i bedste fald lunkne anbefalinger i De Nationale Kliniske Retningslinjer for behandling af alkoholafhængighed (Sundhedsstyrelsen, 2018) og Klinisk vejledning for almen praksis (Dansk Selskab for Almen Medicin, 2010), er Antabus med afstand det stof, som de praktiserende læger først skriver på recepten, når en patient skal i behandling for alkoholafhængighed.
Antabus bliver udskrevet cirka seks gangs så ofte som alle andre lægemidler mod alkoholafhængighed tilsammen. De alment praktiserende læger udskriver årligt recepter på ca. 2.353.000 døgndoser (se faktaboks).
... Der er en særlig grund til, at Antabus er så kendt og brugt i Danmark?
Præparatet er dansk. Det blev opfundet i 1948 af dr.med. Erik Jacobsen og dr.pharm Jens Hald.
Vi aner ikke nok om virkningen af Antabus
Ingen kender omfanget og kvaliteten af de anbefalede samtaleforløb mellem patient og praktiserende læge. Omfanget og kvaliteten af overvågningen er heller ikke kendt.
Professor, overlæge, dr.med. Ulrik Becker, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, samt Gastroenheden, Hvidovre Hospital, mener, at alkoholbehandling er et ”lavkasteområde” – og at Antabus i almen praksis et godt eksempel på det.
– Vi aner stadig ikke nok om virkningen af Antabus. Med det omfang, som ordinationerne har, bør vi i høj grad vide mere om, hvorfor det bliver ordineret, og hvordan det bliver administreret af patienterne. Og – ikke mindst – virkningen. Vi kender ikke til omfanget og kvaliteten af samtaleforløbene, som De Nationale Kliniske Retningslinjer anbefaler. Ovenikøbet er der dokumentation for, at andre lægemidler som Campral (acamprosat) og Naltrexone (naltrexon) virker bedre og bør anvendes før Antabus. Det er en viden, som er kendt i mere end 10 år, fortæller han.
Antabus indeholder et stof, der forhindrer, at alkoholen nedbrydes i leveren.
Hvis du drikker alkohol samtidig med, at du indtager Antabus, får du en øget koncentration af stoffet acetaldehyd i blodet.
Det er koncentrationen af acetaldehyd, der giver dig kvalme, hovedpine, øget blodtryk svimmelhed, hurtig puls og opkastninger hvis du drikker samtidig med, at du tager Antabus.
Cocktailen med Antabus og alkohol kan også føre til angst, spiseforstyrrelser, svimmelhed, kramper og i værste fald død.
Ordet Antabus er en sammentrækning af de latinske ord anti (mod) og abusus (misbrug).
Antabus er potentielt livsfarligt
Antabus er et lægemiddel, der ’straffer’ kroppen med for eksempel hovedpine, svimmelhed og opkastningsfornemmelser, hvis man drikker, mens man er i behandling. Ifølge De Nationale Kliniske Retningslinjer for behandling af alkoholafhængighed er det potentielt livsfarligt at drikke alkohol, mens man er i behandling med Antabus.
Men kritikken af Antabus er, at det ikke løser de grundlæggende problemer for patienten og giver en falsk tryghed, for det fjerner ikke sygdommen med drikketrangen. Bjarne Stenger Elholm, leder af Alkolinjen, Alkohol & Samfund, får mange spørgsmål om Antabus fra mennesker med alkoholproblemer og deres pårørende.
– Antabus kan være godt for nogen, men ofte kun kortvarigt og som en støttefunktion til en anden slags behandling, fx et samtaleforløb. Antabus fjerner jo ikke de bagvedliggende problemer med drikketrangen. Jeg har fx mødt personer, som kun tog Antabus for at gøre de pårørende glade. Trangen var der stadig, nævner han.
Halvfærdige retningslinjer for behandling af alkoholafhængighed
Selvom Ulrik Becker er tilfreds med De Nationale Kliniske Retningslinjer, er han tæt på at kalde arbejdet fra Sundhedsstyrelsen for halvfærdigt. Implementering af retningslinjerne har Sundhedsstyrelsen ikke taget højde for.
– De nationale kliniske retningslinjer for behandling af alkoholafhængighed ender ofte bare på en hylde, ulæst som mange af de andre kliniske retningslinjer, der dumper ind i mail boksen hos de praktiserende læger. Manglende implementering er et almindeligt problem. De nationale kliniske retningslinjer er fremragende og vurderer Antabus hverken værre eller bedre, end det er, men de praktiserende lægers udskrivningsmønster fortsætter i større eller mindre omfang, og det er problematisk, siger Ulrik Becker, men tilføjer dog, at Antabus over årene falder i popularitet.
I en travl hverdag tyr læger til Antabus
En del af problemet med konservatismen hos de praktiserende læger er ifølge Ulrik Becker, at de hver især ser for få patienter med alkoholproblemer og derfor i en travl hverdag tyr til vanens magt og udskriver det sædvanlige Antabus.
