Alkoholforebyggende rammer for børn og unge

Et nyt inspirationskatalog udarbejdet af Alkohol & Samfund for Sundhedsstyrelsen giver en række gode eksempler på, hvordan kommuner kan skabe sunde rammer og fællesskaber uden alkohol som omdrejningspunkt.

Danske unge er blandt de unge i Europa, der drikker mest og oftest. En tidlig alkoholdebut og et højt forbrug kan øge risikoen for alkoholrelaterede problemer senere i livet. Derfor er det vigtigt at forebygge et højt alkoholforbrug blandt unge.

I et nyt inspirationskatalog udarbejdet af Alkohol & Samfund for Sundhedsstyrelsen bliver der præsenteret gode eksempler på, hvordan kommunerne kan styrke den alkoholforebyggende indsats målrettet børn og unge. Kommunerne spiller nemlig en vigtig rolle i forebyggelsesarbejdet.

Inspirationskataloget indeholder seks indsatsområder, som kan være med til at reducere unges alkoholindtag og udskyde alkoholdebuten. Hvert indsatsområde er suppleret med konkrete eksempler fra kommuner rundt om i landet, som har formået at lave gode alkoholforebyggende rammer.

De seks indsatsområder er forældreinvolvering, attraktive ungemiljøer, dialog med foreningslivet, alkoholpolitik på ungdomsuddannelser, ansvarlig udskænkning og strategisk involvering af lokalsamfundet.

Læs mere hos Sundhedsstyrelsen.

Alkoholforebyggende rammer for børn og unge
alkoholforebyggende rammer for børn og unge
Dato for udgivelse