Unges alkoholrelaterede adfærd på tværs af Europa
Unge bruger alkohol til både at opfylde sociale og personlige behov, øge kontakt med venner, samt skabe nye relationer. Men alkohol kan have alvorlige sundhedsskadelige effekter. En tidlig alkoholdebut og fuldskabsorienteret alkoholforbrug hos unge øger risikoen for sygdomme, problemer i ens uddannelsesforløb, krænkelser, ulykker, skænderier og vold, brug af stoffer, samt uønsket sex.
Unges alkoholforbrug er faldet de seneste 20 år
I Europa er der generelt sket et fald i unges ugentlige alkoholforbrug de seneste år. Faktisk er et af de største fald i alkoholforbruget observeret i Danmark. Andelen blandt de 15-årige drenge, der drikker ugentligt, er faldet fra 50% til 20% fra 2002 til 2014. Mens det for piger er faldet fra 40% til omkring 12%, der drikker ugentligt. Dog kan man i den nye Skolebørnsrapport fra 2018, se en lille stigning blandt de 15-årige. Læs mere om de nyeste tal her.
De danske unge drikker sig mest fulde
Rapporten viser, at danske unge har med 42%, den højeste forekomst i Europa af at have oplevet fuldskab mindst to gange. Mens kun 7% af de islandske unge har oplevet at været fulde. For de fleste lande gælder det, at drenge har højere tendens til at have været fulde end piger. Denne forskel er dog ikke så udtalt blandt danske unge.
Sociale forskelle i hvornår børn begynder at drikke
Danske unge med mellem socioøkonomiske status, har større tendens til at begynde at drikke alkohol ved 13 år eller yngre, sammenlignet med danske unge med højere eller lavere socioøkonomisk status. I størstedelen af Europa er det ellers unge med høj socioøkonomisk status, som generelt begynder at drikke mere. Modsat i lande som Island, hvor det er de unge med lav socioøkonomisk status, der drikker mest og tidligst.
Danmark er den evige undtagelse
WHO konkluderer at lande i Europa kan lære af de nordiske lande, hvor man har set, at alkoholpolitik og kampagner betyder at de unge drikker mindre end andre steder. Det gælder dog ikke for Danmark, som kun i ringe grad søger at beskytte de unge mod alkohol, et forhold som i givet vis er en del af forklaringen på de danske unges høje og fuldskabsorienterede alkoholforbrug.
WHO konkluderer i rapporten, at følgende tiltag har en signifikant effekt:
- Styrke håndhævelse af lovgivning omkring salg af alkohol
- Implementering af prisregulering f.eks. skat eller mindstepris
- Begrænse markedsføringen af alkohol
- En fælles europæisk handleplan for at reducere skadeligt forbrug af alkohol
