Udskrevet til ingenting

"Vi må gøre noget ekstraordinært. Vi får ikke nok henviste patienter fra hospitalerne."
Sådan tænkte de på Rusmiddelcenter Aarhus og installerede for et år siden en medarbejder på deltid i psykiatrien med faste mødetider og det hele. Formålet var at holde møder med behandlere og patienter på hospitalet. Informere om de mange muligheder for behandling i alkoholafdelingen på Rusmiddelcenter Aarhus. Populært sagt: Bygge bro mellem hospitalet og kommunens alkoholbehandling.

Alligevel har succesen med den fremskudte medarbejder været begrænset og frustrationerne er store på Rusmiddelcenter Aarhus. For de kan regne ud, at mange patienter med alkoholproblemer stadig bliver udskrevet til ingenting og falder ned i et behandlingshul mellem hospitalerne og kommunerne.

– Vores fremskudte medarbejder bliver ikke brugt nok. Jeg vurderer, at behandlerne og patienterne på sygehusene kun bruger vores fremskudte medarbejder 30–40 procent af hans tid, siger afdelingsleder Jesper Dengsø, Rusmiddelcenter Aarhus.

Der burde ellers være mennesker nok at henvise til alkoholbehandling. Ifølge den seneste undersøgelse fra Statens Serum Institut behandlede personalet på danske hospitaler 131.264 alkoholrelaterede lidelser eller skader i 2013. Året efter kunne Syddansk Universitet konkludere, at 16 procent af alle dem, der henvendte sig i alkoholbehandling, var henvist fra hospitalet. Det svarer til 2528 mennesker.

- Tallene viser, at der er en massiv underdiagnosticering og underbehandling. Alt for mange mennesker bliver udskrevet uden den videre behandling, der er nødvendig for at komme ud af alkoholmisbruget, siger direktør i Alkohol & Samfund, Peter Konow og vurderer, at billedet ikke har ændret sig væsentligt siden 2013.

Det statistiske materiale for alkoholbehandlingen i Danmark har en forholdsvis begrænset værdi, fordi det har en del år på bagen. Omfanget af de alkoholrelaterede kontakter på hospitalerne er langt han ad vejen et mørketal. De seneste tal for antallet af patienter med alkoholrelaterede lidelser og sygdomme på hospitalerne er således fra 2013, som er bearbejdet af Statens Serum Institut og offentliggjort i 2015.  

20–25 procent af alle patienter har et alkoholproblem

Antallet af patienter, der burde henvises til alkoholbehandling, er langt større end det, der reelt bliver henvist, vurderer også Professor, overlæge, dr.med. Ulrik Becker, Gastroenheden, Hvidovre Hospital, og Statens Institut for Folkesundhed.

– Mellem 20 og 25 procent af alle patienter har et alkoholproblem i en eller anden forstand, siger Ulrik Becker, der ikke lægger fingrene imellem i sin kritik af hospitalernes evne til løfte opgaven med at hjælpe patienterne videre til behandling i kommunerne.

Han efterlyser systematik, overblik og retningslinjer for henvisning.

– Der er forskellige retningslinjer fra hospital til hospital, hvis der overhovedet findes retningslinjer for at henvise patienter til behandling for alkoholmisbrug i kommunerne. En systematisk screening af patienter med alkoholmisbrug eksisterer med andre ord ikke, selvom et betydeligt antal patienter hvert år indlægges med alkoholrelaterede sygdomme.

Jesper Dengsø, som har psykiatrien som speciale, oplever, at det er svært at få hospitalerne til at henvise til behandling i kommunen, og at det ofte beror på tilfældigheder.

– For at sige det pænt går det for trægt for behandlerne på sygehusene med at sende patienter til behandling hos os. Der er afdelinger i psykiatrien, som kender og bruger os, og andre afdelinger hører vi ikke noget fra. Afdelingerne i psykiatrien taler åbenbart ikke sammen. Jeg kan godt få den opfattelse, at en patient bliver henvist til os, fordi en læge eller sygeplejerske tilfældigvis kender os, udtaler Jesper Dengsø.

Hospitaler og alkoholbehandling skal tale mere sammen

De to sektorer skal blive bedre til at tale sammen, mener han.

– Udveksling af information er en mangelvare. Personalet på hospitalerne og i kommunerne skal kende hinanden bedre. Men det tager tid, og tiden er sparet væk. Med en tæt dialog kunne vi for eksempel sørge for, at borgerne bliver hjulpet både i psykiatrien og kommunerne på samme tid, men sådan forholder det sig jo ikke altid, siger Jesper Dengsø.

Konsekvenserne af den manglende kommunikation er tydelige ifølge Jesper Dengsø:

Jesper Dengsø udtaler sig kun om sit speciale, som er psykiatrien, men hans kollega for det somatiske område Inge Merete Ørntoft på Rusmiddelcenter Aarhus slutter op om Jesper Dengsøs vurdering.
– Det er ikke mange af de patienter, som kommer på hospitalet via 112 eller egen læge, som vi ser efterfølgende i alkoholbehandlingen. Det er en skam. For på hospitalet gennemgår patienterne ofte en kort symptombehandling, men de har for alvor brug den langstrakte behandling, som vi kan tilbyde, siger Inge Merete Ørntoft.

