Sammenhængen mellem alkohol og risiko for ulykker og vold blandt unge

Der er større risiko for ulykker og voldsepisoder for unge med et højt indtag af alkohol i forhold til unge med et lavt alkoholindtag. Det viser en ny undersøgelse om alkohol og ulykker af Statens Institut for Folkesundhed og Alkohol & Samfund. Undersøgelsen er den første af sin slags i Danmark. Hovedresultaterne præsenteres i artiklen her.

Resultaterne viser en klar tendens: Risikoen for ulykker er størst blandt unge, der svarede, at de har et højt alkoholindtag sammenlignet med unge, der svarede, at de har et lavt indtag af alkohol. Det gælder uanset om alkoholindtag måles som antallet af genstande den unge drikker per uge eller som antallet af gange, den unge har drukket mere end fem genstande ved samme lejlighed, også kaldet binge-drinking, i løbet af de seneste 30 dage.

Bag om undersøgelsen
  • Forskere på Statens Institut for Folkesundhed har lavet undersøgelsen og rapporten med resultater
  • Oplysninger om de unges alkoholforbrug er indhentet, som en del af Ungdomsprofilen 2014
  • Eleverne gik enten et alment gymnasium (STX) eller på grundforløb på et af landets tolv største erhvervsskoler i 2014.
  • Undersøgelsens resultater kan ikke generaliseres til alle unge, fordi unge der ikke er i gang med en ungdomsuddannelse eller går på andre gymnasiale uddannelser (for eksempel HTX eller HHX) eller på et hovedforløb på en erhvervsuddannelse ikke deltog i Ungdomsprofilen 2014.

Resultaterne viser et overordnet mønster i ulykkesrisikoen: Unge, der drikker mest, har den højeste risiko for ulykke. Risikoen falder i takt med lavere alkoholindtag.

For eksempel har unge, der drikker mere end 27 genstande om ugen, 37% højere risiko for at være involveret i en ulykke i for hold til unge, der drikker 0 genstande om ugen. Unge, der drikker 21-27 genstande om ugen, har 20% højere risiko for at komme ud for en ulykke end unge, der drikker 0 genstande om ugen. Unge, der drikker mellem 14-20 genstande ugentligt, har 9% højere risiko for at være involveret i en ulykke i forhold til unge, der drikker 0 genstande om ugen.

Forskerne finder mønsteret, når de sammenligner personer der er ens på følgende kendetegn; alder, køn, socioøkonomi, etnicitet, brug af rusmidler og deltagelse i gymnasiefest. Det gør forskerne, fordi disse kendetegn kan tænkes at have en betydning for, om der er en sammenhæng mellem alkoholforbrug og risikoen for ulykker blandt unge.

Risikoen for en voldsepisode stiger i takt med alkoholindtaget

Generelt ser mønsteret for sammenhængen mellem alkoholindtag og risikoen for en voldsepisode eller ulykke for unge ens ud. Unge, der drikker mest, har den højeste risiko.

Den største risiko for en voldsepisode ses hos unge, der har binge-drukket seks eller flere gange i løbet af de seneste 30 dage. De har 2,6 gange (162%) højere risiko for vold end unge, der ikke har binge-drukket i samme periode.

Tilsvarende har unge, der drikker mest om ugen (27+ genstande), 40% højere risiko for en voldsepisode i forhold til unge, der drikker 0 genstande ugentligt.  

 

Unge der overholder genstandsgrænserne er i lav risiko for ulykker

Resultaterne viser, at sammenhængen mellem alkoholindtag og risikoen for ulykker forsvinder blandt unge, der drikker i tråd med Sundhedsstyrelsens lav- og højrisikogenstandsgrænserne. Det betyder, at der ikke er en statistisk forskel på ulykkesrisikoen mellem de unge, der drak 0 genstande ugentlig og de unge, der henholdsvis drak 1-7 genstande og 8-13 genstande om ugen. Deres risiko for ulykker er med andre ord ens. Det gælder både for piger og drenge.

Væsentlige fakta fra rapporten

Sådan er undersøgelsen lavet

For første gang har danske forskere undersøgt om unge med forskelligt alkoholforbrug har forskellig risiko for ulykker og vold. Knap 70.000 unge mellem 15-20 år indgår i undersøgelsen. Eleverne besvarede et spørgeskema om sundhedsadfærd og trivsel og heriblandt var spørgsmål om deres alkoholforbrug. Forskere har anvendt de unges CPR-nummer til at koble deres spørgeskemasvar med oplysninger fra Landspatientregisteret. Registeret indeholder blandt andet oplysninger om alle danske borgers hospitalskontakter. Heriblandt kontakt til danske hospitaler som følge af en ulykke eller vold. Via registeret har forskerne kunne følge hver ung i op til fire år efter, at de besvarede spørgsmålene om deres alkoholvaner. Forskerne har dermed kunne se, om den unge har været involveret i en ulykke eller voldsepisode, der har krævet behandling mellem 2014 og 2018.

 

Alkoholforbrug og forekomsten af ulykker og vold blandt unge
akutmodtagelse
Dato for udgivelse
Kategori
Forebyggelse