Sådan snakker du med borger og patient om alkohol
Af Thomas Chemnitz, journalist, Alkohol & Samfund
Spørgsmål til alkoholvaner er for alvor kommet på dagsordenen hos behandlere og rådgivere i kommunerne, sygeplejersker på hospitalerne og hos den praktiserende læge.
I almen praksis fortæller Anders Beich, praktiserende læge og formand for DSAM (Dansk Selskab for Almen Medicin), at lægerne har mange anledninger til at bringe alkoholvaner ind i sammenhængen. Det er imidlertid ikke en god start at stille spørgsmål til, hvor meget du drikker:
- Det er ofte ødelæggende for samtalen at lægge ud med. Langt de fleste patienter kender det ”rigtige” svar ud fra genstandsgrænser, ligesom vi ved, hvad hastighedsgrænsen er og heller ikke svarer på, hvor hurtigt vi lige kørte. Det fremmer forsvarsmekanismer, og mange er følsomme omkring deres forbrug. I stedet skal vi spørge til alkohol i sammenhæng med de rigtig mange anledninger, hvor det er helt relevant og lægeligt legitimt, siger Anders Beich.
I sit oplæg på Den Nationale Alkoholkonference advarer Anders Beich også imod at bruge ordet opsporing, for der er vist ingen af os, der ønsker at blive opsporet for adfærd, vi måske ikke er stolte af.
De praktiserende læger har brug for at udvikle deres personlige måde at fremstille en mulig sammenhæng mellem symptomer og fund på den ene side og alkohols virkninger på den anden side:
- Så opstår der en legitim grund til at bringe alkohol på banen. Det kan være ved forhøjet blodtryk, smerteproblematikker, blodsukkeret eller trivsel og stress for eksempel, hvor symptomer enten forværres af eller forsøges dæmpet af alkoholforbruget, og så er der en helt legitim lægelig grund til at tale om det, siger Anders Beich.
Ønsker mere formelt samarbejde mellem læger og rusmiddelcentre
En problematik for almen praksis er, at de ikke kan henvise patienter direkte til kommunale behandlingstilbud for alkoholafhængighed, og ikke automatisk får oplysninger tilbage om forløbene, ligesom de gør på andre områder såsom kosttilbud og rygestop:
- Vi vil gerne have et mere formelt samarbejde mellem læger og rusmiddelcentrene. Det kunne hjælpe de borgere, hvor motivationen for behandling jo ofte skifter over tid, og en henvisning kunne være en støtte. Selvom der findes lokale løsninger, så er der behov for en landsdækkende løsning. Det vil være en stor hjælp, men det kræver først politisk velvilje og en teknisk løsning, siger Anders Beich.
Dansk Selskab for Almen Medicin, Alkohol & Samfund og TrygFonden har udviklet en tre-trinsguide kaldet OBS. Guiden kan lægen bruge i konsultationer, hvor alkohol kan være en del af problemet, som patienten kommer med.
Klæd frontpersonalet på med spørgeguides
I Guldborgsund Kommune er de i projektet Broen til bedre sundhed, sammen med Lolland Kommune, lykkedes med at få dobbelt så mange familier i alkoholrådgivningen gennem en kampagne støttet af Trygfonden. Den mest effektive kanal for at få flere i behandling har været børn-, unge- og familierådgivere, netværk og sociale medier:
- Det er vigtigt, at frontpersonale får et kompetenceløft med vejledende spørgeguides, siger Gitte Aagaard, projektleder, Guldborgsund Kommune.
Ifølge en børnesagsbehandler kan ”tilbuddet i Familie og Alkohol virke skræmmende. Nogle af forældrene er ikke klar til sige, at de har et misbrug, men er klar til at tale om, at alkohol fylder”.
- Borgerne har brug for masser af information om, hvad der sker, når man siger ja til et alkoholrådgivningstilbud. Derfor er der brug for detaljeret FAQ om, hvad behandlerne stiller af spørgsmål, for ellers kan der vokse fantasier hos folk om, hvad der sker, siger Gitte Aagaard.
Hospitalerne spørger direkte til alkoholvaner
På hospitalerne flere steder i landet spørger sygeplejersker patienterne direkte til alkoholvaner. Det sker blandt andet i projektet VBA (Very Brief Advice), som er rullet ud i samarbejde med Alkohol & Samfund, Region Hovedstaden og på Sygehus Lillebælt i Region Syddanmark.
- Det er en ikke-konfronterende henvisningsmetode, som er baseret på tre korte spørgsmål. Man skal spørge, rådgive og henvise. Det er meget tidsbesparende, og sygeplejerskerne skal spørge alle systematisk, fortæller Anders Blædel Gottlieb Hansen, postdoc, Forebyggelseslaboratorium, placeret ved Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.
35 procent af patienterne havde brug for rådgivning
Forebyggelseskonsulent i Region Hovedstaden, Matilde Powers, forklarer, at Region Hovedstaden i 2019 vedtog, at VBA skulle afprøves på flere afdelinger og rulles ud på alle hospitalsafdelinger i 2021:
- På grund af Corona har vi fået færre resultater. Men en afdeling som endokrinologisk afdeling på Bispebjerg, hvor flere kommer til afrusning, har fået 600 svar fra januar til september. Heraf ser 35 procent af patienterne ud til at have brug for rådgivning, siger Matilde Powers.
I forbindelse med VBA-projektet, har Alkohol & Samfund udviklet et lommekort til personalet på hospitalerne, for det er der behov for:
- Personalet ville have flere hjælperedskaber. Det er både lommekort, plakater i venteværelse, auditskema på flere sprog og visitkort med budskaber. Det er vigtigt med kickoff-undervisning og klinisk personale skal kende til problem med alkoholafhængighed. Desuden er der brug for løbende undervisning af nye medarbejdere og i dagligdagen fokus ved tavlemøder og nem procedure for dokumentation, siger Matilde Powers.
Samtidig har Region Hovedstaden valgt, at sygeplejerskerne henviser patienterne til rådgivning på Alkolinjen:
- Medarbejderne vil gerne have én indgang at henvise til, og det er let, så de ikke skal kende 29 forskellige tilbud. Vi er nået langt på rygestoptilbud, og når vi kommer længere, kan det være, at vi kan henvise direkte til kommunale tilbud, siger Matilde Powers.
Nyt værktøj på vej til kommunernes sundhedspersonale
Forebyggelseslaboratoriet arbejder videre med erfaringerne fra VBA, og i slutningen af februar får kommunernes sundhedspersonale nye værktøjer. Det er et rådgivnings- og implementeringsmateriale, som kommunerne kan bruge til systematisk at opspore borgere med alkoholproblemer.
- Materialet skal understøtte kommunernes forebyggelsesindsats, hvor de møder borgeren i sammenhænge, hvor sundhed og livsstil er naturlige emner at tale om. Her vil der være tre samtaletyper inspireret af VBA. Både med korte spørgsmål, eller ved brug af AUDIT eller en mere motiverende samtale, siger Anders Blædel Gottlieb Hansen.
