Når alkohol dræber, hvad slår så folk ihjel?
Flere undersøgelser dokumenterer, at personer med alvorlige alkoholproblemer i gennemsnit mister 24-28 år af den forventede levetid. Hvor kvinder i Danmark kan forvente at leve 83 år – vil kvinder, der har være indlagt med alkoholproblemer, kunne forvente at leve 55-59 år. Tilsvarende vil mænd i almindelighed kunne forvente at leve 79 år, hvorimod mænd med alkoholproblemer kun kan forvente at leve 51-55 år.
Folk med alkoholproblemer dør af andre årsager end den generelle befolkning
I det danske studie indgår nyere (offentliggjort inden for de seneste ti år) undersøgelser, som lever op til nedenstående krav:
- Fulgt personer som har været indlagt på hospital med en alkoholrelateret diagnose eller modtaget ambulant alkoholbehandling.
- Fulgt personerne i en årrække på 3 til 17 år.
- Undersøgelserne skal have dokumentereret de specifikke dødsårsager, for de personer der i undersøgelsesperioden er døde.
De tre afgrænsninger betyder, at der kun indgår ni ud af 1200 identificerede undersøgelser i det aktuelle studie. Da validiteten i de udvalgte ni studier varierer, skal der tages forbehold for de beregnede værdier i undersøgelsen.
Hent undersøgelsen i fanen til højre.
Et dansk studie har undersøgt årsagerne til overdødeligheden blandt kvinder og mænd, som har været indlagt med en alkoholrelateret diagnose eller modtaget ambulant alkoholbehandling. Ved at gennemgå en række tidligere undersøgelser, konkluderer det danske studie, at det primært er: Kræft, lever- og mave-tarmsygdomme, hjertekarsygdomme samt traumer, som er dødsårsager. Hermed adskiller personer med alkoholproblemer for den generelle befolkning, hvor de mest almindelige dødsårsager er forskellige former for hjertekarsygdomme og lungesygdom herunder lungekræft.
På verdensplan er sygdom og overdødelighed blandt personer med alkoholbrugsforstyrrelse veldokumenteret. WHO vurderer, at 5,9 procent af alle dødsfald i verden skyldes alkohol. I Danmark er det 5,5 procent, altså hvert tyvende dødsfald, som er forårsaget af alkohol.
Dog er det kun få studier, som dokumenterer, hvilke sygdomme og i hvilket omfang sygdom og traumer bidrager til dødsårsagerne.
Behov for større fokus på somatiske undersøgelser i alkoholbehandlingen
På baggrund af undersøgelsen bør alkoholbehandlingerne fokuserer mere på patienternes somatiske forhold. For eksempel kan de inddrage sundhedsfagligt personale, som gennem en klinisk vurdering identificerer patienter med behov for en udvidet somatisk undersøgelse af for eksempel KOL, og mavetarm- og leversygdomme.
Hospitaler bør gennemgå deres rutiner
Hospitaler bør se på, hvordan de kan forbedre deres rutiner på patienter med AUD, så flere patienter motiveres til at nedsætte alkoholforbruget og kommer i alkoholbehandling. De rutiner omfatter, hvordan hospitalets personale identificerer, laver intervention og opfølger på patienter med AUD.