Kataloger: Anbefalinger til alkoholforebyggelse i overgangen fra grundskolen til ungdomsuddannelser

Alkohol & Samfund har lavet anbefalinger til alkoholforebyggelse i overgangen fra grundskolen til ungdomsuddannelser i kataloger til grundskoler, efterskoler og ungdomsuddannelser.

I 2018 udgav Sundhedsstyrelsen forebyggelsespakkerne og herunder pakken om alkohol. Alkohol & Samfund kunne på baggrund af en undersøgelse, konkludere at kommunerne har godt styr på forebyggelsespakkernes anbefalinger, men blandt aktører på grundskoler, efterskoler og ungdomsuddannelser tegner der sig et anderledes billede.

Derfor har Alkohol & Samfund lavet anbefalinger målrettet aktører på grundskoler, efterskoler og ungdomsuddannelser i forhold til alkoholforebyggelse. Skoler og uddannelsessteder er vigtige aktører i forebyggelsen, fordi det er i den periode, hvor mange unge debuterer med alkohol og begynder at drikke ofte og meget. Derfor har de hver især en vigtig rolle i arbejdet med at udskyde alkoholdebuten og forebygge det høje alkoholforbrug hos unge og klæde forældrene på.

De tre kataloger er målrettet henholdsvis:

  • Skolebestyrelsen på grundskoler
  • Forstanderen på efterskoler
  • Rektorer på ungdomsuddannelser

Katalogerne er udarbejdet i samarbejde med Skole & Forældre, Efterskoleforeningen, Danske Gymnasier, Danske Erhvervsskoler og -gymnasier, SSP Samråd og Sund By Netværket.

Læs mere om projektet

Kataloger: Alkoholforebyggelse i overgangen fra grundskolen til ungdomsuddannelser
Alkoholforebyggelse unge
Dato for udgivelse