Nye rapporter viser alkoholforbrugets skyggeside

Af Thomas Chemnitz, journalist, Alkohol & Samfund

Februar og marts måneder har budt på et par væsentlige publikationer, for alle os der arbejder på alkoholområdet. Her får du præsenteret, de væsentligste fakta som udgivelserne indeholder.

Sundhedsstyrelsen har udgivet sygdomsbyrderapporterne, som er opdelt i en rapport om risikofaktorer og en rapport om udvalgte sygdomme. Rapporterne rummer viden om, hvordan udvalgte risikofaktorer og sygdomme belaster samfundet, sundhedsvæsenet og borgerne mest.

Rapporterne slår endnu engang fast, at alkohol har store og alvorlige konsekvenser, og skal betragtes som en af de væsentligste risikofaktorer i forhold til sygdom og død.

Ifølge risikofaktorrapporten er der 2.465 alkoholrelaterede dødsfald årligt. Samtidig viser rapporten, at det især er mænd, der oplever de værste konsekvenser af et overforbrug af alkohol. Hele 20 procent af alle dødsfald blandt mænd i alderen 30-64 år er alkoholrelateret.

Underestimeret antal dødsfald og social ulighed

I risikofaktorrapporten skiller opgørelser af alkohol sig ud. Data for alkoholrelaterede dødsfald og indlæggelser er trukket fra registrene, modsat de øvrige risikofaktorer, hvor der er beregnet ekstra antal tilfælde uanset årsag, i forhold til eksponering af den specifikke risikofaktor.

- Det kommer nok ikke som en overraskelse, at alkohol er et stof som mange dør af, men antallet fra registrene er stadig store. Undersøgelsen fremhæver samtidig, at antallet kan være underestimeret i forhold til øvrige risikofaktorer, da det formodes, at det primært er de mest alvorlige tilfælde, som identificeres via registre, siger Michael Jensen, faglig leder, Alkohol & Samfund.

At det ikke er alle alkoholrelaterede dødsfald som fremgår af Dødsårsagsregistret, bekræftes også i en tidligere undersøgelse som Statens Institut for Folkesundhed lavede for Alkohol & Samfund om ”Alkoholrelaterede dødsfald blandt 15-25-årige” i 2021. Undersøgelsen viste, at det kun er 65 % af alle alkoholrelaterede dødsfald for ungegruppen, som fremgår af Dødsårsagsregistret.

Udover forskellen mellem køn i risikofaktorrapporten, ses der samtidig en tydelig social ulighed i fordelingen af konsekvenser af alkoholrelaterede hændelser. Der er således 1.016 ekstra alkoholrelaterede dødsfald årligt i befolkningsgruppen med kortere uddannelsesniveau end gruppen med en videregående uddannelse.

Og netop uligheden i dødelighed er netop også belyst i et nyligt udgivet notat fra Statens Institut for Folkesundhed.

Her fremgår det, at social ulighed i dødeligheden er steget i hele perioden fra 1995 til 2019. Det betyder, at personer med længst uddannelse lever længere end personer med kortest uddannelse. Også den sociale ulighed i den ryge- og alkoholrelaterede dødelighed er steget i perioden, og disse dødsfald kan igennem hele perioden forklare omkring 60 % af den sociale ulighed i dødelighed i Danmark blandt både mænd og kvinder.

- Jo mere vi kender til omfanget af konsekvenser og den sociale ulighed, jo bedre kan det offentlige blive til at sætte ind, dér hvor indsatsen gør en forskel. Og der er ingen tvivl om, at hvis vi vil gøre op med den sociale ulighed i dødeligheden, så skal vi sætte ind med styrkede forebyggelsesindsatser over for alkohol ligesom vi gør med tobak, siger Michael Jensen