Hvorfor er national telefonrådgivning til mennesker med alkoholproblemer en god ide?

Danskere med alkoholproblemer inde på livet har siden 2016 kunnet ringe anonymt til rådgivere på Alkolinjen og tale om egne eller pårørendes alkoholproblemer. Læs med her og få forskningens svar på, hvorfor en national telefonrådgivning er en god ide.

Alkolinjen, det er Bjarne, lyder det, når telefonen ringer hos Alkolinjen 80 200 500. Og det har den gjort flere end 5000 gange, siden Alkohol & Samfund og Sundhedsstyrelsen i 2016 åbnede Danmarks første landsdækkende rådgivningstelefon for mennesker med alkoholproblemer og deres pårørende.

Mandag til fredag sidder rådgiverne klar til at besvare opkald og chatbeskeder fra mennesker med alkoholproblemer eller deres pårørende. Målet er at sikre, at langt flere danskere hurtigt og anonymt kan få rådgivning, støtte og information om deres eget eller nærmestes alkoholforbrug og problemer.

Ideen til en telefonrådgivning kom fra Sverige, hvor Alkolinjen har en ti år ældre svensk søster med et næsten identisk navn, Alkohollinjen. Ligesom navnet har de to telefonrådgivninger flere fællestræk. Begge er gratis og anonyme at bruge. Hjælpen tager udgangspunkt i den enkeltes situation og er leveret af professionelle rådgivere. Rådgivningen er et tilbud til alle i landet og finansieres delvist af sundhedsmyndighederne.

Forskning antyder at telefonrådgivning kan give et mindre skadeligt alkoholforbrug

Sådan målte forskerne alvorligheden af alkoholproblemer

Deltagerne besvarede et internationalt spørgeskema med ti spørgsmål om alkoholforbrug og problemer.

Spørgeskemaet kaldes AUDIT, hvilket er en forkortelse af Alcohol Use Disorders Identification Test.

Besvarelsen af hvert spørgsmål giver et antal point mellem 0-4. Jo højere point i alt, desto større er sandsynligheden for man har et alkoholproblem.

Forskere inddeler alkoholforbrug i 4 kategorier afhængigt af, hvor alvorligt det er.  

  • Lavrisiko forbrug
  • Storforbrug
  • Skadeligt forbrug
  • Afhængighed

 

Der er relativt få videnskabelige studier, som har undersøgt effekten af national telefonrådgivning til mennesker med alkoholproblemer og deres pårørende. Men blandt dem er flere svenske. Eksempelvis fulgte et svensk forskerhold knap 200 svenskere i et år efter, de første gang ringede til telefonrådgivningen, for at undersøge hvordan det gik med deres alkoholforbrug.

‒ Vi så at mange af dem, som ringede, formår at reducere deres alkoholforbrug og har færre alkoholproblemer, fortæller Nelleke Heinemans, som er en af forskerne bag undersøgelsen.

Konkret sammenlignede forskerne alvorligheden af deltagernes alkoholproblemer ved første opkald og året efter. Mange deltagere havde fået et sundhedere alkoholforbrug. Eksempelvis drak 2 ud af 10 så få genstande, at de havde lav risiko for at udvikle alkoholrelaterede sygdomme.

Derudover var andelen af mennesker med tegn på alkoholafhængighed faldet fra 64 procent ved første opkald til 19 procent året efter. Lignende resultater har andre undersøgelser observeret seks måneder første opkald til rådgiverne på Alkohollinjen.

En andet mærkbart resultat i flere af undersøgelserne er, at andelen af svenskerne med depressions og angstsymptomer var faldet et halvt og helt år efter første kontakt med telefonrådgivningen.

Rådgivning som genvej til hjælp eller en vej ud af et problematisk alkoholforbrug

Centralt i både den danske og svenske telefonrådgivning er den personlige samtale mellem rådgiveren og mennesket med brug for hjælp. En samtale som tager udgangspunkt i, hvad det enkelte menneske ønsker at tale om og forandre. Rådgivningen bygger på metoder som guider og motiverer mennesket med brug for hjælp til at handle på deres alkoholproblem. En rådgivning som stort set alle svenskerne er tilfredse med, viser en evalueringsrapport af Alkohollinjen. Her gav 96 procent ud af de 300 interviewdeltagere udtryk for, at rådgiveren var forstående og lydhør over for deres problem. Og det er vigtigt, at den drikkende oplever den første samtale med rådgiven som god ifølge Nelleke Heinemans, der uddyber:  

‒ For mange er det første gang, de taler med andre om problemet og bliver det en positiv oplevelse, kan det motivere dem til at søge mere hjælp.

Hvorvidt telefonrådgivningen bliver en genvej til mere hjælp eller en vej ud af alkoholproblemet inden konsekvenserne bliver for omsiggribende for både den drikkende og pårørende, afhænger af den enkeltes situation. Forskning viser, at flere deltagere opsøgte specialiseret alkoholbehandling i året efter, de havde kontaktet telefonrådgivningen end året forinden.

Ifølge forskerne er det forventeligt, da en del af telefonrådgivningen er at motivere drikkende med behov til specialiserede behandlingsmuligheder. Det er dog ikke alle, som har brug for specialiseret hjælp for at drikke mindre. Det gennemsnitlig fald i alvorligheden af alkoholproblemer var ens blandt undersøgelsens deltagere, uanset om de har opsøgt mere hjælp end telefonrådgivningen, viste Nelleke Heinemans og hendes forskningskollegaer.

Britt og Bjarne Go' morgen danmark
Nyhed
Historisk mange danskere ringede til Alkolinjen i uge 40. Det bekræfter et øget behov for at snakke om alkoholvaner og søge hjælp, mener Alkolinjens leder Bjarne Stenger Elholm.

