Opdag skrumpelever hos patienter i alkoholbehandling
Skrumpelever, også kaldet cirrose, er en alvorlig og livstruende sygdom. Især mennesker i alkoholbehandling er i fare for at udvikle leversygdomme, da et længerevarende alkoholforbrug kan føre til arvæv i leveren. Får sygdommen lov til at udvikle sig til svær skrumpelever, ser prognoserne ikke gode ud, og de fleste vil gå bort inden for 3 til 5 år. Det er, hvis man ikke opdager sygdommen i tide.
Hvis man opdager skrumpelever i tide, ser prognoserne helt anderledes ud. Leveren er nemlig et unikt organ, der kan gendanne sig selv. Jo tidligere man opdager sygdommen, jo bedre er chancen for behandling og forebyggende tiltag, fortæller Maja Thiele, professor i leversygdomme samt næstforkvinde hos Alkohol & samfund.
- Når man får symptomer på skrumpelever, så er sygdommen så fremskreden, at prognosen for overlevelse er dårligere, end hvis man for eksempel lider af tyktarmskræft. Jo tidligere man sætter ind, jo bedre chance er der for, at leveren kan helbrede sig selv.
Test, test og test
Det kan være svært at opdage skrumpelever, da symptomerne er generelle og ofte de samme, som man får efter et langvarigt alkoholforbrug såsom hudkløe, træthed, muskelsvind med mere.
I stedet for at tage udgangspunkt i symptomerne, anbefaler Maja Thiele at tage de tre blodprøver ALAT, ASAT og trombocytter. De kan bruges som screeningsmarkør for arvæv i leveren og til at finde frem til de mennesker, der bør undersøges yderligere på en leverklinik.
- Hvis man har de tre blodprøver, kan man regne sig frem til blodprøvescoren FIB-4. Hvis den ligger på mere end 1,30, kan det være tegn på leversygdom, fortæller hun og fortsætter:
- Dog anbefaler jeg, at man tager prøverne to gange med 1 til 3 måneders mellemrum, før man henviser en patient til en leverklinik. Det er nemlig meget normalt, at FIB-4 er forhøjet i starten af et alkoholbehandlingsforløb og falder igen, når patienten er stoppet med at drikke. Hvis den stadig er over 1,30, så er det afsted med patienten.
Hvis der er mistanke om skrumpelever hos en patient, er det muligt at henvise vedkommende til en leverklinik med en FibroScanner, der via avanceret ultralyd (elastografi) kan screene efter arvæv. Det er ifølge Maja Thiele, det bedste og mest nøjagtige diagnostiske redskab til leversygdomme.
Undgå Antabus til leverpatienter
Det er intet problem at behandle patienter for leversygdomme og alkohol på samme tid, ifølge Maja Thiele. Dog er der nogle ting, som man på alkoholbehandlingsstederne skal være særligt opmærksomme på.
- Man skal ikke give patienter med leversygdomme Antabus. Antabus har nemlig den sjældne, men velkendte bivirkning, at den kan give svær leverbetændelse, og hvis man samtidig har skrumpelever, så er ens udsigter ikke særligt gode. Generelt skal man være forsigtig med medicin til patienter med svær skrumpelever. Patienter med forstadier til skrumpelever kan godt tåle Campral, Naltrexon eller lignene. Hvis man er i tvivl, er det altid en god ide at forhøre sig hos en speciallæge i leversygdomme. Psykosocial behandling kan gives til patienter i alle stadier af skrumpelever.
Maja Thiele kommer også med et godt råd til alkoholbehandlingssteder, når det gælder om at opdage leversygdomme.
- Husk på, at det aldrig er for sent. En gang troede man, at hvis man først havde skrumpelever, så var løbet kørt. I dag er man blevet klogere. Selv mennesker med svær skrumpelever har mulighed for at få det bedre, hvis de kommer i behandling og stopper med at drikke.
