Frygt bremser pårørende i at gribe ind overfor alkoholproblemer
Af Marie Bredkjær Thomsen
- Det er vigtigt at overveje, hvem der skal være med til samtalen, og hvornår samtalen skal finde sted
- Det handler om at finde det rette tidspunkt på dagen, hvor den drikkende ikke er for fuld eller abstinent
- Drivkræften for samtalen bør være bekymring og ikke vrede. Man kan fx bruge vendinger som ”Jeg taler med dig om det her, fordi jeg er bekymret for dig”
- Prøv at adskille alkohol fra personen ved at bruge vendinger som ”Det, alkohol gør ved dig og vores forhold, er…”
- Brug jeg-sprog og bliv på egen banehalvdel ved at være tydelig om dine egne følelser, tanker og behov. Fortæl om det savn der er pga. alkohol
- Anerkend det gode og det sunde, undlad fokus på fejl og mangler
Danskerne har alkoholproblemer tæt på livet. Hver fjerde har enten en i nærmeste familie, vennekredsen eller på arbejdspladsen med et alkoholproblem. Heraf har kun knap halvdelen handlet på deres bekymring for den drikkende. Det viser en undersøgelse foretaget af Epinion for Alkohol & Samfund.
Ifølge Bjarne Stenger Elholm, som er leder af den anonyme rådgivningstelefon Alkolinjen, er det dog ofte pårørende, der sætter skub i de første skridt mod behandling.
– De pårørende spiller en central rolle i den drikkendes forløb. Omkring halvdelen af de opkald, vi modtager på Alkolinjen, er fra pårørende, og de drikkende fortæller ofte, når de ringer, at de er blevet opfordret af en pårørende til at søge hjælp, siger Bjarne Stenger Elholm.
Sundhedsstyrelsen anslår, at 140.000 danskere er afhængige af alkohol, mens kun 7.650 borgere blev indskrevet i offentligt finansieret alkoholbehandling i 2017. De seneste undersøgelser viser, at mennesker i gennemsnit har et alkoholproblemer i 10-12 år, før de søger hjælp.
Derfor er Alkohol & Samfund og TrygFonden gået sammen om en ny kampagne, som skal bryde tabuet og få danskerne i alkoholbehandling.
- 25% af danskerne har enten en i nærmeste familie, vennekredsen eller på arbejdspladsen med et alkoholproblem
- Heraf har kun 47% handlet på deres bekymring for den drikkende
- 48% af de, der ringer til Alkolinjen, er pårørende, som er bekymrede for et familiemedlem, en ven/veninde eller en kollega
– Alle har ret til gratis alkoholbehandling i kommunerne, men alt for få kender til det og alt for få benytter sig af det. Ofte er man måske usikker på, hvad behandlingen indebærer og tror, at man bliver halvt spærret inde i flere måneder iført tøfler og slåbrok. Men sandheden er, at behandlingen ofte er tilrettelagt sådan, at den, der er i behandling, fortsat kan passe både job og familieliv, siger Frederik Mühldorff Sigurd, projektchef i TrygFonden.
Springet fra hensigt til handling
Blandt de pårørende, der ikke har handlet på deres bekymring, er begrundelsen ifølge undersøgelsen fra Epinion, at de enten tror, at det er håbløst, at de ikke synes, det er deres opgave, eller at de er bange for, at det vil ødelægge forholdet til personen. En femtedel ved ikke, hvordan de skal gøre det.
Herudover peger Bjarne Stenger Elholm på, at mange frygter at tage fat om problemet, da de ikke ønsker at stigmatisere hverken sig selv eller den drikkende.
– Man ved ofte ikke, hvad man skal gøre, hvad man lukker op for, og hvad hjælpen består i. Det er skamfuldt at træde ved siden af, og mange frygter for stigmatisering, da billedet af en problematisk alkoholforbruger ofte er forbundet med en social deroute og offentlig fordømmelse. Som pårørende kan det være svært at påpege et problem, uden at pilen også peger på en selv, fortæller han.
Når problemet er spottet, er det ifølge Bjarne Stenger Elholm afgørende, at man gør sig nogle tanker om, hvordan man bedst muligt snakker med den drikkende om problemet.
God grund til at handle på alkoholproblemer
Der er i de fleste tilfælde god grund til at gribe ind, hvis man er pårørende til en drikkende. Tal fra Epinionundersøgelsen viser, at størstedelen af de, som har handlet på deres bekymring, har oplevet en positiv virkning. Hele 41% har svaret, at deres initiativ har startet en proces, mens 30% har oplevet en direkte bedring.
Peter Konow, som er direktør for Alkohol & Samfund, fremhæver ligeledes, at det kan have store konsekvenser for både den drikkende og de nærmeste pårørende, hvis ikke tavsheden bliver brudt, og der tages hånd om den drikkendes problem.
– Alkoholproblemer har altødelæggende konsekvenser for de familier, der bliver ramt. For børnene og for ægtefællen eller samleveren. Men også for den, der drikker så meget, at han eller hun risikerer at miste både familien, jobbet og vennerne. Derfor er det så uhyre vigtigt, at problemet kommer frem, så familierne får hjælp i tide – og det gør alt for få desværre i dag, siger Peter Konow.
Kampagnen kører fra mandag den 4. marts til 17. april 2019 på sociale medier, udvalgte tv-kanaler samt på plakater i gadebilledet. 63 kommuner deltager i kampagnen med egne events.
- Kommunal alkoholbehandling indebærer samtaleterapi (enten individuelt eller i grupper) evt. i kombination med medicinsk behandling, akut behandling af abstinenser og hjælp til pårørende. Behandlingen tilrettelægges den enkeltes behov og kan oftest foregå sideløbende med, at man passer sit almindelige liv
- Ifølge Sundhedslovens §141 har alle ret til gratis alkoholbehandling indenfor 14 dage
- Kommunerne forestår den offentligt finansierede alkoholbehandling
- Ifølge Sundhedsdatastyrelsen var omkring 7.650 unikke borgere blev indskrevet i offentligt finansieret alkoholbehandling i 2017
- Ifølge Sundhedsstyrelsen har mennesker i alkoholbehandling i gennemsnit haft et alkoholproblem i 10-12 år, før de søger behandling
Læs mere om kampagnen her:
