Baggrund

Servicetjekket er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen[1]. Formålet er at afdække udfordringer på alkoholbehandlingsområdet, herunder udfordringer af faglig og strukturel karakter. Servicetjekket indeholder følgende temaer:

• Kvaliteten i offentligt finansieret alkoholbehandling
• Strukturelle faktorers betydning for kvalitet i alkoholbehandlingen
• Personalets kompetencer
• Tilbud til unge med behandlingskrævende alkoholforbrug

Opsummering af de vigtigste konklusioner:

• Siden alkoholbehandlingen blev placeret i kommunalt regi i 2007, er der sket en positiv udvikling i den offentligt finansierede alkoholbehandling. Der er dog stadig kvalitetsforskelle kommunerne imellem, som kalder på løsninger.
• Sundhedsstyrelsen vurderer, at der er behov for at indføre nationale kvalitetsstandarder, som både offentlig og privat alkoholbehandling skal overholde. Det kan sikre evidensbaseret behandling på et ensartet højt niveau, på tværs af landet.
• Opsporingsgab: Afdækningsrapporten finder behov for et øget fokus på tidlig opsporing. Det Nationale Alkoholbehandlingsregister (NAB) rapporterer, at der i 2018 var 17.583 personer indskrevet i offentlig alkoholbehandling, mens antallet af mennesker med alkoholproblemer i Danmark i 2008 blev estimeret til at være 140.000 afhængige og 585.000 med et skadeligt forbrug.
• Der er behov for at styrke den sundhedsfaglige del af alkoholbehandlingen, da der er tale om mennesker med afhængighed, hvoraf mange er i medicinsk behandling. Patienter bør møde den samme sundhedsfaglighed, som når man kommer ind i andre dele af sundhedsvæsnet.

I det følgende gennemgår vi de fire hovedtemaer fra Servicetjekket.

1. Kvaliteten i offentligt finansieret alkoholbehandling

Ifølge afdækningsrapporten, efterspørger de deltagende alkoholbehandlere forpligtende, nationale kvalitetsstandarder[2]. Rapporten konstaterer også, at mange behandlingssteder er begyndt selv at implementere stofområdets[3] kvalitetsstandarder[4] i deres alkoholbehandling. Forpligtigende, nationale kvalitetsstandarder kan bidrage til at øge kvalitetsniveauet og patientsikkerheden i både offentligt og privat behandlingsregi. Kvalitetsstandarder øger dermed sandsynligheden for, at patienterne får evidensbaseret, ensartet og kvalitetssikret alkoholbehandling. Nationale kvalitetsstandarder kan ligeledes være en ramme, der er med til at strukturere og systematisere tilsynsarbejdet, samt tydeliggøre for tilbuddene, hvilke kvalitetsparametre de skal leve op til for at kunne tilbyde alkoholbehandling i Danmark[5].

1.2 Servicetjekkets anbefalinger

Sundhedsstyrelsen konkluderer på baggrund af afdækningsrapporten, at der er behov for forpligtigende nationale kvalitetsstandarder i alkoholbehandlingen, der mere detaljeret beskriver indholdet af god alkoholbehandling[6]. Servicetjekket nævner opkvalificering af medarbejdere med borger/patientkontakt, så de har bedre mulighed for at identificere alkoholproblemer. Derudover anbefaler Servicetjekket et generelt øget fokus på opsporing og rekruttering, da det vil være til gavn for både for den drikkende, pårørende og for samfundet.

