Corona har ændret alkoholvaner – regeringen kan ændre kulturen

Debatindlæg, Kronik
Under coronapandemien har vores alkoholvaner ændret sig. Det giver regeringen en enestående mulighed for at skabe en kulturændring, så vi får mere fest og fællesskab og mindre druk og færre alkoholskader. Nøglen ligger hos sundhedsministeren, skriver direktør i Alkohol & Samfund Peter Konow.

Debatindlæg bragt i Politiken Sundhedsmonitor 3. maj 2021

 

Den danske alkoholkultur er helt særlig, fordi vi drikker os så fulde. Vi taler stolt om vores fuldskab, angrer ofte i vores branderter og ser alligevel alkohol som udtryk for en del af vores frihed. Det er yderst selvmodsigende, men det er en udbredt opfattelse, at vi dér – som yderst berusede – er allermest os selv. Ligesom i filmen Druk.

Friheden kan vi diskutere, for der er ekstreme skyggesider. For det første skader vi vores krop og hjerne. Desuden kunne nogle af vores handlinger have været anderledes og bedre i en ramme uden fuldskab.

 

Friheden ligger i at kunne leve livet i nuet uden at brænde sine muligheder for en fremtid af
Peter Konow, direktør, Alkohol & Samfund

Når unge mister grebet om sig selv og dratter i havnen eller cykler hjem midt på kørebanen, mister vi liv. Forældre og familien mister i særdeleshed – og vi mister alle i et fælles samfund. For der ér ingen grund til, at det skal gå så galt. Vi er alle med til at sætte rammerne og skabe kulturen.

700.000 drikker mere end anbefalingerne

Vi har tudet os selv og de unge ørerne fulde om, at øl og alkohol er vejen til frihed. Ligesom i Druk. Alkohol præger vores følelser og handlinger og kan gøre os mere modige. Men friheden ligger jo ikke i at drikke sig mod til det, man gør. Friheden ligger i at kunne leve livet i nuet uden at brænde sine muligheder for en fremtid af.

Konsekvensen af det høje alkoholforbrug rammer totalt skævt i befolkningen, viser mange undersøgelser. Det er dem, der er socialt dårligst stillede, som mærker konsekvenserne hårdest i form af blandt andet kortere levealder.

Omkring 700.000 danskere drikker mere end Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Det skaber afhængighed på den lange bane, og på den korte baner betyder druk, at vrede og lyster går ud over andre mennesker – krænkende adfærd, trafikulykker og indlæggelser.

Lockdown har smittet af på unges alkoholvaner

Kultur er vaner, og vanerne i den danske alkoholkultur er skummet over som øl i et glas. Men heldigvis kan vaner brydes – pustes bort. Det er også sket under coronapandemien, hvor alkoholvanerne har ændret sig.

Flere end halvdelen af de unge drak under lockdown sidste forår mindre eller langt mindre, end de gjorde før coronapandemien. Knap 9.000 unge mellem 15 og 20 år svarede på undersøgelsen lavet af Statens Institut for Folkesundhed.

Årsagen er, at de unge ser alkohol som relateret til noget socialt, og det kan vi voksne jo godt genkende.

Den store nedgang i voksnes alkoholforbrug skete især, da der for 30 år siden blev indført alkoholpolitikker på arbejdspladserne
Peter Konow, direktør, Alkohol & Samfund

 

På bagkanten af corona ønsker rektorer på ungdomsuddannelser at fastholde de unges alkoholforbrug på et lavere niveau.

For hvad forandrer den danske alkoholkultur? Den store nedgang i voksnes alkoholforbrug skete især, da der for 30 år siden blev indført alkoholpolitikker på arbejdspladserne og et forbud mod alkohol i arbejdstiden. Dét virkede.

Så ungdomsuddannelsernes initiativ er prisværdigt og nødvendigt, så vi undgår situationer som ’puttefester’ og ambulancer kørende i pendulfart fra Dyrehaven til skadestuen.

Vi venter spændt på regeringens udspil

Men det helt bærende element i alkoholkulturen er, at de unge – på grund af en meget liberal alkoholpolitik fra Folketingets side – kan købe alkohol alle steder, og alkohol koster næsten ingenting. Så ungdomsuddannelser og kommuner kan gøre nok så meget, men de kan ikke klare opgaven alene.

Derfor venter skoler, læger, forældre og alle vi, der ønsker en ungdomskultur med mindre druk, spændt på det forebyggelsesudspil fra regeringen, som handler om unges alkoholforbrug. Regeringen lover, at udspillet kommer til efteråret.

Jeg kan ikke sige det bedre end Jørgen Ravn Christiansen, uddannelseschef på Gladsaxe Gymnasium, senest har sagt:

»Vi kan regulere alt muligt (lokalt), og de unge kan stadig blot gå i Netto og købe vodka og juice - de har let adgang, og det er billigt, så vi har svært ved at være alene om at begrænse forbruget.«

Unge, der spiller bordfodbold
På Tietgen Handelsgymnasium er den første gymnasiefest udskudt til omkring efterårsferien for at give de nye elever en god start uden alkohol. Til festerne udleveres gratis vand og sodavand. Fredagscaféerne har en fælles aktivitet som omdrejningspunkt for at flytte fokus væk fra alkohol.