Er der voksne til stede til at hjælpe børnene?

Indlægget er bragt i Politiken Sundhedsmonitor 12. februar 2021

Af Niklas Joensen, formand, Lænkens Unge Ambassadører (LUA) og Janne Tolstrup, formand, Alkohol & Samfund

Vi bifalder regeringens planer om at sikre børn flere rettigheder og særligt et fokus på at give børn fra familier med alkohol- og stofmisbrug en bedre hjælp end i dag.

Regeringen vil i forbindelse med udspillet Børnene Først afsætte 25 mio. kr. til en øget indsats, hvor civilsamfundsorganisationer kan udvide kapaciteten på eksisterende tilbud.

Det er positivt, at regeringen vil hjælpe nogle af de mange børn – formentlig omkring 122.000 børn – som vokser op i en familie med alkoholafhængighed.

I stedet for en garanti blev der i 2015 indgået en politisk aftale ved fordeling af satspuljemidlerne. Politikerne besluttede at give varige midler - via en pulje, som alle kommuner og organisationer kan søge til at oprette tilbud.

Men det er desværre ikke børn i hele landet, som kan finde et tilbud i deres hjemkommune, og ventetiderne kan være lange. De fleste kommuner har familiebehandling men ikke alle har tilbud til børn.

Derfor ønsker vi, at regeringen vil sikre, at børnene får en reel behandlingsgaranti. Det bør skrives ind i sundhedsloven på linje med behandlingsgaranti til de alkoholafhængige – det vil sige, at børn er sikret, at hjælpen kan begynde inden for 14 dage.

Svære vilkår for en god opvækst

Der er brug for en tidlig hjælp, for børn vokset op i familier med alkoholafhængighed har desværre dobbelt så stor risiko for selv at få et alkoholproblem. Børnene får også hyppigere psykiske lidelser end deres jævnaldrende, der ikke har oplevet alkoholafhængighed i hjemmet.

Vi ved også, at børnene oftere er udsat for overgreb og i højere risiko for omsorgssvigt sammenlignet med børn, der vokser op i familier, hvor der ikke er et alkoholproblem.

Konsekvenserne for børnene kommer både på kort sigt i barndommen men viser sig også på længere sigt i voksenlivet.

Børnene oplever psykisk sygdom og dårligt mentalt helbred med øget risiko for personlighedsforstyrrelser, depression, og selvdestruktiv adfærd med selvmordsforsøg og anoreksi.

De har flere fysiske sygdomme, præsterer dårligt i skolen og har øget risiko for at begå kriminalitet.

Selvom alkoholproblemer også opstår i velstillede familier, er der især en øget risiko for, at der er færre økonomiske ressourcer i familier med alkoholproblemer, og det påvirker børnene.

Men ikke mindst, så har børnene desværre en 2-10 gange højere risiko for selv at udvikle alkoholproblemer. Allerede i teenageårene begynder de at have alkoholproblemer og overtager forældrenes vaner – skadeligt drikkemønster og flere alkoholrelaterede konsekvenser, som deres jævnaldrende ikke har.

Bryd den sociale arv – hele livet

Vi synes, at det er vigtigt, at dét man bliver udsat for som barn, skal man kunne sige fra over for – om ikke andet så som voksen. Sker det ikke i ens barndom, kan det let trænge sig på som et problem langt ind i voksenlivet.

Derfor er en aldersbetingelse på højst 25 år som i dag for adgang til hjælp til børn af alkoholafhængige en virkelig dårlig idé, og vi risikerer, at der opstår en uretfærdig ulighed i behandlingen.

Når børnene er vokset op, har de opbygget et behov for at rydde op, og flere søger derfor hjælp, efter de er fyldt 26 år.

De unge mennesker kan opdage – ofte i slutningen af tyverne - hvordan arven trænger sig på, når de selv overvejer at få børn. De kan få refleksioner om den sociale arv og være bange for at give problemer videre til egne børn.

Hvorfor skal de voksne børn selv betale, bare fordi de har nået en aldersgrænse, når vi som samfund er interesseret i at de får tidlig gratis hjælp, og forebygger, at børnene ikke selv glider ned ad den risikofyldte glidebane.

Vi ser også, at børn i voksenlivet finder ud af, hvordan de i opvæksten levede i en ellers velstillet familie med to arbejdende forældre, men der var ridser i klaviaturet, og alkoholen spillede for stor en rolle.

Det virker

Rådgivningstilbud til børn virker, viser en evaluering fra Socialstyrelsen af de eksisterende tilbud, der har fået midler fra 2014 til 2019. Børn og unge oplever en øget trivsel.

Derfor håber vi, at især regeringen og sundhedsordførerne i Folketinget lytter til anbefalinger fra interesseorganisationer.

Samtidig kan politikerne læse en rapport fra Sundhedsstyrelsen fra sidste år, der i et såkaldt servicetjek af den offentligt finansierede alkoholbehandling stærkt anbefalede, at der skal være behandlingstilbud til pårørende – det fremgår også af de kliniske retningslinjer for fagpersonalet.

Men ord og anbefaling er én ting - en garanti til børnene noget andet.

Vi opfordrer børnenes regering til, at børn af forældre med alkoholproblemer får en garanti for hjælp og rådgivning som pårørende - både som barn og som voksen. Det vil give en mulighed for at bryde den sociale arv og forebygge, frem for at behandle når skaden er sket. Det vil for alvor sætte børnene først i familier med alkoholproblemer.