Adgangsbilletten til fællesskabet var fuldskab og fest

Tekst: Marie Bredkjær Thomsen

– Det var tit, at vi kastede op, eller at folk drak, indtil de gik helt kolde. Vi har nogle gange stået med nogen, hvor vi var i tvivl, om vi skulle ringe til deres forældre eller en ambulance. Folk protesterede altid, når der kom snak om at ringe til forældre, for de skulle ikke blandes ind i det, og så endte vi med at lade dem sove deres brandert ud i stedet. Vi har heldigvis ikke haft nogle store uheld, men jeg har tit tænkt, at det kunne være gået meget galt.

Som 14-årig fyldte Nomi Simone Forchhammer og vennerne indkøbsposerne med spiritus, når de skulle til fest. Oftest var det hele flasker Bacardi Razz, Bacardi Lemon og Gajolshots.

– I dag begriber jeg ikke, at jeg har kunnet drikke så store mængder alkohol. Når jeg tænker tilbage på det i dag, så tænker jeg ’hold da kæft’, siger Nomi Simone Forchhammer, som i dag er 27 år.

Konfirmationen blev startskuddet

Nomi Simone Forchhammer voksede op i en forstad til Hillerød med sin mor, far og lillebror. Det var her, hun gik i folkeskole, og her hun i 7. klasse havde sin første oplevelse med alkohol. Hun var lige fyldt 14 år.

– Det startede til en kammerats konfirmation, hvor der blev serveret alkohol, så til ’blå mandag’ – og så eskalerede det bare derfra. Det var som om, at der nu var blevet sagt god for, at det var noget, vi måtte.

Nysgerrigheden for det flydende rusmiddel fortsatte, efter konfirmationerne var ovre, og det blev hurtigt en weekendtradition for Nomi Simone Forchhammer og vennerne at drikke sig fulde.

– Weekenderne begyndte hurtigt at dreje sig om fester. Vi snakkede ofte om, hvis forældre, der ikke var hjemme, så vi kunne feste der, og hvilke butikker vi kunne købe alkohol i. Det fylder meget i min bevidsthed, når jeg tænker tilbage på den tid, siger hun.

Alkohol som socialt smøremiddel

For Nomi Simone Forchhammer gav alkoholen et socialt skub i de usikre teenageår.

– Det hjalp meget i sociale sammenhænge, fordi alt blev lidt sjovere. Det gav selvtillid, og det er jo ikke ligefrem det, man sprudler af, når man er teenager, har bøjle, føler sig ranglet og forkert på alle mulige måder, fortæller Nomi Simone Forchhammer.

Hun beskriver selv sin vennegruppe i folkeskolen som ’ekstrovert og frembrusende’. Festerne blev hurtigt fundamentet for deres fællesskab, som ikke alle havde adgang til.

– Jeg kan huske, at når man kom i skole om mandagen og ikke havde været med til festerne fredag og lørdag, så var man ude af fællesskabet. Det var på mange måder meget dysfunktionelt, at det hele var bundet op på det. Det var et benhårdt miljø, hvor nogen var inde, og nogen var ude, fortæller hun.

Nemt at købe alkohol

I Danmark skal man være 16 år for at købe alkohol med en alkoholprocent på under 16,5 og 18 år, hvis der skal bippes stærkere flasker ind ved kassen. Alligevel stod Nomi Simone Forchhammer og vennerne selv for indkøbene til deres festlige fredage, da de var 14 år. Når de mødtes foran supermarkedet, vurderede de nøje, hvem i vennegruppen der ville have bedst sandsynlighed for købssucces.

– Vi købte alkohol, før vi blev 16 år, og vi havde let ved det. Det var sådan noget med, at vi sendte dem, der så ældst ud ind i supermarkedet, og så stod vi andre og ventede ude foran. Det var tit de piger, der havde store bryster, eller de højeste drenge, fortæller hun.

Set i bakspejlet mener Nomi Simone Forchhammer ikke, at det var på sin plads, at hun og hendes klassekammerater selv kunne gå ned i det nærmeste supermarked og fylde en indkøbspose med flasker.

– Jeg synes, det var fint, at jeg drak første gang sammen med voksne til en konfirmation. Jeg synes dog ikke, at teenagere selv bør have myndighed til at købe alkohol, siger hun.

Rusens bagside

I Nomi Simone Forchhammers vennegruppe blev festlighederne hurtigt et kapløb om at skubbe grænserne for, hvor meget de kunne drikke, og hvor længe de kunne være oppe.

–  I dag kan jeg stadig ikke røre Fanta Exotic, fordi jeg har kastet op efter at have brugt det som opblanding så mange gange, siger hun med et lille hovedrystende smil.

Aftenerne endte dog ikke altid som planlagt.

– Vi er engang vågnet i min venindes fars hus, hvor nogen havde smadret en dør, fordi vi havde sagt, at de ikke måtte komme ind til den fest, vi holdt. Jeg kan huske, at jeg havde det rigtig skidt med det, fortæller hun.

– Jeg har også engang skåret mig ret slemt med noget glas på mine knæ, fordi jeg væltede i nogle glasskår. Det var ret dybt og blødte ret meget.

Med alder kommer visdom

Selvom Nomi Simone Forchhammer og vennerne havde mange sjove oplevelser, når de var samlet om flaskerne, var det ikke altid med et smil, at hun slog øjnene op dagen derpå.

– Jeg kan huske, at jeg nogle gange er vågnet og har tænkt, at det måske var lidt for meget, at jeg havde siddet og kysset med mine veninder, mens drengene sad og så på. Alt blev gjort med samtykke, men samtykket blev givet, mens man var hammerfuld. Jeg ville ønske, det ikke var foregået under de omstændigheder, forklarer hun og fortsætter:

– Seksualiteten udviklede sig lige i de år for både mig selv og mine venner, og alkoholen har helt klart givet det hele et skub. Det hele ramte som en ’voksenbombe’, hvor alting pludselig skete på én gang. Det kan jeg godt ærgre mig over nu. Jeg kan ikke lade vær med at tænke ’hvad fanden havde jeg så travlt med’.

Kunne Nomi Simone Forchhammer vælge om, havde hun skruet en smule ned for beruselsen i sine teenageår.

– Jeg ville ønske, at vi ikke havde ødslet vores weekender væk med fester og tømmermænd. Med de rigtige rammer, kan man være social på alle mulige måder, uden at det kommer til at handle om, at man hele tiden skal hælde noget i munden. Jeg kunne have spillet musik eller startet i en sportsklub. Det er jeg lidt ærgerlig over, at jeg ikke gjorde.