Hospitalerne har for travlt og tager ikke ansvar

Hun peger også på, at travlhed på hospitalerne og manglende kommunikation – ikke mindst it–systemer i de to sektorer, som ikke kan tale sammen –forhindrer, at flere patienter henvises til de kommunale alkoholenheder. Derudover mener hun, at store udskiftninger i personalet og hyppige organisationsændringer på hospitalerne står i vejen for, at overgangen mellem de to sektorer bliver så gnidningsfri som muligt.

Ulrik Becker mener også, at årsagen til de manglende henvisninger i vid udstrækning skal findes på hospitalerne.
– Hospitalerne opfatter det ikke som en kerneydelse at varetage problemet med patienter med alkoholmisbrug. Området har stået stille på hospitalerne i mange år. På hospitalet tager de sig af organsygdomme og symptomer, ikke den udløsende årsag. Konsekvensen af dén tilgang til patienten med alkoholproblemer er utvivlsomt flere genindlæggelser, og hvor smart er det økonomisk og behandlingsmæssigt?!, siger Ulrik Becker.

Læs om to overlæger på Akutmodtagelsen på Psykiatrisk Center Glostrup, som har nedbragt antallet af genindlæggelser ved at at opspore patienter med alkoholmisbrug og hjælpe dem videre til behandling i kommunerne 

Kommunernes tilbud er svære at få overblik over

Flere kilder i både kommuner og regioner fortæller, at en af forhindringerne for henvisninger er, at det er svært at skabe overblik over kommunernes tilbud om alkoholbehandling. Hvert hospital har knyttet flere forskellige kommuner til deres optageområde – og de har forskellige tilbud, kontaktpersoner og åbningstider. Derfor må sygehuspersonalet ofte google for at finde et godt match i kommunen til patienten, og det tager for meget tid.

Ulrik Becker har en løsning på den lavpraktiske udfordring med at hitte ud af de forskellige tilbud i kommunerne. Han foreslår, at kommunerne og regionerne bliver enige om at parre én og kun én kommune med et hospital. Kun én kommune skulle servicere et hospital med tilbud om alkoholbehandling og ikke som i dag flere kommuner. Det ville hjælpe på overblikket og gøre kommunikationen mellem de to parter mere overkommelig til gavn for patienterne, understreger Ulrik Becker.

Forløbsprogrammer er påkrævet

For Peter Konow, direktør i Alkohol & Samfund, ligger løsningen på udfordringen med sammenhæng i behandlingen lige for.

– Sundhedsstyrelsen bør udarbejde forløbsprogrammer for patienter med alkoholproblemer. Sundhedsstyrelsen har med succes lavet forløbsprogrammer for folkesygdomme som for eksempel diabetes og hjerte–karsygdomme. Nu må det være alkoholområdets tur, mener han.

Forløbsprogrammer på andre sygdomsområder beskriver en klar arbejdsdeling mellem kommune, hospital og privatpraktiserende læge. Formålet med dem er at sikre, at de forskellige sundhedspersoner, en patient møder, taler sammen og sikrer, at patienten får den rigtige behandling, det rigtige sted og på det rigtige tidspunkt.

Udover at forløbsprogrammer ville være godt for patienterne, ville det også gavne samfundsøkonomien, pointerer Peter Konow.

– Overforbrug af alkohol er direkte relateret til 200 forskellige sygdomme og koster samfundet 13 milliarder kroner om året. Så jeg kan faktisk ikke forstå, at sundhedsvæsenet fortsat møde en patient igen og igen uden at handle på det alkoholproblem, der er den bagvedliggende årsag til, at patienten er på hospitalet, siger han.

Regionsformand ønsker klare aftaler

Karin Friis Bach, formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner, ønsker klare aftaler mellem hospitaler og kommuner for at komme de manglende henvisninger til livs.

– Regionerne ønsker bedre forebyggelse. Derfor har vi aftalt, at alle hospitaler her fra 2018 skal spørge relevante patienter til deres alkoholvaner, så de patienter, der har behov for det, kan få tilbud om kommunal alkoholafvænning.

– Jeg er godt klar over, at det kan være svært at spørge en borger, om han eller hun vil i alkoholafvænning. Mange borgere synes jo, at det er flovt, hvis de drikker for meget. Hvis personalet har svært ved at spørge patienterne, håber jeg, at ledelsen sørger for sparring og efteruddannelse. Regionerne er nu i gang med at udrulle initiativet. Det kræver blandt andet, at der indgås klare aftaler mellem hospitaler og kommunerne, og at der er et overblik over hvilke tilbud, der findes i den enkelte kommune. Det er et arbejde, vi går ud fra indgår i opgaverne på hospitaler og i kommuner – altså at lave aftaler og få styr på, hvilke tilbud der er i kommunerne, udtaler Karin Friis Bach.