Bjarne og Lasse Alkolinjen rådgivere

Alkolinjen har åben i julen – hent et banner

Nyhed
Hent et banner til jeres hjemmeside eller SoMe-kanal, hvis du har brug for at henvise patienter, borgere eller brugere til et sted med professionel rådgivning om alkoholproblemer i julen, når det kan stå værst til.

Af Anna Yding Berthelsen, Alkohol & Samfund

For mennesker med alkoholproblemer og deres nærmeste kan julen være særligt svær, og mange af de steder, der normalt kan hjælpe, holder lukket i helligdagene. Derfor holder Alkolinjen 80 200 500 telefoner og chat åben alle hverdage i forbindelse med jul og nytår.

Alkolinjen har desuden en chat-funktion, hvor folk nu tydeligt kan se, at de står i kø med et kø-nummer. Samtidig er sikkerhed og anonymitet forbedret.

December kan være ekstra svær for familier med alkoholproblemer

Sådan får du en december med mindre alkohol

Find gode råd til, hvad du kan gøre, hvis julen skal være uden alt for meget alkohol – vi har samlet et helt jule-tema med tips til at sænke forbruget, alkoholfri juledrinks og øl og meget mere

I de familier hvor der er alkoholproblemer, kan december være præget af bekymringer, skænderier og skuffelse – alt andet end den julehygge vi alle ønsker. Derfor ringer telefonerne også oftere hos Alkolinjen i december end andre måneder i løbet af året.
Nedenunder kan du komme med bag i maskinrummet og se, hvad der foregår i Alkolinjen i december, når vores rådgivere tager telefonen – så voksne og børn ikke skal føle sig alene.