Sortér initiativer på kategorier
Her kan I få et overblik over alle de initiativer, som I kan vælge til jeres fest eller café.
På denne side kan I sortere initiativer efter type af arrangement, touchpoint, gymnasium og type af initiativ. Initiativer er opdelt efter om det er aktiviteter, rammer, regler, forbud eller aktører. Fester og caféer er opdelt i såkaldte 'touchpoints' - det vil sige forskellige faser: før festen, i døren, under festen, i baren og efter festen.
-
Begrænset antal deltagere
For at caféen er et socialt alternativ til festen, kan det være en fordel at begrænse antallet af deltagere, så der skabes en hyggelig lounge-stemning.Fold ud
Hvad kan man gøre?
- Begræns fremmødet - mellem 100 til 300 deltagere
- Tilmelding og billet er påkrævet.
Hvorfor?
- På Greve og Svendborg Gymnasium har de oplevet, at færre deltagere giver en hyggeligere stemning og mindre ballade
- Tilmelding gør, at der ikke møder flere op end der er plads til (hvis det for eksempel afholdes i et mindre lokale som på Greve gymnasium)
- Pynt i caféen skaber god atmosfære og kan være med til at samle de deltagende elever.
-
Festudvalgets medlemmer
Festudvalget spiller en afgørende rolle i forhold til at holde en vellykket gymnasiefest. Aalborghus og Næstved gymnasium har gode erfaringer med at opbygge festudvalget efter følgende model.Fold ud
Hvad kan man gøre?
- Rekrutter festudvalget bredt – for eksempel vælger Elevrådet nye medlemmer til festudvalget
- Lad festudvalget bestå af et par lærere, et par fra kontoret og fem elever
- Festudvalget skal være ædru til festerne.
Hvorfor?
- Aalborghus-, Næstved-, Greve gymnasium og HHX og HTX ZBC Slagelse har gode erfaringer med denne opbygning, da festudvalget repræsenterer både skolens og elevernes interesser
- Det kan være med til at skabe en god kommunikation mellem elever og lærere om festudvalgets vigtige rolle, hvis der også er lærere repræsenteret i festudvalget
- Når Festudvalgets medlemmer er ædru til festerne, undgår de at blive uheldige rollemodeller.
-
Sjove aktiviteter
Et tema, en koncert eller andre aktiviteter kan skabe en god fest, uden at alkoholen tager overhånd. På Greve Gymnasium har de programsat fester med for eksempel lærerrevy og fællesspisningFold ud
Hvilke aktiviteter kan man lave uden alkohol?
- Temafest med udklædning og aktiviteter til fx fastelavn, halloween, rave eller lignende
- Koncerter
- Fællesdans (for eksempel folkedans eller salsa)
- Revy
Hvorfor?
- Sæt noget andet end alkohol i centrum for festen
- På Silkeborg gymnasium har de gode erfaringer med koncerter til festerne, fordi det giver festerne indhold
- Aktiviteter som fællesdans styrker det sociale samvær.
-
Spilturneringer
Spil, konkurrencer eller lignende kan inkludere alle i festen. På Greve Gymnasium er programfester med aktiviteter i haven som for eksempel kongespil.Fold ud
Hvilke spil eller aktiviteter kan man lave?
- Brætspil
- Bordtennis
- FIFA
- Bordfodbold
- Kongespil
- Quiz
Hvorfor?
- Sæt noget andet end alkohol i centrum for festen
- Giver festerne indhold og sammenhold
-
Tidspunkt og tidsrum
Et kortere tidsrum til caféerne bidrager til, at alle er samlet på samme tid. Dette har Greve Gymnasium og Aalborg Handelsskole gode erfaringer med.Fold ud
Hvilket tidsrum?
- Start lige efter skole
- Begræns tidsrummet til for eksempel 2-3 timer.
Hvorfor?
- Man undgår, at nogle elever drikker alkohol inden de møder op
- Tidlig opstart og begrænset tidsrum holder alkoholindtaget nede.