En guide til alkoholbehandlingssteder: Et styrket samarbejde med almen praksis

Guiden giver gode råd til, hvordan behandlingssteder kan fremme samarbejdet med praktiserende læger. Guiden er udviklet af Alkohol & Samfund og TrygFonden på baggrund af interviews med kommunale alkoholbehandlinger, der har etableret et godt samarbejde med den lokale almen praksis. Guiden er kvalificeret af en række faglige ledere i alkoholbehandlingen og praktiserende læger. Vi håber, I kan bruge guiden.

Mange behandlingssteder har et ønske om et bedre samarbejde med praktiserende læger. Mens vi afventer politiske initiativer omkring blandt andet lægebemanding på behandlingssteder, henvisningsmuligheder og elektronisk kommunikation mellem parterne, har Alkohol & Samfund og TrygFonden udviklet denne guide til, hvordan behandlingsstederne selv kan fremme samarbejdet.

Fire trin til bedre samarbejde
  1. Definer jeres ønsker til samarbejdet – og hvad I kan tilbyde almen praksis
  2. Kontakt kommunens praksiskonsulent
  3. Afhold møde med praktiserende læger
  4. Følg op

1. Definer jeres ønsker, og hvad I kan tilbyde almen praksis

Overvej og afklar, hvad I gerne vil have ud af et samarbejde med almen praksis, inden I tager kontakt. En hjælp kan være et internt møde, hvor I laver en liste med svar på de to arbejdsspørgsmål:

  • Hvad vil vi have ud af et samarbejde med almen praksis?
  • Hvad kan vi tilbyde at hjælpe med?

Find inspiration i boksen herunder eller kontakt andre behandlingssteder for at høre mere om, hvordan de samarbejder med almen praksis. Læs hvad de har gjort i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Sådan samarbejder nogle behandlingssteder med almen praksis
  • Sparring: Behandlingssted og almen praksis kan sparre om alt fra nedtrapning af medicin til henvisninger og indlæggelser
  • Henvisninger: Behandlingsstedet fremsender screeninger og vurderinger fra behandler til egen læge, som bruges til at henvise til psykiatrien
  • Viden om patienter: Lægen og behandlingsstedet har begge værdifuld viden om borgeren – og deler den
  • Fleksibelt samarbejde: Som behandlingssted kan man tilbyde for eksempel at deltage i lægesamtaler med patienter eller få en behandler til at sidde udvalgte dage i klinikken hos de praktiserende læger
  • Orientering: Behandlingsstedet orienterer den praktiserende læge, når en borger indskrives i behandling, såfremt borger giver samtykke
  • Nye borgere: Behandlingsstedet modtager info fra lægen med kontaktoplysninger på borgere, der har givet udtryk for, at de gerne vil i behandling. Behandlingsstedet orienterer lægen om udfaldet. Alternativt anbefaler lægen borger selv at tage kontakt til behandlingssted
  • Tilbagemeldinger: Tilbagemeldinger til almen praksis med status på forløb og endt behandling
  • Løbende kommunikation om borgeren
  • Medicinsk behandling af alkoholafhængighed (fx Campral® eller Antabus®): Behandlingsstedet har overtaget ordination og/eller udlevering af medicinen (med borgers accept) *
  • Nedtrapning: Almen praksis står for at udskrive medicin, men behandlingsstedet står for nedtrapning*
  • Afrusning: Behandlingsstedet har overtaget afrusningsdelen*

*Med receptudskrivning foreligger der et lægefagligt ansvar beskrevet af Styrelsen for Patientsikkerhed. Vær derfor opmærksom på, at nogle læger ud fra en faglig begrundelse ikke ønsker at samarbejde omkring denne del. Lægernes organisation mener – og arbejder for – at der i stedet skal ansættes en fast læge på alle behandlingssteder.

2. Kontakt kommunens praksiskonsulent

Når I har defineret jeres ønsker til samarbejdet og konkretiseret, hvad I som behandlingssted kan tilbyde de praktiserende læger, kan I kontakte jeres kommunale praksiskonsulent. Kontakt praksiskonsulenten med åbenhed og inviter til en dialog om, hvordan I sammen kan forbedre samarbejdet med almen praksis.
Praksiskonsulenten er en praktiserende læge, der er ansat af kommunen til at styrke samarbejdet mellem almen praksis og kommunale tilbud, herunder alkoholbehandlingen. Praksiskonsulenten er en værdifuld indgang til dels at formidle kontakt til og dels at kommunikere med lægerne på vegne af jer. 