Derfor anbefaler Ulrik Becker at samle behandlingen af patienter med alkoholproblemer i større enheder. Det vil føre til bedre behandling – og mindre brug af Antabus, vurderer han.
– Kliniske retningslinjer er jo ikke en lov. De praktiserende læger har behandlingsfrihed. Men med eksemplet Antabus er der noget, der tyder på, at de kliniske retningslinjer skal være bindende. Der skal være tungtvejende grunde til, at Antabus skal være førstevalget, mener han.
Læge: Antabus er billigt, let og efterspurgt
Tue Flindt Müller, praktiserende læge og formand for Lægeforeningens lægemiddel- og medicinudvalg anerkender, at Antabus ikke er det eneste saliggørende lægemiddel. Risikoen for, at patienterne falder tilbage til alkoholen, er stor, erkender han. Men han kan langt hen ad vejen godt forstå, at de praktiserende læger udskriver Antabus.
Overordnet mener han, at nogle patienter med fordel kan tage Antabus og komme ud af afhængigheden. Især i startfasen af behandlingen er Antabus et godt hjælpemiddel, mener han. Og han mener ikke, at overvågning af patienten altid er nødvendigt. Nogle patienter er vant til at tage Antabus uden problemer, nævner han. Samtaleforløb er også at foretrække, nævner han, men mest i begyndelsen af behandlingsforløbet.
– Antabus har andre fordele frem for konkurrerende lægemidler som fx acamprosat (Campral), som jo ellers er førstevalget som lægemiddel. Antabus er billigere og lettere at administrere. Desuden kender patienterne Antabus og efterspørger det, og det kan give bedre chancer for, at patienten følger behandlingen, nævner Tue Flindt Müller.
Myten om Antabus lever stadig
På Alkolinjen taler Bjarne Stenger Elholm også med mange mennesker, der efterspørger Antabus.
– Både mennesker i misbrug og pårørende, sætter lighedstegn mellem behandling for alkoholmisbrug og Antabus. De har store og urealistiske forventninger til behandlingen med Antabus. Myten om Antabus som et vidundermiddel fra 1950’erne lever stadig, siger Bjarne Stenger Elholm.
Han ser ikke sort-hvidt på Antabus. Han er heller ikke afvisende overfor, at mennesker kan have nytte af at tage Antabus i mange år. Han kender fx til en, som har taget Antabus i 13 år. Alternativet kan være dårligere, pointerer han: Ingen Antabus og ingen anden behandling.
– Desværre har der været for lidt information til både de praktiserende læger og mennesker med alkoholproblemer om andre og bedre behandlinger end Antabus, mener Bjarne Stenger Elholm.
Professor: Patienterne fortjener bedre behandling
Ulrik Becker er klar i mælet. De mange patienter med alkoholproblemer skal ikke længere spises af med den sekundære og bedagede behandling, som Antabus ofte står for.
Han synes, at Sundhedsstyrelsen skal gøre alvor af at undersøge fordele og, ikke mindst, ulemper ved ordination af Antabus i almen praksis. Han opfordrer derfor sundhedsmyndighederne, herunder Styrelsen for Patientsikkerhed, til at undersøge og kontrollere lægernes ordinationer af Antabus.
– Der må være mange fordele at hente for patienterne, hvis Antabus blev undersøgt til bunds. Behandlingen for alkoholafhængighed ville utvivlsomt blive bedre. Flere tilsyn med de praktiserende læger kunne også flytte situationen med Antabus i en bedre retning. Men med implementering og kommunikation om De Nationale Kliniske Retningslinjer til de praktiserende læger var man kommet langt, mener Ulrik Becker.
Klinisk Vejledning for Almen Praksis om Antabus:
”Der er ikke evidens for, at usuperviseret Antabus behandling – for eksempel udlevering af recept på Antabus – har nogen effekt. Superviseret Antabus behandling, det vil sige indtagelse af Antabus under observation af personale, har signifikant effekt sammenlignet med placebo og sammenlignet med Antabus behandling uden supervision, men der mangler viden om Antabus’ effekt i almen praksis.”
Nationale Kliniske Retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen:
”Superviseret behandling med disulfiram uden samtalebehandling kan ikke betragtes som en behandling, der afhjælper alkoholafhængighed”
”Kvaliteten af evidensen for disulfirambehandling i kombination med struktureret samtalebehandling fremfor struktureret samtalebehandling alene, er samlet set meget lav. (…) Effekten af disulfirambehandling er således usikker. Hertil kommer, at behandling med disulfiram kan være forbundet med alvorlige bivirkninger
”Der er (…) behov for at afdække, om der er belæg for den udbredte anvendelse af disulfiram i Danmark.”