2. Strukturelle faktorers betydning for kvalitet i alkoholbehandlingen

Tilsyn

Ifølge afdækningsrapportens spørgeskema- og interviewundersøgelse svarer de offentligt finansierede behandlingssteder, at de følger de faglige krav på området, og at kvaliteten vurderes god. Det er i overensstemmelse med konklusionerne fra Socialtilsynet, men i kontrast til konklusionen fra det sundhedsfaglige tilsyn med de private behandlingssteder. Styrelsen for Patientsikkerhed konkluderede, at på de private alkohol- og stofmisbrugsbehandlingssteder var en væsentlig større risiko for patientsikkerheden, end der var generelt set på alle private behandlingssteder. Afrusning og abstinensbehandling var det målepunkt, der havde den laveste målopfyldelse. Det var således ikke opfyldt ved 42 % af tilsynsbesøgene i 2016. Styrelsen for Patientsikkerhed fandt dette særligt problematisk, da abstinenstilstande kan være livstruende, og det derfor er afgørende, at behandlingsstederne er bekendt med og følger gældende retningslinjer. Afdækningsrapporten viser desuden, at der er afvigelser mellem behandlingsstedernes opfattelse af, at de følger nationale kliniske retningslinjer (NKR), og så den praksis behandlingsstederne anvender i lægemiddelvalget i behandlingen.

Sundhedsstyrelsens NKR anbefaler Naltrexon og Acamprosat frem for Disulfiram (bedre kendt som Antabus). Alligevel er Disulfiram det mest udbredte lægemiddel i farmakologisk alkoholbehandling. Ifølge afdækningsrapportens spørgeskema bliver Disulfiram anvendt på 86% af de offentlige og 100% af de private behandlingstilbud, mens Acamprosat anvendes i 80% af de kommunale og 77% af de private tilbud. Naltrexon anvendes på 63% af de offentlige behandlingtilbud og på 69% af de private. Disse tal stemmer godt overens med Medstats tal for salg af definerede døgndoser[7].

Dataindsamling til kvalitetssikring af alkoholbehandlingen

Dataindsamling er vigtig for at sikre kvalitet i behandlingen. Når data om alkoholforbrug og alkoholbehandling indsamles systematisk fra borgere, patienter, kommuner, regioner og private behandlingssteder er der gode muligheder for at følge udviklingen på landsplan og lokalt. Kommuner og regioner kan på grundlag af data tilrettelægge indsatsen for opsporing for relevante målgrupper. Kommuner og behandlingssteder kan desuden følge op på kvalitet og effekt af behandlingen og dermed tilpasse og kvalificere behandlingen i dialog med borgerne. Afdækningsrapporten viser, at kommuner med mellemrum ikke har automatisk adgang til data i NAB, og at det derfor ikke er fleksibelt for dem at bruge data i deres egen opfølgning og ledelsesrapportering.

2.1 Servicetjekkets anbefalinger

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at nationale kvalitetsstandarder kan sætte rammen for at strukturere og systematisere tilsynsarbejdet og tydeliggøre for behandlingsstederne hvilke kvalitetsparametre, som de skal leve op til for at kunne tilbyde alkoholbehandling i Danmark.

Sundhedsstyrelsen konkluderer, at der er behov for et øget fokus på systematisk indsamlede data til NAB og øge den systematiske dataleverance til kommuner. De indsamlede data skal være relevante, dækkende, pålidelige og tilgængelige. Sundhedsstyrelsen planlægger i samarbejde med Sundhedsdatastyrelsen at nedsætte en følgegruppe i 2020, som kan lægge en plan for videreudvikling af data og dataanvendelsen på alkoholbehandlingsområdet.

3. Personalets kompetencer

Afdækningen finder, at de 8,9 årsværk ansatte pr. behandlingssted fordeler sig, så der i gennemsnit er ansat personale med socialfaglig og pædagogisk baggrund på hhv. 2,9 årsværk og 2,3 årsværk. Til sammenligning er der i gennemsnit ansat 0,6 årsværk læger og 1,8 årsværk sygeplejersker i den offentlige alkoholbehandling.

Af spørgeskemaundersøgelsen ses det, at 71% af kommunale alkoholbehandlingssteder har en eller flere læger fastansat, mens 92% af de private udbydere har en eller flere læger ansat. Det vil sige, at 29% kommunale alkoholbehandlingssteder ikke har en fast læge tilknyttet. Ifølge COWI/DECIDE, er Nordjylland den region med den laveste fastlægedækning, da kun fire ud af ti kommunale behandlingstilbud i Nordjylland har fast læge tilknyttet. I top er Regionerne Syddanmark og Hovedstaden, der begge har læger fastansat på otte ud af ti af deres behandlingssteder. 

