Indsatser til børn og unge øger deres trivsel markant

Børn, der vokser op i familier med stof- eller alkoholproblemer, er i risiko for at få alvorlige følgevirkninger. En ny evaluering af behandlingstilbud til børn og unge i denne risikogruppe viser, at deres trivsel og livsmestring øges markant, når de får hjælp.

Socialstyrelsen og Rambøll har evalueret 15 behandlingstilbud til børn og unge fra familier med rusmiddelproblemer. Børnefamilierne er i overvejende grad præget af alkoholproblemer, men i familier med børn i alderen nul til to år er problemer med stoffer den hyppigste problematik. Derudover viser evalueringen, at det oftest er faren, der har en afhængighed, og at børnene oftest bor hos deres mor.

Konsekvenser for børn, der vokser op med rusmiddelproblemer i familien

2½ gange større risiko for at blive indlagt på psykiatrisk afdeling.
3½ gange større risiko for at blive anbragt uden for hjemmet.
Ca. dobbelt så stor risiko for at forsøge selvmord og være selvskadende.
Hele 8 gange så stor risiko for at opleve vold i hjemmet.
Øget forekomst af lavt selvværd, social isolation, adfærdsproblemer, hyperaktivitet og aggressivitet blandt børn og unge, der vokser i familier med rusmiddelproblemer.
Koster samfundet 30-50.000 kr. mere årligt per barn eller ung.

Markant fremgang i trivsel

Evalueringen viser, at størstedelen af børn og unge oplever, at behandlingstilbuddene har bidraget til at øge deres trivsel fra indsatsens start til slut. Børnenes niveau for trivsel (målt ved WHO-5) og livsmestring kommer altså tættere på det almene befolkningsniveau for børn og unge.

Børn i alderen tre til 10 år oplever færre vanskeligheder, men de har stadig flere vanskeligheder end børn i samme alder efter indsatsens afslutning.
Børn og unge i alderen 11 til 16 år udvikler sig positivt i deres styrker og mindsker deres vanskeligheder, og deres livsmestring nærmer sig normen for aldersgruppen.
Unge i alderen 17 til 24 år går samlet set fra en trivselsscore, hvor de er i risiko for at udvikle depression eller stressbelastning, til at nærme sig normen for trivsel blandt unge i befolkningen.

Hvert femte barn og unge oplever en tilbagegang fra indsatsens start til slut. Behandlerne peger på, at det kan skyldes, at børnene i højere grad erkender problemet, hvilket kan lede til lavere trivsel. En anden årsag er ifølge behandlerne, at nogle børn og unge har så store udfordringer, at indsatsen ikke er nok i sig selv.

Faktaark om børn og unge i familier med alkoholproblemer

De børn der falder fra

Det er i højere grad de 17-24-årige, som falder fra, inden indsatsen afsluttes. De børn og unge, som afslutter indsatsen før tid, kommer i højere grad fra familier, hvor mor, begge forældre eller øvrige familiemedlemmer (fx søskende, bedsteforældre, bonusforældre) har et rusmiddelproblem. Til sidst modtager en større andel af dem anden støtte, og har lav trivsel fra indsatsens start.

Sådan spotter du børn fra familier med alkoholproblemer

Syv kerneelementer i indsatserne

Evalueringen samler syv kerneelementer, der virker i de forskellige indsatser:

Fokus på barnet, da barnet skal føle sig hørt og forstået.
Fokus på ressourcer, udvikling og handlemuligheder hos barnet.
Leg og øvelser, der stimulerer barnets følelsesliv og kompetencer.
Fokus på barnets netværk, herunder inddragelse af dets forældre eller andre omsorgspersoner.
Tillid og tryghed i børnenes rammer og relationer er et vigtigt element i indsatserne, der er med til at sikre barnets deltagelse i og effekten af indsatsen. Det indebærer fx at skabe en fast struktur og forudsigelighed.
Fokus på oplevelsen af at være en del af et fællesskab er vigtig for, at barnet føler sig inkluderet i en social sammenhæng og kan spejle sig i andre børn.
Fokus på barnets forståelse af egen situation. Det er vigtigt at barnet får en forståelse og oplevelse af, at det ikke er deres skyld, at deres forældre har problemer med alkohol eller stoffer. På den måde arbejder man gennem indsatserne med den skam, mange børn føler i forbindelse med at vokse op i en familie med rusmiddelproblemer.