Unge, alkohol og stoffer

Et studie fra KU og VIVE går tæt på de 15 til 25-åriges alkoholforbrug, normer for at drikke, risikofaktorer, og opstiller en række forskellige alkoholbrugsprofiler. Undersøgelsen finder blandt andet, at hver 20. allerede som 15-årig har et alvorligt alkoholforbrug, og at der er en stærk sammenhæng mellem tidlig alkoholdebut og manglende uddannelse, arbejdsløshed og kriminalitet.

Metoden

Undersøgelsen Unge alkohol og stoffer - et 10årigt forløbsstudie har fulgt og undersøgt 2000 unge i alderen 15 til 25 år for at kortlægge de unges holdninger og handlinger i relation til alkohol og stoffer samt vurdere rusmidlerne betydning for de unges udvikling. Undersøgelsen dækker også forældrenes indflydelse på udviklingen af børnenes alkoholbrug. 

Unges alkoholforbrug

Når unge kommer i gymnasie-alderen, skruer de markant op for deres forbrug af alkohol. Det skyldes formentlig et stærkt normativt pres i retning af fuldskabsorienteret druk i afslutningen af teenageårene. Udvikling i forbrug og binge-drikning gælder også unge fra familier med restriktive regler for alkohol, selvom disse unge aldrig når helt op til de andre unges niveau. Trods mere end halvdelen af de unge drikker lav-risikoorienteret eller slet ikke, drikker fire ud af ti 15-25årige højrisikabelt. Hver 20. person (ca. 6%) havde allerede som 15-årig udviklet et særdeles højt alkoholforbrug og fortsætter hermed hele den 10-årige undersøgelsesperioden igennem.

Drikkevaner ændrer sig i tyverne

Undersøgelsen peger på, at mange skifter drikkevaner fra omkring de 18-19 år. For nogle topper forbruget her. Generelt drikker yngre mere med det formål at miste kontrollen og som led i at etablere nye bekendtskaber. Som 25-årig bliver alkohol mere brugt som del i samværet med venner, for at skabe hygge og uden man helt mister kontrollen eller hensynet til morgendagens gøremål. De unge som fortsat midt i tyverne har et teenager-drikkemønster, hvor man drikker for at blive fulde og opsøger kontroltab, synes at have en særlig risiko for at udvikle eller bevare alkoholproblemer. 

Risikoadfærd øger risiko for sygdom, arbejdsløshed og kriminalitet

Analysen tyder det på, at der er en stærk sammenhæng mellem tidlig risikoadfærd blandt unge og negative begivenheder senere i ungdomslivet. Tidlig risikoadfærd omfatter blandt andet: fuldskabsdebut som 13-årig eller yngre, cigaretrygning og erfaring med hash i 15 års alderen. I undersøgelsen har unge med tidlig risikoadfærd meget højere niveauer af hospitalsindlæggelser og kriminalitet i perioden 16 til 24 år. Dog skiller unge mænd fra ressourcestærke familier sig ud (de 20% af befolkningen, som har de højeste uddannelser og indkomster). Unge mænd fra de mest privilegerede familiebaggrunde eksperimenterer med alkohol, cigaretter og hash i de tidlige teenageår i samme udstrækning som andre unge mænd, men uden det relaterer sig særligt til risiko for senere arbejdsløshed, sygdom eller kriminalitet.

Kan man deltage i ungdomslivet uden alkohol?

Undersøgelsen stiller spørgsmålstegn ved, om man i et land som Danmark kan deltage i ungdomslivet uden at drikke alkohol. Gruppen af ikke-drikkende unge føler sig ofte anderledes og udenfor fællesskabet, samt konfronteret med, at de ikke er som andre unge, hvis de er ædru til fester. Flertallet af de ikke-drikkende unge vælger derfor festlivet fra i ungdomsårene, og oplever, at det er sværere for dem at skabe venskaber.

Bemærkninger

Alt i alt indeholder rapporten Unge, Alkohol og Stoffer oplysninger som kan give et godt afsæt for såvel udvikling af målrettede forebyggelsesinitiativer som tidligt behandlingsrettede tiltag.

Unge, Alkohol og stoffer - et 10-årigt forløbsstudie
 Publikationens forside med billede af cocktailglas, shotglas og piller
Dato for udgivelse
Kategori
Forebyggelse