Sortér initiativer på kategorier
Her kan I få et overblik over alle de initiativer, som I kan vælge til jeres fest eller café.
På denne side kan I sortere initiativer efter type af arrangement, touchpoint, gymnasium og type af initiativ. Initiativer er opdelt efter om det er aktiviteter, rammer, regler, forbud eller aktører. Fester og caféer er opdelt i såkaldte 'touchpoints' - det vil sige forskellige faser: før festen, i døren, under festen, i baren og efter festen.
-
Alkoholfri start på Galla
På Lyngby Gymnasium/Lyngby Handelsgymnasium arbejder de med at dele festen op i to faser - starte aftenen uden og derefter med alkohol.Fold ud
Hvad kan man gøreå?
- Fra kl. 17-20.00 serveres der ikke alkohol. Eleverne har således 3 timer, hvor de ikke indtager alkohol.
- De får alkoholfri champagne, vand, sodavand og fyldig mad.
- Det er ikke muligt at forlade skolen og dermed indtage alkohol udenfor.
- Vanskeligt at nå at drikke for meget i resten af perioden, som festen varer.
- Aktiviteter: Lancier, Kåringer, BlackJack og Fotografering
- Kl. 20.00 flyttes fest til kantine, hvor der serveres alkohol
- Kl. 22.00 kommer der food-truck
- Kl. 01.00 Slutter festen
Hvorfor?
- Sikre at gallafesten afholdes med stil og værdighed.
- Dannende for eleverne
- Galla er en fest eleverne glæder sig til og kommer til, så vigtigt at vise, at alkohol ikke behøver at spille hovedrollen, for at man kan have en god fest.
-
Annoncering af festen
Når festen skal lanceres, og rygterne begynder at sive, er det vigtigt, at alle elever føler sig inkluderet, så deltagelsen til festen bliver så høj som muligt.Fold ud
Hvad kan man gøre?
- Promover livemusik, udklædningstema eller spil
- Skab et stemningsbillede af festen, hvor alkohol ikke er centrum
- Promover på sociale medier og rundt på skolen med plakater for at inddrage alle
- Festudvalget annoncerer festerne i samarbejde med ledelsen
- Ledelsen godkender markedsføring fra festudvalget (Facebook, plakater osv.)
- Diskotekers markedsføring er ikke tilladt og anmeldes til kommunen (Det er forbudt ifølge markedsføringsloven).
Hvorfor?
- Skaber et stemningsbillede på festen, så alle føler sig inkluderet og ønsker at deltage i festen. På Roskilde Katedralskole har de for eksempel en række retningslinjer for promovering af festerne blandt andet, at omtalen af fester ikke må opfordre til druk.
-
Fælles natmad
Slut festen af med servering af fælles natmad.Fold ud
Hvad kan man gøre?
- Servér natmad til eleverne
- Natmad er inkluderet i billetprisen
- Book en pølsevogn
Hvorfor?
- Festen slutter på en hyggelig måde med fælles natmad
- Undgår at eleverne tager til efterfest
-
Hygge Zone
En alkoholfri hygge-zone til festen med lounge-stemning og mulighed for at snakke. Det har de gode erfaringer med på Aalborghus Gymnasium og Aalborg Handelsskole.Fold ud
Hvad kan man gøre?
- Et fysisk område, hvor der ikke er alkohol
- Der er et tema og stemningen står på hygge
- Alkoholfrie drikkevarer tilpasset temaer for eksempel mocktails, te og kaffe
- Brætspil, poetryslam eller andet der passer til lounge-hygge.
Hvorfor?
- Lav et tilbud til dem, der ikke drikker eller drikker lidt
- Skab alternativer til dem, der ikke vil danse
- Gør det alkoholfrie valg attraktivt fremfor at være sat ud af fællesskabet.
-
Oprydning med festudvalget
På Roskilde Katedralskole bliver Festudvalget og rydder op, som en hyggelig afslutning på festen.Fold ud
Hvad kan man gøre?
- Fælles oprydning med Festudvalget
- Ingen planlagte efterfester
Hvorfor?
- Festudvalget opfordrer ikke til efterfest, men social oprydning.
-
Promillebar
Start festen med et pust og få muligheden for at få billetprisen retur. Det har Roskilde Katedralskole gode erfaringer med.Fold ud
Hvad kan man gøre?
- Promilletest i døren eller i baren
- Elever med lav promille (0,5‰) får gratis entré/billetprisen retur
- Elever, der er stærkt berusede kan afvises i døren og forældre skal hente dem.
Hvorfor?
- Forebyg at elever møder op meget beruset
- Motiverer til, at elever, der ikke drikker alkohol, deltager i festen
- Sender signal om, at det ikke er i orden at være meget beruset.
-
Servering af mad
Når gymnasiefesten varer i mange timer, kan der være behov for servering af mad. På Næstved Gymnasium kan man for eksempel købe sandwich i baren.Fold ud
Hvad kan man gøre?
- Gratis toast
- Aftensmad med i billetprisen
- Fælles natmad
- Sælge sandwich, pølsehorn eller lignende i baren.
Hvorfor?
- Skaber en pause i danse-festen og modvirker fuldskab
- Fællesspisning inden festen sikrer, at alle får noget ordentligt at spise, inden man drikker alkohol
- Hvis man slutter af med natmad, så slutter man festen af i fællesskab og mindsker behovet for at tage videre i byen.
-
Sjove aktiviteter
Et tema, en koncert eller andre aktiviteter kan skabe en god fest, uden at alkoholen tager overhånd. På Greve Gymnasium har de programsat fester med for eksempel lærerrevy og fællesspisningFold ud
Hvilke aktiviteter kan man lave uden alkohol?
- Temafest med udklædning og aktiviteter til fx fastelavn, halloween, rave eller lignende
- Koncerter
- Fællesdans (for eksempel folkedans eller salsa)
- Revy
Hvorfor?
- Sæt noget andet end alkohol i centrum for festen
- På Silkeborg gymnasium har de gode erfaringer med koncerter til festerne, fordi det giver festerne indhold
- Aktiviteter som fællesdans styrker det sociale samvær.
-
Spilturneringer
Spil, konkurrencer eller lignende kan inkludere alle i festen. På Greve Gymnasium er programfester med aktiviteter i haven som for eksempel kongespil.Fold ud
Hvilke spil eller aktiviteter kan man lave?
- Brætspil
- Bordtennis
- FIFA
- Bordfodbold
- Kongespil
- Quiz
Hvorfor?
- Sæt noget andet end alkohol i centrum for festen
- Giver festerne indhold og sammenhold
-
Vandbar bøjet i neon
'Nørre G´s Vandbar – det ser van(d)vittig godt ud' siger et neonskilt over vandbaren, der er blevet et trygt samlingspunkt til gymnasiets fester.Fold ud
Hvordan gør man?
- Servering af koldt vand under hele festen
- Bemanding består af voksent personale fra skolen
- Agere både glemmekasse og 1.hjælpskasse til festen
Hvorfor?
- Vandbaren bliver en slags 'helle' for eleverne
- Rart med velkendte ansigter fra skolen, der gør det trygt og rart for elever.
- Elever der har drukket for meget kan få hjælp til at blive hentet