Corona og alkohol – hvad har vi lært?
Af Anna Yding Berthelsen, Alkohol & Samfund
Det har vi lært: Unge drikker ikke for enhver pris
Unge drak markant mindre under den første lockdown i foråret 2020. Janne Tolstrup, professor ved Statens Institut for Folkesundhed, præsenterede helt dugfriske resultater fra en stor undersøgelse af unges trivsel under Corona.
Cirka seks ud af ti piger og fem ud af ti drenge angiver, at de drikker ’meget mindre’ eller ’mindre’ end før Danmark lukkede ned. En myte har været, at mange unge mødes online og laver druklege. Dog viser undersøgelsen, at 91 procent af de unge 'aldrig' eller 'sjældent' drikker alkohol med deres venner online sammenlignet med, før Danmark lukkede ned.
Janne Tolstrup forklarede, at unge ikke ser en pointe i at drikke alene eller online, fordi formålet med at drikke ofte er, at de ønsker at opnå en social gevinst. Unges alkoholvaner under lockdown sidste forår bekræfter derfor resultater fra tidligere studier; Unge drikker ikke for enhver pris, men for at blive del af et fællesskab.
De unge vil ikke nødvendigvis have alkohol... Der skal være en god fest, og så handler det om, hvordan vi får indbygget nogle aktiviteter, der styrker det sociale, men som tager noget af alkoholen væk.
Det har vi lært: Ensomhed er et gennemgående tema i samtalerne hos Alkolinjen
Webinaret er tilgængeligt for organisationsmedlemmer og private bidragsydere. Klik og støt Alkohol & Samfunds arbejde. Så får du adgang til webinaret samt andre webinarer, guides og meget mere.
Bjarne Stenger Elholm, leder af Alkolinjen, gjorde status på et år med Corona.
2020 er det år, hvor telefonerne har kimet mest inde hos rådgiverne på Alkolinjen. Men der kan ikke tegnes en klar linje til coronapandemien som hovedårsag, da antallet af henvendelser til Alkolinjen har været stigende hvert år, siden Alkolinjen åbnede i 2016. Det skyldes også målrettet kampagner og markedsføring.
Ser man på opkaldsstatistikken er der to overordnede temaer, der går igen hos de drikkende under coronapandemien - tilbagefald og opkald fra mennesker, der er i tvivl om, om de drikker for meget. Blandt de pårørende er det primært ægtefælle/samlever, der ringer, samt voksne børn af alkoholafhængige. Dertil er der et fald i henvendelser fra arbejdspladsen. Det kan skyldes, at mange under Corona arbejder hjemmefra og derfor kan skjule, at de drikker.
Det har vi lært: Lockdown inspirerer til nye samtaleformer i alkoholbehandlingen
Corona har budt på udfordringer og ny viden for alkoholbehandlerne hos KABS Gentofte, der udbyder stof- og alkoholbehandling til kommuner i hovedstadsområdet.
Telefonsamtaler er en udfordring
Hos KABS var det en udfordring for både behandlere og de nye, der kom i behandling, at der kun var én indskrivningssamtale og derefter foregik behandlingen over telefon. I webinaret fortæller Malene Rifseim, socialrådgiver og behandler hos KABS Gentofte:
- Normalt tænker vi, at det at starte i behandling er også at blive kigget i øjnene, blive budt velkommen og vist rundt og få en kop kaffe. Men her var det kogt ned til én samtale, hvor vi fik samtykkeerklæring og alt det praktiske på plads, og så skulle alt relationsarbejde foregå over telefon. Det har været en udfordring for behandlere at give dét, de gerne vil, men også for at få borgeren til at føle sig tryg og lande godt i behandlingen.
Udfordringerne har ikke betydet, at behandlerne har "tabt" borgeren, men at det har taget længere tid at opbygge tryghed og en relation, før man kunne komme videre i behandlingen.
Samtalepapir og faste tidspunkter for opkald
Som behandler kan man ikke vurdere borgerens ”dagsform” over telefon og for nogle borgere, føles telefonisk kontakt som mindre forpligtende. For at komme problemet til livs har alkoholbehandlerne hos KABS indført faste rammer og tidspunkter for opkald samt et samtalepapir. De redskaber bruger behandlerne til at strukturere samtalen med borgeren for at sikre, at de kommer ind på bestemte temaer og emner i behandlingen.
"Walk and talk” samtaler er populære
Behandlingssamtaler i KABS lokaler er skiftet ud med en gåtur og samtale i skoven. Walk and talk samtalerne blev taget godt imod hos både borgere i behandling og af nyindskrevne.
- Walk and talk kan noget andet, end når man sidder i et lokale og har en samtale. Især dem, som ikke er så behandlingsvante, der har angst eller som synes, det er en svær situation at skulle fortælle om, at man drikker for meget, fortalte Malene Rifseim, socialrådgiver og behandler i KABS Gentofte.
Vi tænker i højere grad at gøre brug af walk and talks i fremtiden... Der er også mange, der har været positivt overrasket over, at det er en mulighed.