Mange af patienterne er i medicinsk behandling for deres afhængighed, derfor er der behov for systematik i den medicinske behandling for at sikre patientsikkerheden. Desuden skal afrusning af borgeren foregå med et sundhedsfagligt personale for at sikre den rette diagnosticering af afhængighedens sværhedsgrad og den dertil rette medicinske behandling. Det er vigtigt, da abstinenssymptomer kan være livsfarlige for borgeren. Tallene fra afdækningen viser, at i hvert femte af de kommunale behandlingstilbud er de ansvarlige for afrusningen foretaget af andet personale end det sundhedsfaglige personale. Til sidst rapporterer 13% af de kommunale behandlingstilbud, at de ikke anvender lægemidler i behandlingen. Ifølge NKR for behandling af alkoholafhængighed skal lægemidler kun tilbydes som et supplement til struktureret samtalebehandling, da effekt af lægemidler er lille[8], men Afdækningsrapporten understreger, at muligheden for farmakologisk supplement bør være en del af et fagligt bæredygtigt behandlingstilbud, der kan servicere en bred målgruppe af alkoholafhængige[9].

3.1 Servicetjekkets anbefalinger

Servicetjekket peger på, at der er behov for en styrket sundhedsfaglig indsats i alkoholbehandlingen. Servicetjekket peger på, at der er behov for lægelige undersøgelser i alkoholbehandlingen som en del af indskrivningen i behandlingen og løbende igennem behandlingen.

Der er behov for at oprette en alkoholbehandleruddannelse, for at sikre kontinuitet og kvalitet i behandlingen. Servicetjekket peger på en risiko for kvaliteten af den sundhedsfaglige del af behandlingen og patientsikkerheden, hvis behandlingen udelukkende består af det socialfaglige kompetencer. Der skal sikres, at personalets kompetencer fremadrettet både afspejler den sundhedsfaglige og socialfaglige del af behandlingen.

4. Tilbud til unge med behandlingskrævende forbrug

I 2018 var 58 unge mellem 15-17 år i behandling for alkoholproblemer. I aldersgruppen 18-39 år var tallet ca. 3.700[10]. Afdækningsrapporten finder, 70% af de unge i alkoholbehandling har et blandingsbrug, hvor et skadeligt forbrug af alkohol er kombineret med brug af andre rusmidler.

Flere behandlingssteder oplever dog en stigning i henvendelser fra unge, hvor alkohol er hoved-rusmidlet, ifølge Afdækningsrapporten[11]. Samtidig er der mange behandlingssteder, der ikke har tilbud målrettet specifikt til unge, på trods af de unges alkoholproblemer ofte adskiller sig fra de voksnes, da de unge endnu ikke har udviklet en fysisk afhængighed.

4.1 Servicetjekkets anbefalinger

Servicetjekket konkluderer, at der er behov for en helhedsorienteret rusmiddelbehandling af målgruppen af unge, hvor behandlingen af både alkoholforbrug og rusmiddelbrug sker i tæt samarbejde.

Derudover anbefaler Servicetjekket et øget fokus på tidlig opsporing og mere rådgivning rettet mod unge med alkoholproblemer. Tilbud til unge med et behandlingskrævende brug af alkohol bør være tilrettelagt med et bredt sigte på behandling af alkoholproblemer og andre rusmidler samt have en både social- og sundhedsfaglig tilgang, ifølge Sundhedsstyrelsen.[12]

Servicetjekket efterspørger mere viden og forskning om alkoholbehandling til unge for at udvikle og kvalificerer behandlingen til unge med et behandlingskrævende alkoholforbrug.

AFDÆKNING AF KVALITET I OFFENTLIGT FINANSIERET AMBULANT ALKOHOLBEHANDLING

Nøgletal om alkoholforbrug og - behandling, Bilag