Kun industrien har gavn af deres egne alkoholkampagner
Når det handler om eksperter indenfor alkoholforebyggelse er Thomas Babor den ægte vare. Den amerikanske professor i folkesundhed ved University of Connecticut har i årtier været en toneangivende stemme internationalt, når det handler om at begrænse skadevirkningerne af alkohol.
I København lander Babor med et lidt nedslående budskab – selvom nogle misbrugsbehandlere og -forebyggere måske allerede var begyndt at have en mistanke. Hans seneste forskningsresultater handler nemlig om effekten af, at forebyggelses-institutioner arbejder sammen med alkoholindustrien om kampagner.
– Vores resultater viser desværre, at kampagner i samarbejde med industrien gør mest gavn for industrien selv og kun har ganske lille effekt, når det handler om at begrænse alkoholforbruget og de skader, som alkohol forårsager, forklarer Thomas Babor.
Producenter styrker eget brand
Resultaterne stammer især fra en storundersøgelse af europæiske landes kampagner for at begrænse alkoholforbruget. I forlængelse af at FN udarbejdede en strategi for at reducere alkoholrelaterede sygdomme med en tredjedel før 2030, undersøgte Babors forskning, hvordan det blev udmøntet i EU – herunder også i Danmark.
EU-landene har forpligtet sig til at forfølge FNs mål, og en stor del af kampagnerne blev udarbejdet i samarbejde med store alkoholproducenter.
– I pressemeddelelser og andre budskaber til offentligheden lyder det fra alkoholindustrien, at de deltager i indsatsen for at få forbrugerne til for eksempel ”at drikke ansvarligt”. Men industriens forebyggende tiltag udarbejdes internt i organisationen uden nogen gennemsigtighed, og i realiteten styrker de bare opmærksomheden om deres eget brand, mens forbruget ikke falder.
– Samtidig ser vi eksempler på, at alkoholindustrien chikanerer myndigheder med sagsanlæg, som trækker ud. De udvikler nye produkter som alkoholsodavand, der retter sig imod nye målgrupper og skaber nyt forbrug, forklarer Thomas Babor.
Danmark imod Best Practise
Mens der i EU-landene har været gennemført kampagner med skuffende effekt, har lande som Danmark overset de tre Best Practise-metoder, som FN også udpegede i forbindelse med 2030-målsætningen:
- Højere afgifter
- Sværere adgang til atkøbe alkohol
- Forbud mod alkoholreklamer
– Danmark er et af de lande, hvor liberalisering af markedet har gjort alkohol mere tilgængeligt, og hvor inflation og afgiftslettelser har gjort alkohol billigere. Budskaber i alkoholmarkedsføringen er direkte henvendt imod børn og svage grupper, konstaterer Thomas Babor.
Den oplagte vej at følge i et land som Danmark ville derfor være at bruge de tre metoder, hvor der er evidens for en effekt. At gøre alkohol sværere tilgængelig og dyrere vil have en sikker og forholdsvis hurtig effekt på forbruget. Og samtidig udgøre en stor besparelse for statskassen, indskærper den amerikanske forsker.
– Skader på grund af alkohol udgør en enorm udgift på sundhedsbudgettet i et land som Danmark. Og tænk på, at befolkningens gennemsnitsalder er stigende. Den ældre generation drikker en del alkohol, og samtidig får de store mængder medicin. Mange typer medicin går dårligt i spænd med alkohol, men det er der ringe viden om. Det giver endnu
flere sygdomme, advarer Thomas Babor.
Han gør opmærksom på et studie, som viser, at 60 procent overser advarsler på medicinsedlen – f.eks. om skadevirkning ved at kombinere medicin (som mange antihistaminer og antidepressiver) med alkohol.
Positive budskaber for et bedre liv
Den amerikanske alkoholekspert slår fast, at alkohol har så mange negative virkninger på både det enkelte menneske og på samfundets økonomi, at vi er nødt til at blive ved at arbejde med nogle positive budskaber, som kan reducere forbruget hos de unge.
– Vi skal vise, at vi er stolte af de unge, når de vælger at lade være at drikke – eller hvis de drikker, at de ikke rusdrikker. Vi skal hjælpe dem til at være glade for, at de vælger et liv med mere sundhed og mindre kræft, siger Thomas Babor.
