Forældremateriale til Aula - Lav en gameplan

Nyt materiale til forældre på Aula, skal nudge forældre til at deltage i forældremøder i udskolingen og lave fælles alkoholaftaler.

Alkohol & Samfund har udviklet et nyt materiale og et forældresite til forældre med børn i 6., 7. eller 8.klasse, da det er her, alkoholdebuten for nogle børn og unge indtræder, inden de går ud af grundskolen. Og det vil vi gerne lave om på.  

Formålet med materialet er at få forældre til at bakke op om alkoholaftaler ved at møde op til forældremøderne i udskolingen og lave aftaler for at udskyde deres børns alkoholdebut. En undersøgelse af Alkohol & Samfund viser, at der er udfordringer med forældreopbakningen i grundskolen, men samtidig bliver forældreinddragelsen vægtet som det vigtigste tiltag for at forebygge unges alkoholdebut og alkoholforbrug. Og derfor er det vigtigt, at vi får fat i forældrene og får dem engageret. 

Materialet er udviklet til at blive delt på Aula. Det kan være forskelligt fra klasse til klasse og skole til skole, hvornår drøftelsen af alkoholaftaler skal foregå, men det er vigtigt, det sker inden alkoholdebuten. 

Læs mere om forældre og alkoholaftaler på vores forældresite. 

Lav en gameplan
aula lav en gameplan
Dato for udgivelse