Derfor er 18-årsgrænsen vigtig

Tekst: Marie Bredkjær Thomsen

Når danske unge i dag skal købe alkohol til en festlig aften med vennerne, skal de være 16 år, hvis drikkevarerne indeholder mindre end 16,5 procent alkohol og 18 år, hvis der skal stærkere flasker i indkøbsposerne.

Danmark er ét af kun fem lande i EU, som holder fast i, at 16­årige kan købe alkohol. I de resterende europæiske lande skal unge være 18 år for at købe alkohol, og i enkelte lande som på Island skal de være fyldt 20.

År efter år viser undersøgelser, at de danske unge langt oftere er fulde end andre unge i Europa. Ifølge professor og direktør for Statens Institut for Folkesundhed, Morten Grønbæk, skyldes det de danske aldersgrænser for salg af alkohol.

– Danske unge drikker betydeligt mere, end man gør i de fleste andre lande i Europa – og sådan har det været i mange år. En af hovedårsagerne er, at de selv kan få fat på alkohol, fordi vi ikke har en stram aldersgrænse, og fordi at reglerne ikke bliver håndhævet. En 18-årsgrænse for salg af alkohol vil derfor have en effekt på de unges forbrug, siger Morten Grønbæk.

De danske unge drikker stadig rekord meget alkohol

Danske unges alkoholvaner skiller sig ud

Når danske unge første gang drikker alkohol, er de yngre end unge fra andre europæiske lande, og de drikker både oftere og større mængder ad gangen, viser en rapport fra ESPAD (European School Survey Project on Alcohol and Other Drugs). Samtidig er Danmark blandt de lande i Europa, hvor unge har lettest ved at købe alkohol. Vi ligger nummer tre på WHO’s rangliste over, hvor nemt det er at få fat på alkohol som ung.

Selvom vi de senere år har konstateret et fald i børn og unges alkoholforbrug herhjemme, viser de nyeste opgørelser, at den positive udvikling er vendt. Det er der god grund til at være betænkelig over, mener Morten Grønbæk.

– Det høje alkoholforbrug har mange akutte konsekvenser som uønsket sex, styrt på cykler og uoplagthed, når man fredag morgen skal i skole eller på gymnasium, fordi man har været fuld torsdag. Derudover kan man udvikle et uhensigtsmæssigt drikkemønster, som går på beruselsen fremfor nydelsen, siger Morten Grønbæk.

Forskning viser desuden, at et højt alkoholforbrug øger risikoen for senere i livet at udvikle alkoholproblemer og afhængighed – og dermed alkoholrelaterede sygdomme.

Kryptiske og uhåndtérbare aldersgrænser

Mystery shopping foretaget af Alkohol & Samfund viser gang på gang, at butikkerne sælger alkohol til unge, som er under aldersgrænserne. Ifølge Morten Grønbæk skyldes det blandt andet, at den danske todelte aldersgrænse er besværlig for butikkerne at håndhæve.

– Danmarks 16-/18-års-grænse er kryptisk og uhåndtérbar. Når man fylder 18, må man stemme, køre bil og købe tobak. Det ville være langt nemmere for butikkerne at huske og håndhæve aldersgrænsen, hvis alderen for køb af alkohol var den samme, siger Morten Grønbæk.

Når det gælder udskænkning på barer, caféer og restauranter, skal man i dag være fyldt 18 år for at købe alkohol uanset styrken. Det er altså ulovligt at servere øl til 16-årige på en café, men tilladt at selv samme 16-årige går i supermarkedet og køber en kasse øl.

18-årsgrænse giver ansvaret til de voksne

Vidensråd for Forebyggelse peger på, at en salgsaldersgrænse på 18 år er et veldokumenteret, målrettet værktøj til at udskyde debutalderen og gøre op med fuldskabskulturen. Det skyldes blandt andet, at 18-årsgrænsen vil øge forældrenes indflydelse på deres børns alkoholforbrug.

– Jeg oplever en manglende mulighed for, at de voksne kan tage ansvar, fordi de unge selv kan købe alkohol. Med en 18-årsgrænse vil man kunne give ansvaret for forbruget tilbage til forældrene, siger Morten Grønbæk og fortsætter:

– Mange mener, at man sagtens kan drikke et par øl, før man fylder 18. Det ville man stadig kunne med en 18-årsgrænse. Man ville bare give ansvaret til forældrene.

Jakob Demant, der er lektor og forsker i unge og alkohol ved Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet, mener ligeledes, at aldersgrænserne spiller en central rolle i forhold til de unges alkoholforbrug. Han peger på, at både forhandlingen mellem de unge og deres forældre i hjemmet og retningslinjerne på ungdomsuddannelserne i høj grad læner sig op af lovgivningen på området.

