Sortér initiativer på kategorier
Her kan I få et overblik over alle de initiativer, som I kan vælge til jeres fest eller café.
På denne side kan I sortere initiativer efter type af arrangement, touchpoint, gymnasium og type af initiativ. Initiativer er opdelt efter om det er aktiviteter, rammer, regler, forbud eller aktører. Fester og caféer er opdelt i såkaldte 'touchpoints' - det vil sige forskellige faser: før festen, i døren, under festen, i baren og efter festen.
-
Begrænset salg af alkohol
På Skive Gymnasium er der kvoter på salget af genstande for at undgå, at elever drikker for meget på én gang. Andre tiltag kan også bruges til at begrænse salget af alkohol.Fold ud
Hvad kan man gøre?
- Begræns køb i baren til max én genstand ad gangen
- Begræns salg af alkohol til i alt max 5 genstande på hele aftenen (brug af elastikker, streger/stempler/klippekort)
- Luk baren tidligt
- Server alkohol i små glas.
Hvorfor?
- Begrænset køb gør, at man undgår at drikke for meget.
- Baren lukker for salg af alkohol tidligt, så man ikke slutter festen af med at være stærkt beruset.
- Små glas gør, at man drikker mindre (for eksempel 0,4 L i stedet for 0,5 L)
-
Drikkevarer
Hvilke drikkevarer skal baren servere, for at der er noget til alle? På Aalborghus Gymnasium serverer de øl på fad, men med en lidt lavere alkoholprocent, og på Silkeborg Gymnasium sælger de billige mocktails.Fold ud
Hvad serverer man?
- Lækre alkoholfrie mocktails. Find lækre alternativer til alkohol her
- Gratis vand og proaktiv uddeling
- Alkoholfrie drikkevarer for eksempel sodavand, alkoholfri øl
- Lave procenter for eksempel 3,8 % fadøl
Hvorfor?
- Gør de alkoholfrie drikkevarer mere attraktive, så flere vælger dem
- Server alkohol med en lavere alkoholprocent, så man undgår at drikke sig for fuld og miste kontrollen med alkoholindtaget
- Slukker tørsten efter en tur på dansegulvet med vand fremfor alkohol.
-
Hvem står bag baren?
På Svendborg gymnasium står lærere i baren, og på Næstved Gymnasium står forældre i baren. De oplever, at det skaber god stemning og sikrer en ansvarlig udskænkning af alkohol.Fold ud
Hvem skal være bartender?
- Lærere
- Forældre
- Elever, der er 18 år eller ældre.
Hvorfor?
- Det sørger for, at alkoholen ikke tager overhånd
- Sender også et signal om, at man er ansvarlig og følger lovgivningen
-
Priser
Prisen på drikkevarer kan påvirke, hvad der købes i baren. På Silkeborg Gymnasium sælger de mocktails billigt (10 kr.), mens de på Roskilde Katedralskole og Tietgen Handelsgymnasium giver gratis sodavand og vand.Fold ud
Hvad kan man gøre?
- Lave priser på alkoholfrie drikkevarer for eksempel 10 kr. på sodavand og mocktails
- Gratis vand
- Højere pris på alkohol for eksempel 20 kr. for én dåseøl
- Undgå fri bar, mængderabatter og tilbud på alkohol.
Hvorfor?
- Gør det alkoholfrie og ”sunde” valg til det nemme valg
- Gør det alkoholfrie valg mere attraktivt med nye, forskellige og billige mocktails
- Sluk tørsten efter en tur på dansegulvet med vand fremfor alkohol
- Ikke opfordre til mere druk ved mængderabat osv.
-
Udskænkning
Hvem skal have mulighed for at købe alkohol til festen? På Skive Gymnasium er der kun udskænkning af alkohol til elever over 18 år, der har et særligt armbånd.Fold ud
Hvad kan man gøre?
- Armbånd til 16- og 18-årige
- Kun adgang til baren til elever over 18 år
- Ingen udskænkning til elever der er 15 år.
Hvorfor?
- Armbånd gør det nemt at skille eleverne fra hinanden, så regler om udskænkning bliver overholdt
- Salg af alkohol sker i tråd med lovgivningen.