Sådan skaber du samarbejde med praksislæger

Af Anna Yding Berthelsen, Alkohol & Samfund

Halvdelen af danskerne vil vælge at kontakte egen læge først, hvis de får behov for at tale med nogen om deres alkoholforbrug. Det viser en befolkningsundersøgelse, som Alkohol & Samfund har lavet i samarbejde med analysebureauet Epinion.

Hos Rusmiddelcenter Ringkøbing-Skjern høster de og lægerne fordele af et mangeårigt samarbejde.

Lægen er en vigtig sparringspartner – og omvendt

Når et menneske møder op hos sin læge i Ringkøbing-Skjern Kommune med et alkoholproblem og de taler om en afrusning, ringer lægen til Dorthe Bülow eller Irene Germann, der er sygeplejersker på Rusmiddelcenteret. Sammen aftaler de et møde, hvor patienten kan komme ned på Rusmiddelcenteret og få en snak med Dorthe eller Irene. Her bliver de udredt, inden Dorthe eller Irene igangsætter selve afrusningen.

I afrusningsforløbet kan sygeplejerskerne have løbende kontakt med lægen, fortæller Dorthe Bülow, og forsætter:

— Vi sparrer og udveksler erfaringer med lægerne. Det kan være for at vurdere, hvilken dosis patienten skal have eller for at koordinere lægetider for patienten. Lægerne kender deres patienter allerbedst så med dem, kommer vi hele vejen rundt om patienten, og sammen får vi skabt en følelse hos patienten af, at rusmiddelbehandlingen er nær og tilgængelig.

Men lægerne nyder også godt af samarbejdet. Når Dorthe Bülow får opkald fra læger, kan det handle om sparring om medicindosis eller effekten af diverse typer medicin til brug i alkoholbehandlingen.

— Lægen har muligvis ikke mange patienter med alkoholproblemer og kender måske ikke alle former for medicin, der findes og hvordan de virker. Her kan vi bidrage med vores erfaringer med forskellige præparater og hvilken dosis, de kan ordinere, fortæller Dorthe Bülow og forsætter:

— Når man er læge, er man ikke alkoholbehandler. Jeg fik et opkald fra en læge, som var frustreret, fordi hans patient, skulle afruses for tredje gang. Modsat, er vi som alkoholbehandlere vant til, at vores patienter får tilbagefald. Så lægen ringer til mig og deler sine frustrationer, og sammen taler vi om, hvad vi kan gøre for at hjælpe patienten. Kan vi lære noget fra sidst? Hvordan skal vi tale med patienten om, at det nu er tredje gang, han eller hun skal afruses?

Praksiskonsulenten er vores væbner

— Samarbejdet sker ikke over en dag, det tager tid at opbygge siger Henriette T. Pirchert, der er leder af alkoholbehandlingen.

Tidligt i forløbet allierede de to sygeplejersker sig med kommunens praksiskonsulent. Alle kommuner har en praksiskonsulent tilknyttet. Praksiskonsulenten er læge og fungerer som de andre lægers ”talerør”. I Ringkøbing-Skjern kommune er det Susanne.

— Til mødet med vores praksiskonsulent talte vi om, hvordan vi skulle gribe det an helt lavpraktisk. Vi fik lavet en instruks, som Susanne tog med til sine lægekollegaer, og så er det kørt derfra. Vi bruger Susanne meget. For eksempel, hvis der er noget, vi ikke synes fungerer, eller vi er i tvivl om. Hun er nem at aftale møder med, og som praksiskonsulent, har lægerne tillid til hende og lytter. På den måde bliver hun vores væbner eller hjælper, siger Dorthe Bülow.

Lyt og lær af andre alkoholbehandlinger

Det var i en erfaringsgruppe med sygeplejersker fra syv andre kommuner, at sygeplejerskerne på Rusmiddelcenter Ringkjøbing-Skjern fik sparring og hjælp til at opbygge et godt samarbejde med lægerne om ambulant afrusning. Her mødes de et par gange om året.

— Vi lærer rigtig meget af at hjælpe hinanden på tværs af kommuner. Det kan være spørgsmål om, hvordan vi laver ambulant afrusning bedst muligt, hvordan vi skal forholde os til lovgivningen eller hvad instruksen skal indeholde, fortæller Dorthe Bülow.

Vær proaktiv og vis hvilken forskel I kan gøre for lægerne

Grib telefonen og kontakt lægerne, lyder rådet fra Dorthe Bülow. I Ringkjøbing har de god erfaring med selv at række ud og tilbyde at komme ud til netværksmøder og fortælle om de opgaver, de kan løfte, som er relevante for lægerne. Derudover påpeger Henriette T. Pirchert, at det er vigtigt løbende at gøre lægerne opmærksomme på, at Rusmiddelcenteret står til rådighed:

— Efter det første år sendte vi et brev til lægerne, hvor vi fremhævede, hvad vi synes, der fungerer godt i samarbejdet. Vi fortalte dem, hvor mange mennesker, vi havde afruset på det første år, og at det var takket være deres samarbejde, at det kunne lade sig gøre. Det er vigtigt at anerkende, at det er fedt, at de inddrager rusmiddelcenteret, og at det gør en forskel at samarbejde om patienterne.

Dorthe Bülow forsætter:

— Lægerne har simpelthen så meget, de skal huske. Så vi kan ikke forvente, at de også skal huske, at der er et rusmiddelcenter, der laver ambulant afrusning, hvis de aldrig har brugt det. Så det er vigtigt at reklamere for det, og det er her, praksiskonsulenten kommer ind i billedet, som kan gøre lægerne opmærksomme på tilbuddet.

Hav respekt og tillid til hinandens faglighed

Dorthe Bülow og Henriette T. Pirchert fremhæver især én ting, der er essentielt for at få et samarbejde til at fungere; tillid og respekt.

— Vi har respekt for hinandens faglighed og lytter til hinanden. Jeg ringede engang til en læge, fordi jeg havde en borger, der skulle afruses, som drak tre liter vin om dagen. ”Jeg synes, han skal på den her dosis”, sagde lægen, hvorefter jeg tænkte, det var da ikke meget. Men lægen kender borgeren indgående og sagde, at det var den dosis, vi gav sidste gang. Det viste sig, at lægen havde ret, og det virkede. Så det var godt, at vi lyttede og havde tillid til lægens faglighed, siger Dorthe Bülow.