– Ved at hæve aldersgrænsen for salg af alkohol, kan man legitimere, hvis ungdomsuddannelserne ønsker at lave en mere restriktiv alkoholpolitik og støtte de forældre, som gerne vil holde fast i det positive mønster, som er blevet skabt i folkeskolen. Både institutioner og forældre står i dag relativt svagt, og det ville en hævet aldersgrænse kunne gøre noget ved, siger Jakob Demant.

Fest uden fuldskab

For danske unge er voldsom og fuldskabsorienteret druk en central del af deres ungdomsliv.  Det skyldes, at danske børn og unges alkoholkultur er en ”beruselseskultur”, hvor de drikker for at blive fulde. Det viser en rapport fra Vidensråd for Forebyggelse fra sidste år. Ifølge Jakob Demant er alkohollen et udbredt socialt smøremiddel for de unge, og det har konsekvenser for dem, der vælger at takke nej til rusen.

–  Lige nu er der tilbøjelighed til, at man skal drikke sig fuld for at kunne være en del af festkulturen. Alkohollen er i høj grad med til at facilitere og understøtte deres venskabsnetværk og deres måde at være sammen på. De, der ikke ønsker at være en del af drukkulturen, kan altså blive ekskluderet fra fællesskabet, fordi der er en flertalskultur, der drikker så massivt, siger Jakob Demant.

Men sådan behøver det dog ikke fortsætte, forklarer han.

– Det kræver en stor kulturforandring at få de unge til at gå til fest uden en pose med alkohol og samtidig opretholde forventningen om sjove fester, hvor man kan skubbe sine grænser og afprøve sin seksualitet. Meget tyder dog på, at det kan lade sig gøre at have den samme festkultur blot med mindre alkohol, siger Jakob Demant og tilføjer, at der findes gode eksempler udenfor de danske grænser.

– Hvis vi kigger udover det nationale, ser vi, at det sagtens kan lade sig gøre at feste med mindre alkohol. En 18-årsgrænse kunne være et skridt mod at tynde ud i alkohollen til festerne samtidig med, at man bevarer festkulturen. Det handler om, at man skal kommunikere, at det ikke er festerne, den høje musik eller seksualiteten, der er problemet, siger han.

Erfaringer fra Holland

Førhen var festerne på hollandske gymnasier, ligesom på de danske, præget af druk, men i dag serveres der kun sodavand og andre alkoholfrie drikkevarer til gymnasiefesterne. Siden 1. januar 2014 har det nemlig været forbudt for unge under 18 år at købe alkohol i Holland.

Erfaringerne med at hæve aldersgrænsen fra 16 til 18 år er gode. Siden hollænderne hævede aldersgrænsen i 2014, har de oplevet en kraftig stigning i antallet af butikker, som overholder reglerne.

Aldersgrænsen blev hævet efter mange tilfælde af alkoholforgiftning blandt hollandske unge, som gjorde det svært for politikerne at ignorere, at der skulle gøres noget. Derudover var et centralt argument, at Holland var et af de sidste lande i Europa, hvor det stadig var tilladt for unge under 18 at købe alkohol.

– Der var et stigende behov for intervention på grund af voksende bekymringer om alkoholens indvirkning på de unges helbred. Det gjorde diskussionen om at ændre aldersgrænser mere aktuel i den periode, og det var derfor, vi havde politisk opbakning fra mange organisationer. Vi var desuden blandt de sidste europæiske lande, der ændrede aldersgrænsen til 18, så det var relativt let at overbevise politikerne om at tilpasse sig den europæiske norm, siger Wim van Dalen, der er leder af det hollandske institut for alkoholpolitk, STAP, og understreger, at den nye aldersgrænse spiller en afgørende rolle for den nye alkoholkultur blandt Hollands unge.

– Der er ikke længere nogen politisk diskussion om den lovlige aldersgrænse. Det er positivt, at den nye lovlige standard gør det mere og mere normalt, at unge ikke drikker alkohol, før de er fyldt 18 år. På grund af den lave pris og lette tilgængelighed af alkohol er det vigtigt at have en klar og mere sikker aldersgrænse for unge mennesker.

Tid til forandring af aldersgrænsen i Danmark

I Danmark er det Sundhedsstyrelsen, der giver anbefalinger for, hvor gammel man skal være for at kunne købe alkohol. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at unge under 18 år holder sig under fem genstande om ugen.

I modsætning til den hollandske styrelse laver den danske dog ikke lobbyarbejde, og ændringen af aldersgrænsen lader vente på sig, selvom der udenfor Christiansborg er bred opbakning til at hæve aldersgrænsen. Ifølge Morten Grønbæk er tiden dog inde til forandring.

– Vi er nødt til at begynde at lytte til alt den opbakning og forskning, der er på området, som ret klart viser, at der er store fordele ved at hæve aldersgrænsen til 18 år, siger Morten Grønbæk.