”Alkoholen er så stor en del af vores fællesskab”

”En episode omkring julen 2016 fik mig til at indse, at jeg var nødt til at gøre noget. Jeg havde været fuld og opført mig rigtig tåbeligt overfor nogle mennesker, jeg holder rigtig meget af. Igen. Jeg har egentlig altid været god til at sige undskyld, men denne gang kunne jeg mærke, at det ikke var nok med et undskyld. Jeg var nødt til at gøre noget mere.”

”Så jeg gik ned på det lokale misbrugscenter i januar 2017. Jeg drak over 40 genstande om ugen, og jeg spørger tit mig selv om, hvordan det kunne komme helt derud. Men det eskalerede bare ligeså stille. Jeg var på min første rigtige turné i 2012, hvor jeg optrådte fra torsdag til lørdag, og der var øl, spiritus og shots alle vegne. Og det var efter den turné, jeg begyndte at tage alkohol med mig hjem og begyndte at drikke i hverdagene også. Jeg drak tit alene, og når jeg kedede mig. Det gav mig en ro i det tankemylder, jeg ellers godt kan have.”

”Jeg har haft perioder op til et halvt år, hvor jeg har levet helt uden alkohol. Men jeg faldt i igen. Vi lever i et samfund, hvor alkoholen er så stor en del af vores fællesskab. Jeg føler mig egentlig ikke udenfor, når jeg ikke drikker – men der mangler ligesom noget vildskab og den der ventil, hvor man kan droppe reglerne og give slip. Indimellem. Men for mig blev det til hele tiden.”

”Jeg blev medlem af en samtalegruppe og blev både inspireret og skræmt af de andres historier. Der var mennesker i gruppen, der havde succes på arbejdet, og som havde børn og familier, men som var ved at miste det hele, fordi de drak. Jeg tænkte, at dér havde jeg ikke lyst til at ende – men kunne samtidig se, at jeg var på vej dertil.”

”På misbrugscenteret opdagede jeg, at det ikke var vejen frem for mig med en kold tyrker. Jeg havde brug for at ændre mine vaner og mine tanker om alkohol, så jeg fik hjælp til at lave nogle helt konkrete regler og mål for, hvordan jeg kunne trappe ned for mit forbrug.”

”Jeg drikker på en helt anden måde i dag. Jeg drikker kun lys pilsner og aldrig noget stærkere. Jeg drikker meget langsommere, end jeg gjorde før. Jeg er altid den sidste, der er færdig med min øl. Og så holder jeg mig stort set alle uger under syv genstande.”

”Jeg skrev sangen ’Snakke med mig selv’ ud fra samtalerne i misbrugsgruppen. Nummeret handler for mig om at lære at styrke sig selv og komme ud af den ring man har sat sig selv i. Lære at sige fra, så man ikke ender med at smide sit helbred ud. Men det handler også om dem, der ikke har lyst til at se deres problemer i øjnene. Dem, som bare skøjter over dem og bliver hængende i de samtaler der ikke nødvendigvis tilføjer noget nyt til bordet. For mig et det et positivt nummer. Og det er dedikeret til alle, der tør at gøre noget ved deres misbrug.”