Det gode ældreliv med alkohol – kan værdikonflikten løses?

Af Thomas Chemnitz, journalist, Alkohol & Samfund

Den danske alkoholkultur er præget af tiden efter 2. verdenskrig, opblomstring op gennem 50’erne og særligt overgangen fra en tør til en våd alkoholkultur i 60’erne. Derfor spiller alkohol en rolle for nuværende og kommende generationer af ældre borgere.

Det er blandt andet baggrunden for, at Enheden for Klinisk Alkoholforskning og Center for Sundhedsfilosofi ved Syddansk Universitet i tæt samarbejde med Vejle Kommune har skabt projektet Ældrevelfærd og alkohol – en vanskelig cocktail. Projektet skal understøtte de ældres livskvalitet, hvilket også kan inkludere et alkoholforbrug.

- De, der bor på plejecentre i dag, er vokset op i en kultur, hvor der ikke var et vidtstrakt forbrug af alkohol i hjemmene. Det lærte de simpelthen ikke, da de var yngre. Vi kan derimod forvente, at de mennesker, som de næste 10-15 år flytter på plejecenter eller får behov for pleje, har en anden tilgang til, hvad der er det gode liv, og at velfærd kan involvere alkohol i højere grad. Der skaber naturligt nogle værdikonflikter. Plejepersonale skal finde en balance mellem den danske alkoholkultur, borgers egen opfattelse af velfærd og plejehensynet – det er tre hensyn, der skal gå i spænd, siger Jakob Emiliussen, post doc og psykolog.

Plejepersonalet får nye værktøjer

Det er blandt andet de to forskere Jakob Emiliussen og Regina Christiansen, filosof og ph.d., der skal bringe ny viden til plejemedarbejderes arbejde med ældre mennesker i relation til alkohol – både i hjemmeplejen og på plejehjem. Projektet er støttet af VELUX FONDEN, og der er indgået et samarbejde med Vejle Kommunes hjemmepleje og plejecentre. De to forskere har undersøgt værdikonflikterne, der kan opstå i dagligdagen:

- Et eksempel er en ældre mand, som flytter på plejecenter. Han drikker alkohol, fordi han nyder det og det har været en del af hans liv altid, men får også stillet en diagnose på demens. Fra et sundhedsmæssigt udgangspunkt er det ikke en god kombination, og plejepersonalet får en vanskelig opgave, når ”det gode liv” skal afvejes – plejehensynet op mod adfærd der har sundhedsmæssige konsekvenser. Det er den problematik, vi har forsket i, og vi vil hjælpe plejen med at løse det gennem nye værktøjer, siger Jakob Emiliussen.

Nye ældregenerationer er vant til at drikke

Ældre Sagen mener, at projektet kan være med til at skabe færre konflikter mellem plejepersonale og de ældre:

- Vi har nogle generationer på vej, som er vant til at drikke og har gjort det længe. Men alkohol behøver ikke være det største problem for den enkelte. Nogen savner måske flere sociale kontakter eller har psykiske vanskeligheder. Derfor bakker vi op om, hvis personalet i ældreplejen får flere værktøjer til at løse sådanne værdikonflikter, siger Anna Wilroth, seniorkonsulent, Ældre Sagen.

Anna Wilroth ser samtidig en risiko ved, hvis man i stedet undgår at håndtere alvorlige problemer:

- Vi ser for ofte eksempler på aldersdiskrimination. Parolen er, at de er jo bare gamle. Men de skal have den hjælp, der er brug for, hvis der er tegn på misbrug eller mistrivsel. Derfor har plejepersonalet både andel i en værdikonflikt, men de er også vigtige budbringere og problemløsere, for de kommer helt tæt på de ældre og kan tilpasse indsatsen efter behovet, siger Anna Wilroth.

Konflikter er et grundvilkår

For filosof Regina Christiansen er det vigtigt at se på dét, som personalet oplever som svære situationer - såkaldte etiske dilemmaer.

- Medarbejderne står ofte og vælger mellem to yderligheder. Men det bør ikke handle om, om en borger må få alkohol eller ej. Der er så mange valgmuligheder, og svære situationer er ikke ensbetydende med, at de ikke kan håndteres. Det er vigtigt at få sat ord på, at konflikter er et grundvilkår, og det fjerner noget af presset på medarbejderne, siger Regina Christiansen, filosof og ph.d.

Når medarbejderne har en primær opgave med pleje og medicinhåndtering, er det her så en ekstra opgave?

- Vi skal ikke lære medarbejderne at snakke med de ældre. Meget virker allerede godt og efter hensigten. Men nye værktøjer kan være med til at opkvalificere den arbejdsgang, der allerede er, og medarbejderne kan stille flere spørgsmål til borgerne frem for at konstatere, siger Jakob Emiliussen.

Dilemmaer om alkohol skal løses mere struktureret

Forskerne vil blandt andet gerne præge, hvordan medarbejderne bruger Vejle Kommunes journalføringssystem:

- Journalføringssystemet bruger medarbejderne allerede, men rubrikken med alkohol kan optimeres. Den måde medarbejderne registrerer og deler viden i journalsystemet har en betydning for, hvor godt de lykkes med at løse problematikker. For eksempel kan en medarbejders oplevelse af at føle sig utryg ved en borger, eller at en borger er besværlig, komme til at fylde uhensigtsmæssigt i vidensdelingen, hvis ikke udfordringerne samtidigt bliver adresseret og håndteret. Det handler om at dokumentere et problem, som den næste medarbejder bør kende til, så man ikke begynder forfra på løsning af samme problematik, siger Regina Christiansen.

Jakob Emiliussen fortæller også, at de har oplevet, at den enkelte plejer ofte står alene med en afgørelse i en specifik situation:

- Plejerne gør deres bedste, når der ikke er nogen centrale retningslinjer, og så bliver det ofte op til den enkelte plejers verdensforståelse. Så ved hjælp af de værktøjer vi foreslår, tager vi noget af det ansvar, og lægger det over i noget mere systematisk og struktureret, så den enkelte medarbejder ikke behøver at stå med det alene, siger Jakob Emiliussen.