Hvornår har du et alkoholproblem?
I et dunkelt lokale sidder en flok mennesker helt stille i rundkreds. Indtil en af dem bryder tavsheden ved at rejse sig op og sige: ”Jeg hedder Bengt, og jeg er alkoholiker”.
Vi har set scenen før i utallige film, tv–serier og reklamer. Anonyme Alkoholikeres mødeform, hvor deltagerne en efter en rejser sig op og præsenterer sig som alkoholiker.
Det, vi kalder mennesker, betyder noget
Men netop betegnelse 'alkoholiker' ville Anette Søgaard aldrig bruge. Hun er projektdirektør ved Enheden for Klinisk Alkoholforskning på Syddansk Universitet og bestyrelsesformand i Alkohol & Samfund.
– Personligt synes jeg, man skal kalde dem mennesker med alkoholproblemer. Men jeg skifter lidt. Nogle gange vil jeg sige ’folk der drikker mere end de bryder sig om’ eller ’folk der døjer med en afhængighed’. For mig er der en pointe i at adskille personen fra problemet. Det er en person, der døjer med noget - så det er ikke personen, der er noget galt med. Og alkoholiker, synes jeg, i højere grad, betegner noget, man er og dermed noget, man ikke kan komme af med, siger hun.
På Misbrugscenter Tjele benytter de den såkaldte Minnesota behandlingsmodel. Og i den er betegnelsen alkoholiker central.
– Man kan godt tro, at problemet bliver anderledes, hvis man laver ordet eller betegnelsen om. At det føles forskelligt, afhængigt af, om man kalder det alkoholiker eller misbruger eller afhængig. Men lidelsen er jo den samme, siger Jan Meincke, der er centerleder på Misbrugscenter Tjele.
Ifølge Jacob Thøgersen, der er lektor i sprogpsykologi på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab ved Københavns Universitet, findes der ingen videnskabelige undersøgelse af, hvilken betydning, den slags ord har.
– Men det betyder selvfølgelig noget, fordi det, vi kalder mennesker, har konsekvenser for deres egen psykiske velfærd og for den måde, andre ser dem, siger han.
Ord skifter betydning
Jacob Thøgersen forklarer, at der i samfundsdebatten er en tendens til, at vi forsøger at finde et så neutralt udtryk som muligt – især når det handler om grupper af mennesker.
– For hvis vi bruger et ord, der er meget ladet, vil halvdelen af dem, vi gerne vil diskutere med eller om, ikke deltage, fordi de føler sig talt ned til, forklarer han og tilføjer, at der ofte sker et skred i ordenes neutralitet over tid, siger han.
Han forklarer, at ord ændrer betydning. Det sker ofte over tid, når ord bliver brugt i sammenhænge, hvor de får en ladet klang, eller af mennesker i en forbindelse, hvor det bliver et skældsord. Han nævner ordet neger som er et af de mest debatterede ord, men også udviklingen fra ordet idiot til sinke til åndssvag til sindssyg til psykisk syg.
– Med eksemplet alkoholiker ville man måske kunne måle, at det har været en helt almindelig betegnelse eller diagnose, men at det på et tidspunkt bliver brugt mere i negative sammenhænge og sammen med negativt ladede ord, siger han.
Alkoholiker: En del af et fællesskab
Anette Søgaard Nielsen møder stadig mennesker, der betegner sig selv som alkoholikere og ikke har noget imod, at andre gør det.
– Nogle har døjet med noget så længe, at betegnelsen alkoholiker for dem er blevet et mærkat, der signalerer, at de er med i et fællesskab – og dermed bliver det en del af helbredelsen. Det bliver en del af deres identitet på lige fod med at være kristen eller socialdemokrat. Men jeg tror, at det er de færreste, der tænker, at alkoholproblemet er alt, hvad de er, siger hun.
Jan Meincke forklarer, at de ikke har dømt ordet alkoholiker ude.
– Vi har åbnet op for flere ord, fordi der er nogle, der har det svært med ordet alkoholiker – de forbinder det nok lidt med den, der sidder på bænken. Og for 20 år siden var det sådan, at dem, vi havde i behandling, havde mistet alt. Men i dag kommer folk tidligere og har jo stadig job og familie, og derfor er der nok også behov for flere betegnelser, siger Jan Meincke.
Du bestemmer, hvad du er
Anette Søgaard Nielsen håber, at både dem, der arbejder med alkoholbehandling og alle andre, der møder mennesker med alkoholproblemer, vil tænke sig om, når de vælger deres ord.
– I den offentlige alkoholbehandling retter man nok meget ind efter, hvad det enkelte menneske kalder sig selv. Men vi bør alle sammen tænke over, om det ord, vi bruger, kan signalere, at dit alkoholproblem er en del af din identitet. Vi ved jo, at man kan komme ud af sin afhængighed – enten ved at nedsætte eller holde helt op – men samtidig have den samme identitet og person, siger hun.
På behandlingscenter Tjele er Jan Meincke ikke helt så optaget af ord, som Anette Søgaard Nielsen:
– Hvis behandlingen er den samme og virker, er det jo ikke diagnosen eller det begreb, man får hægtet på sig, der er afgørende, siger han.
Jacob Thøgersen mener, vi bør lytte til de mennesker, der får ordet hægtet på sig, og give dem medbestemmelse over de ord vi bruger om dem.
– Når man er blevet gjort opmærksom på, at nogen opfatter et ord som nedladende, så skal man være ret hård for at insistere på at bruge det. Og hvis man så fortsat bruger ordet, vil det i sig selv blive bevidst nedladende, siger han.