Et alvorligt alkoholproblem efterlader stort rum for forandring

Fælles for de svenske forskningsstudier er, at alle observerer markante fald i alvorligheden af alkoholproblemer blandt deltagerne. Dette til trods for, at halvdelen af alle deltagerne viste tegn på afhængighed, mens en tredjedel havde et skadeligt alkoholforbrug og en ud af fem havde et storforbrug.

Faktisk ser det ud til, at gruppen af svenskere med det mest alvorlige alkoholforbrug i højere grad profiterer af telefonrådgivningen både seks og 12 måneder efter første opkald, end mennesker med et storforbrug af alkohol. Hvorfor, kan de svenske undersøgelser ikke give et præcist svar på. En grund kan være, at gruppen af mennesker som drikker mest, kan reducere deres forbrug mest. En anden grund kan den drikkendes motivation:

Mennesker som ’kun’ har et storforbrug af alkohol er nogle gange mindre motiveret til at reducere deres alkoholforbrug, fordi mange har ikke oplevet seriøse konsekvenser af deres drikkeri endnu,” forklarer Nelleke Heinemans.

På den anden side påpeger Nelleke Heinemans og forskerne i andre svenske undersøgelser, at alle deltagerne formodentlig har en høj motivation, fordi de på eget initiativ har opsøgt hjælp i telefonrådgivning.

Telefonrådgivning – et alternativ til den etablerede alkoholbehandling

De svenske studier konkluderer, at en landsdækkende telefonrådgivning kan være et supplement til den eksisterende alkoholbehandling på.

Telefonrådgivningen hverken kan eller skal erstatte den eksisterende alkoholbehandling, understreger Nelleke Heinemans.

Hun ser dog Alkohollinjen som vigtigt supplement til resten af den svenske alkoholbehandling, fordi telefonrådgivning giver mulighed for, at svenskere med behov for hjælp kan være anonyme.

‒ Anonymiteten er vigtig, fordi mange mennesker kan føle de er en fiasko, hvis de ikke kan finde ud af at drikke alkohol kontrolleret ligesom alle andre gør, fortæller Nelleke Heinemans.

Skam over sit alkoholproblem og frygten for at blive stemplet som alkoholiker er blandt de største barrierer for at opsøge alkoholbehandling. Rådgivning over telefon uden krav om, du fortæller hvem der er, kan skabe et anonymt rum for drikkende til at tale med nogen om noget, ingen taler om.

Desuden er en styrke ved en national telefonrådgivning, at den professionele hjælp er lettere tilgængelig end i de etablerede alkoholbehandlingssytem. Særligt for mennesker som bor på landet eller i områder, hvor der er langt til et etableret behandlingstilbud. Telefonrådgivning kan dog hverken tilbyde den drikkende eller pårørende fysiske møder, terapiforløb eller medicinske vejledning, hvilket blandt andet er årsagen til at Nelleke Heinemans påpeger, at den nationale telefonrådgivning ikke kan gøre det ud for anden alkoholbehandling.

Danmark kan spejle sig i de svenske resultater

Der er god grund til at tro, at vi i Danmark vil finde lignende resultater som i de svenske undersøgelser. For det første ligner de danskere, som drikker for meget og søger hjælp hos Alkolinjen, de svenske forskningsdeltagere i alder, køn og alvorligheden af alkoholproblemer.

Derudover ligner den svenske og danske telefonrådgivning som sagt hinanden. Hvilket også gælder for måden, alkoholbehandling er organiseret på i Sverige og Danmark, hvor alkoholbehandling i begge lande gratis og kommunerne har ansvaret for den.

Kilder

Ahacic, K, Nederfeldt, L, Helgason, Á (2011): The national alcohol helpline in Sweden: an evaluation of its first year. Substance Abuse Treatment, Prevention, and Policy 2014, 9:28 

Baca , C.T, Alverson, D.C, Manuel, J.K. & Blackwell G.L (2007) Telecounseling in Rural Areas for Alcohol Problems, Alcoholism Treatment Quarterly, 25:4, 31-45, DOI: 10.1300/J020v25n04_03

Gates P, Albertella L. (2016): The effectiveness of telephone counselling in the treatment of illicit drug and alcohol use concerns. J Telemed Telecare. 2016; 22(2):67–85.

Heinemans N & Damstrom-Thakker, K (2012). Vilka kontaktar Alkohollinjen för att få stöd för förändring av sina alkoholvanor och hur uppfattar de bemötandet? Resultat från baslinjeintervjuer, ISBN 978-91-980442-2-5

Heinemans, N ; Toftgard, M ; Damstrom-Thakker, K ; Galanti, MR (2014): An evaluation of long-term changes in alcohol use and alcohol problems among clients of the Swedish National Alcohol Helpline. Substance abuse treatment, prevention, and policy, 2014, Vol.9, pp.22

May, C., Nielsen, A. S., & Bilberg, R. (2019). Barriers to Treatment for Alcohol Dependence. Journal of Drug and Alcohol Research, 8 , [236083]. https://doi.org/10.4303/jdar/236083

Säfsten, E, Forsell, Y, Ramstedt, M, Damstrom-Thakker, K, Galanti, MR (2019): A pragmatic randomised trial of two counselling models at the Swedish national alcohol helpline. BMC Psychiatry (2019) 19:213

 

Hvorfor er national telefonrådgivning til mennesker med alkoholproblemer en god ide?
Leder af Alkolinjen, Bjarne Elholm, chatter i Alkolinjens nye rådgivningstilbud