Stigma gør det sværere at søge behandling

Stigmatisering af mennesker med et skadeligt alkoholforbrug eller alkoholafhængig er en barriere for, at de søger behandling. Derfor er den måde, hvorpå mennesker med alkoholproblemer er omtalt i samfundet og mødt professionelt i sundhedsvæsenet vigtig for at nedbryde stigma og hjælpe flere i behandling.

Ud af de 18 mest stigmatiserede sociale problemer er stofmisbrug rangeret som nummer et og alkoholmisbrug som nummer fire, viser et studie foretaget af WHO.

Stigma nedværdiger mennesker

Stigma er defineret som en egenskab eller adfærd, der er socialt nedværdigende. Et stigma er styret af årsag og kontrol. Det betyder, at stigmatisering af mennesker er mindre, når personen ikke opfattes som ansvarlig for deres eget problem eller ikke selv kan kontrollere den situation, de er i. Mennesker med alkohol- og stofproblemer bliver stærkt stigmatiseret. På trods af, at der er evidens for, at der er en stærk sammenhæng mellem genetik og risikoen for afhængighed, samt evidens for fysiologiske ændringer, der svækker muligheden for at kontrollere sit eget forbrug.

Vi stigmatiserer, når vi siger ’misbruger’

Når mennesker med et skadeligt alkoholforbrug eller alkoholafhængighed bliver omtalt, er det ofte med ord som ’misbrug’. ’Misbruger’ antyder, at det er personens egen skyld, at de er havnet i den situation, de er i. Desuden hentyder ’misbruger’ til, at det er en del af personens identitet, modsat en tilstand de har. Den form for omtale betyder, at det kan være svært at søge behandling, da personen frygter at blive stigmatiseret. Det er derfor vigtigt, at vi taler om ’mennesker med et skadeligt alkoholforbrug eller alkoholafhængighed,’ så man ikke fratager personen sin værdi eller identitet.

Vejen til at få flere i behandling

Måden hvorpå mennesker med alkoholafhængighed bliver omtalt, kan også ændre på, hvordan de bliver opfattet i samfundet eller mødt i sundhedsvæsenet. Et studie fra USA undersøgte betydningen af, hvordan patienter blev beskrevet som enten ’misbruger’ (substance abuser) eller som ’at have et alkoholstorforbrug’ (substance use disorder). Studiet viste, at læger i højere grad dømte patienter beskrevet som ’misbruger,’ for at have et selvforskyldt problem, sammenlignet med personer beskrevet som ’at have et alkoholstorforbrug’.  Derfor er første skridt på vejen mod afstigmatisering, at sundhedsfaglige anerkender, og omtaler mennesker med alkoholafhængighed med respekt, på lige fod med andre patienter.

Stop Talking ‘Dirty’: Clinicians, Language, and Quality of Care for the Leading Cause of Preventable Death in the United States
Artiklens forside
Dato for udgivelse
Kategori
Udredning