Nyt år, nye vaner – bare ikke i glassene

Af Marie Bredkjær Thomsen

Målsætninger om mindre slik, fredfulde morgenritualer og mere motion. Nytår er årstiden for gode intentioner om at blive en bedre version af sig selv.

Hver tredje dansker har nytårsforsæt, viser en undersøgelse foretaget af Voxmeter for Alkohol & Samfund. Langt de fleste omhandler vægttab, mere motion og sundere kost. 

Men selvom alkohol tæller tungt i kalorieregnskabet, er det ganske få, der har forsæt om at drikke mindre alkohol. Kun en procent af de 1000 adspurgte siger, at de vil drikke mindre i det nye år.

Alkohol er vores hverdagshyggekultur

Det hænger ifølge Lene Tanggaard, som er professor i pædagogisk psykologi ved Aalborg Universitet, sammen med den danske alkoholkultur.

– Det er en kollektiv tradition eller vane i Danmark, at der kommer alkohol på bordet, når vi hygger os eller skal slappe af. Alkohol er integreret i vores hverdagshyggekultur, og det er ofte, når vi sidder ved et bord, at alkoholen kommer i spil, hvorimod det er langt nemmere ikke at drikke, hvis vi mødes til en håndboldkamp eller lignende, siger hun.

Sidste år udgav Lene Tanggard en bog om vanebrud, og hun ser ikke, nytårsforsætterne som den mest effektive vej til nye, gode vaner.

– Man kan sagtens sætte en masse forhåbninger op, men de fleste falder i igen i løbet af de første uger af januar.

Hvid Januar

Ifølge Sundhedsstyrelsen bør flere overveje at skære ned på hyggegenstandene. De skyder derfor 2019 i gang med kampagnen Hvid Januar, som opfordrer danskerne til at tage fri fra alkohol i en måned.

– Vi vil styrke en alkoholkultur, hvor det bliver mere legitimt at sige nej tak, når man bliver budt alkohol i sociale sammenhænge. Hvid Januar handler om at bryde vanen og tage en pause fra alkoholen for at blive mere bevidst om sit forbrug. Det er en god anledning, hvis man gerne vil drikke mindre, forklarer Stine Flod Storgaard, som er chefkonsulent hos Sundhedsstyrelsen.

– Vi har i år fokus på, at man skal bryde vanen sammen for at få nogle gode erfaringer, som kan have en afsmittende effekt på ens generelle forbrug, fortæller hun.

Nyhed

Fra fuldefest til fuld kontrol

22. januar 2019

Når Adam Faurschou skulle til fest, drak han for at blive fuld. Efter en måned på vandvognen opdagede han dog, at han langt bedre kunne nyde festerne fuldt ud uden alkohol.

Ikke en sikker opskrift på succes

Ifølge Lene Tanggaard er den kollektive alkoholpause dog ikke en sikker opskrift på succes.

– Det kan godt være det rigtige for nogen, men jeg er mere til at sige, at det er alle årets 12 måneder, der gælder. Hvis man skal ændre vanen i forhold til alkohol, er det noget med for eksempel at se på, hvilket mad man forbinder med at drikke, og så tænke i at ændre det, forklarer hun.

– Man skal kigge på, hvad det er for en tilfredsstillelse, vanen opfylder, og erstatte det med noget, der kunne være næsten lige så tilfredsstillende eller endda mere tilfredsstillende.

Erstat den dårlige vane

En megafonundersøgelse af Sundhedsstyrelsens kampagne viser, at mere end hver fjerde dansker synes, det er en god idé at holde januar måned alkoholfri. Hvad end det drejer sig om en pause eller et mere permanent vanebrud, skal man dog ifølge Lene Tanggaard se sine nuværende vaner efter i sømmene, før man giver sig i kast med at ændre dem.

– Det er noget med at granske, hvilket landskab alkoholen lander ned i og så overveje, om man kan samles om noget andet. Hvis man mødes med naboerne tirsdag aften, og der altid kommer alkohol på bordet, så kunne man for eksempel prøve at tage i biografen sammen i stedet eller mødes i andre sammenhænge, hvor alkohol ikke er så naturligt, som det er, når vi mødes rundt om et bord, forklarer hun.

– Det kan være en fordel at skrive en dagbog over sin dag for at undersøge sine vaner. Her kan man nemlig få øje på, hvis man for eksempel altid åbner en øl, når man kommer hjem fra arbejde, fordi man er stresset, og så kan man gøre noget andet der.