Her finder du kontaktoplysninger på praksiskonsulenten i din kommune.

Fortæl praksiskonsulenten om jeres ønsker til samarbejdet og bed om lov til at møde kommunens praktiserende læger. Det kan for eksempel være på et PLO-Kommunalt (lægerne i lokale kommune), den lokale vagtring, ERFA gruppe, eller andet kommunalt netværksmøde.

Hvis det ikke er muligt at mødes med lægerne

Vær opmærksom på, at der kan være store regionale og individuelle forskelle: Nogle praksisser vil være meget interesserede i et samarbejde, mens andre praksisser mener, at det er op til borgeren selv eller behandlingsstedet. Hvis det ikke er muligt at mødes med lægerne, kan I udfylde og sende disse to dokumenter til praksiskonsulenten, som kan videreformidle til lægerne.

Kan I ikke få kontakt til lægerne?

Hvis det er svært at få kontakt til lægerne, anbefaler nogle behandlingssteder at kontakte praksissygeplejersken i den lokale praksis for at komme med på et netværksmøde for kommunens praksissygeplejersker. Praksissygeplejersker er ofte mindre tidspressede end lægerne og kan derfor have overskud til at være moderatorer for et samarbejde med almen praksis. Nogle behandlingssteder har også haft succes med at invitere praksissygeplejersken til en rundvisning på behandlingsstedet. Husk dog, at det i sidste ende er lægerne, der skal bestemme rammerne for samarbejdet.

3. Afhold møde med praktiserende læger

Dagsorden til mødet med lægerne
  1. Præsentationsrunde
  2. Om almen praksis
  3. Om behandlingsstedet – og ønsker til samarbejdet
  4. Åben dialog: Hvordan kan vi hjælpe borgerne og hinanden bedst muligt?
  5. Mundtlig aftale om videre samarbejde, herunder konkret opgave- og ansvarsfordeling
  6. Udveksling af kontaktoplysninger og evt. dokumenter

På mødet har I mulighed for at lære hinanden og jeres forskellige behandlingstilbud og -tilgange bedre at kende. Efter en præsentation kan I tage en åben dialog om, hvordan I kan samarbejde om den bedst mulige behandling af borgere med alkoholproblemer.

Vi opfordrer til, at I afslutningsvist indgår en mundtlig aftale om et samarbejde herunder, hvordan I konkret skal løse opgaverne og hvordan ansvaret skal fordeles. Det er en god idé at udveksle kontaktoplysninger for at fremme muligheden for direkte kontakt. Alternativt kan I vende muligheden for en direkte linje til praksis og/eller behandlingssted (såkaldte ’bagom-numre’).

Husk at give de praktiserende læger de to dokumenter:

Invitér lægerne til en rundvisning på behandlingsstedet. Det gør dem mere tilbøjelige til at henvise patienter til jeres tilbud, jo bedre de kender det.

4. Følg op – og bevar det gode samarbejde

Følge op og husk lægerne på, hvad I kan bidrage med. Lægerne har travlt og kan hurtigt falde tilbage i gamle vaner og glemme samarbejdet. Listen herunder indeholder udvalgte behandlingssteders gode råd til, hvordan I kan bevare synligheden over for almen praksis og sikre samarbejdet.

Sådan opretholder I samarbejdet
  1. Sørg for at have direkte kontaktoplysninger på hinanden eller ’bagom-numre’
  2. Kig forbi praksis jævnligt (kør forbi med brochurer, Uge 40-materialer osv.)
  3. Send mails til praksis (nyhedsmail, julehilsner osv.)
  4. Vær fleksible: Tilbyd for eksempel samtaler i klinikken eller at deltage i lægesamtaler
  5. Kommuniker løbende: Orienter for eksempel om nye borgere i alkoholbehandling (ved samtykke), om ændringer i substitutionsbehandling, aktuel status på forløb og afsluttede borgere