Sundhedsreformen bør prioritere mennesker med alkoholproblemer
Kommentar af Peter Konow, direktør i Alkohol & Samfund
Det var ikke fordi søgningen efter alkohol i regeringens udspil til en sundhedsreform tog lang tid her på Alkohol & Samfunds sekretariat. Fire gange er ordet direkte nævnt.
Det både ærgrer og undrer os, at regeringen ikke mere eksplicit adresserer det. Denne regering har i både sundheds- og forebyggelsespolitik negligeret alkohol og de enorme konsekvenser, det har, at 560.000 danskere drikker så meget, at de bliver syge af det. Gennem 10 år har skiftende regeringer fået dokumentation for de problemer det – både for de familier, der står midt i det, og for samfundsøkonomien.
To klare initiativer – men ikke nok
Regeringen vil indføre fritvalgsordning til alkoholbehandling mellem offentlige og private behandlingssteder og lægger op til, at sundhedsrådgivere skal tale med borgerne om skadeligt alkoholforbrug.
Initiativerne styrker borgernes rettigheder og muligheder, men de kan og må ikke stå alene, og de kræver, at både Sundhedsministeren og kommunerne får styr på kvaliteten i behandlingen og økonomien til kommunerne og behandlingsstederne.
Frit valg forudsætter, at kvaliteten er ensartet høj
For alkoholproblemer kræver mere end et wellness-tilbud. Alkoholbehandling kræver specialuddannede behandlere, en vifte af veldokumenterede behandlingstilbud og et aftalt, velfungerende samarbejde med resten af sundhedsvæsenet.
Når borgerne skal vælge mellem behandlingssteder, bør de for det første kunne stole på, at, at de uanset valget får kvalificeret behandling efter landsdækkende retningslinjer, og at behandlingen hænger sammen med resten af sundheds- og socialvæsenet.
For alkoholproblemer kræver mere end et wellness-tilbud. Alkoholbehandling kræver specialuddannede behandlere, en vifte af veldokumenterede behandlingstilbud og et aftalt, velfungerende samarbejde med resten af sundhedsvæsenet. Uanset om behandlingsstedet er privat eller offentligt drevet.
Først når sundhedsministeren er helt sikker på, at behandlingen i både de private og kommunernes behandlingstilbud følger alle anbefalinger, er det aktuelt at udvide valgmulighederne. Og så skal betalingen mellem kommune og behandlingssted aftales, så der ikke går kassetænkning og spekulation i det.
Ja tak til kvalitetsstandarder
Derfor hilser Alkohol & Samfund sundhedsreformens løfte om kvalitetsstandarder for de kommunale sundhedsområder særdeles velkommen.
Regeringen påpeger i udspillet behov for kvalitetsplaner og kvalitetskrav til, hvordan kommunerne løser sundhedsopgaverne. Alkoholbehandlingen har været kommunernes ansvar i over ti år. Og i de ti år har både vi og Lægeforeningen dokumenteret behovet for kvalitetsstandarder.
Senest i forbindelse med Alkohol & Samfunds undersøgelse af den offentligt betalte alkoholbehandling, der udkom 8. januar 2019. Den viste blandt andet, at der er store udsving i både indhold og kvalitet af de kommunale tilbud. Samme konklusion kom Lægeforeningen til i deres lignende undersøgelse i 2012.
Så vi opfordrer regeringen og partierne bag en kommende sundhedsreform til at skrive standarder for alkoholbehandling øverst på to-do-listen når Sundhedsstyrelsen skal udvikle kvalitetsplaner. Og i øvrigt gøre de standarder til bindende krav, som både de kommunale og de private udbydere, som man har lavet aftaler med i en fritvalgsordning, skal leve op til. Og med bindende krav mener vi, at de skal underlægges tilsyn.
Veluddannede alkoholbehandlere og -rådgivere
Udover kvalitetsstandarderne bider vi i Alkohol & Samfund mærke i forslaget om at bruge penge på at sikre relevant uddannelse til personalet.
Det er alt sammen gode takter, hvis det betyder, at patienter med alkoholproblemer og alkoholbehandlingen får samme status som alle andre i sundhedssystemet.
Det kræver dog, at regeringen dels husker alkoholbehandlerne i intentionerne om kompetenceløft og gør alkoholbehandleruddannelsen autorisationsberettiget, så patienterne både kan være sikre på at møde en professionel og have mulighed for at klage over deres behandling.
Skab bedre sammenhæng
Mennesker med alkoholproblemer oplever i dag, at de praktiserende læger, sygehuse eller sociale tilbud, de møder, måske nok opdager, at de drikker for meget – men at de sjældent kommer videre til alkoholbehandling.
Regeringens oplæg om en ny, samlet lov om patientens ret til udredning, behandling og genoptræning, er også en fin tanke.
Mennesker med alkoholproblemer oplever i dag, at de praktiserende læger, sygehuse eller sociale tilbud, de møder, måske nok opdager, at de drikker for meget – men at de sjældent kommer videre til alkoholbehandling. Og hvis de kommer i alkoholbehandling, er hverken screening for andre sygdomme, eller kontakt med praktiserende læge en selvfølgelighed.
Konkrete løsninger på den slags samarbejdsproblemer bør være en højt prioriteret opgave for Sundhedsvæsen Danmark – også for patienter med alkoholproblemer.
Giv psykisk syge med misbrugsproblemer særlig opmærksomhed
Patienter, der både har misbrugsproblemer og svær alvorlig sygdom er nok den gruppe der er faldet hårdest mellem stolene i sundhedsvæsenets opdeling af kommuners og hospitalets opgaver.
Sidste opgave- og strukturreform trak et spor af afspecialisering og institutionslukninger efter sig. Det må ikke gentage sig.
De patienter og deres pårørende skylder sundhedsministeren og Folketinget at tage særligt hensyn til, når de rentegner forslaget til en ny struktur. De få behandlingssteder, som er eksperter i behandling af de svært syge med dobbelte diagnoser, bør dels inddrages i planlægningen, dels sikres fortsat eksistens efter en reform.
Sidste opgave- og strukturreform trak et spor af afspecialisering og institutionslukninger efter sig. Det må ikke gentage sig. De 21 sundhedsfællesskaber bør sikre og samarbejde om specialiserede tilbud til de svært dobbeltbelastede – og derfor bør de nuværende tilbud bevares og stå til rådighed for alle 21 sundhedsfælleskaber.
Så sundhedsreformen giver regeringen mulighed for at rette op på de alvorlige mangler den nuværende struktur har medført for borgere med alkohol- og andre misbrugsproblemer. Men det kræver investeringer og opmærksomhed. Og det sidste bidrager vi gerne med.
