Vintest: Her er de bedste alkoholfrie vine på markedet
![Blue nun alkoholfri vin](/files/styles/landscape_01/public/media/image/Blue%20Nun.png?h=ce3537c5&itok=5kC9PjQK)
![Domaine alkoholfri vin](/files/styles/landscape_01/public/media/image/Domaine%20de%20la%20Prade.png?h=ce3537c5&itok=aAwhqhod)
![Ein Zwei Zero test](/files/styles/landscape_01/public/media/image/Leitz%20Einz%20Zwei%20Zero%20Riesling.png?h=ce3537c5&itok=0D_L4gSf)
![Ein Zwei Zero rose test](/files/styles/landscape_01/public/media/image/Leitz%20Einz%20Zwei%20Zero%20Ros%C3%A9.png?h=ce3537c5&itok=7Kz6JOlU)
![Richard vin test](/files/styles/landscape_01/public/media/image/Richard%20Juhlin%20Sparkling%20Ros%C3%A9.png?h=ce3537c5&itok=JWTnBfG-)
![Vinrosse test](/files/styles/landscape_01/public/media/image/Vinosse%20Sparkling%20Ros%C3%A9.png?h=ce3537c5&itok=gNJoJDq9)
Rosé
Navn: Leitz Einz Zwei Rosé
Drikkevarer med op til 0,5 % alkohol må kaldes alkoholfri ifølge dansk lov.
Alle vinene i denne test indeholder 0,0% alkohol undtaget hvidvinen 'Blue Nun', der max. indeholder 0,5% alkohol.
Du kan bestille alle vinen og udforske andre alkoholfrie alternativer hos Alkoholfributik.dk.
Udseende: Flot etiket, der står godt til den fine rosa farve på vinen. Flasken har et flot, slankt design. Alt i alt en flaske, der vil pynte på ethvert sommerbord.
Duft: Dufter frugtigt og lidt syrligt, diskrete noter af rabarber og honning.
Smag: Behagelig blød og rund smag. Sød i starten med en syrlig eftersmag.
Vil egne sig godt til: Frugt eller lette snacks. Helt oplagt til at serverer til de studerende, når de kommer med studentervognen.
Pris: 89 kr.
Stjerner: 4 ud af 5
Mousserende rosé
Navn: Richard Juhlin Sparkling Rosé
Udseende: Festlig flaske og smuk etiket. Farven på vinen er lidt gullig, og det ville have klædt designet med en mere rosa vin. Proppen giver et godt pop. I glasset fremstår vinen med lidt sløve bobler.
Duft: Dufter meget neutralt og afdæmpet
Smag: Lækre bobler, men ellers ikke så mange smagsnuancer. Frisk.
Vil egne sig godt til: Velkomstdrink, canapeer, en let fiskeforret eller desserter.
Pris: 159 kr.
Stjerner: 4 ud af 5
Navn: Vinosse Sparkling Rosé
Udseende: Flaske og etiket ser lidt discountagtig ud, minder lidt om børnechampagne. Vinen har en fin farve, men er ikke rigtig rosa. I glasset har vinen store, livlige bobler.
Duft: Den dufter meget diskret af honning og hø
Smag: Vinen har blide, behagelige bobler. Smagen er lidt sød og børnechampagneagtig, en anelse gæret smag.
Vil egne sig godt til: Ungdomsfester, desserter eller en bryllupsreception med kage
Pris: 99 kr.
Stjerner: 3 ud af 5
Hvidvin
Navn: Blue Nun
Udseende: Flasken har et discount-look. Vinen har en flot farve i glasset, men den er desværre camoufleret i flasken af den grønlige farve, flaskeglasset har.
Duft: Dufter af sød dessertvin med mange duftnoter af honning og sommerblomster
Smag: Meget sød, smager af cider uden brus og noter af æble
Vil egne sig godt til: På vej i byen, studenterkørsel og salte snacks
Pris: 59 kr.
Stjerner: 3 ud af 5
Navn: Richard Juhlin Domaine de la Prade (økologisk)
Udseende: Etiketfarverne er pæne, men de harmonerer ikke så godt med farven på vinen, som har en flot og klar farve med et let grønligt skær
Duft: Dejlig duft med noter af honning, abrikos og græs
Smag: Kraftig smag, der starter meget sødt, men bliver syrlig i eftersmagen
Vil egne sig godt til: Måltider – for eksempel fed fisk eller pastaretter
Pris: 149 kr.
Stjerner: 2 ud af 5
Navn: Leitz Einz Zwei Zero Riesling
Udseende: Smuk flaske med et lækkert og enkelt design på etiketten. Farven på vinen er meget lys.
Duft: Sød duft af honning med en syrlig efterduft. Noter af hyldeblomst.
Smag: Smager syrnet, lidt som tynd saftevand. Syren trækker lidt i mundvandet
Vil egne sig godt til: Vil være god blandet op med saft eller lignende i en alkoholfri punch
Pris: 89 kr.
Stjerner: 1 ud af 5
Testpanelet består af Alkohol & Samfunds sekretariat. Panelet har vurderet vinenes udseende, duft og smag og uddele stjerner for den samlede vurdering af de tre parametre. Alle vinene er vurderet på en skala fra 1-5, hvor 5 er det bedste.