Unges viden, holdninger og forbrug af alkohol 2019

Hvor mange unge har samtaler om alkohol med deres forældre? Og hvordan ser de på deres eget og venners alkoholforbrug? Det svarer en ny rapport fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden på. Vi har samlet fire vigtige konklusioner fra rapporten om danske unges alkoholvaner.
Bag om rapporten
  • 1000 danskere mellem 15-25 år har besvaret spørgeskemaundersøgelsen på nettet i september og oktober 2019.
  • Undersøgelsens foretages årligt af Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens indsats ’Fuld af liv’.
  • Fordelingen, af køn, alder og hvilken region de adspurgte unge bor i, er sammenlignelig med fordelingen blandt alle 15-25 årige i Danmark. 

Rapporten 'Unges alkoholvaner i Danmark 2019' giver et indblik i 15-25 åriges viden, holdninger og adfærd i forhold til alkohol. Rapporten belyser blandt andet svar om 15-25 åriges: Alkoholdebut, forbrug, forestillinger og forventninger om alkohol. Resultaterne tegner et billede af, at mange unge fortsat drikker hyppigt og ofte meget på en gang.

Unge vil gerne tale og lave aftaler med forældre om alkohol

Kun en tredjedel af hjemmeboende 15-20-årige har aftaler med deres forældre om alkohol. Men rapporten viser faktisk, at mange unge gerne vil have den slags aftaler. Rapporten viser også at de unge, som har aftaler om alkohol, overholder dem som regel.

Fest
Nyhed
Invitationer til fester og byture tikker ind i samme hast som nye bøger, afleveringer og skoleskemaer, når teenagere begynder på en ungdomsuddannelse. Alkohol & Samfund har samlet en række gode råd til, hvordan forældre og teenagere kan forholde sig til alkohol – før, under og efter festen.

Det skal være okay at sige 'nej tak'

De unge er opmærksomme på, at den nuværende alkoholkultur kan være problematisk. Over halvdelen af de adspurgte vurderer nemlig, at unges alkoholforbrug er for højt, mens 27 procent finder det passende. Derover mener otte ud af ti af de adspurgte, at det skal være okay at takke nej til alkohol.

Butikker bryder loven: Sælger alkohol til børn

I rapporten svarer de unge på, hvor og hvordan de køber alkohol. Rapporten viser blandt andet, at 39% blandt de 15-18 årige, inden for det seneste år, har købt alkohol, som de ikke var gamle nok til at købe ifølge lovgivningen. Lige nu er det lovligt for unge ned til 16 år at købe alkohol op til 16,5 pct. i butikker. Den lave aldersgrænse kan gøre det svært for forældre at stå fast på, at deres barn bør vente med alkohol, til de eksempelvis fylder 18 år.

Aftaler om alkohol er en del af løsningen, men de kan ikke stå alene, hvis unge skal drikke mindre. Derfor er vi gået sammen med 21 andre organisationer om initiativet DrukfriUngdom, hvor vi forslår, at  der indføres en 18 års aldersgrænse for køb af alle typer alkohol.
Peter Konow, direktør i Alkohol & Samfund

 

Unges alkoholvaner i Danmark 2019
Ung kvinde brezzer 2
Dato for udgivelse
Kategori
Forebyggelse