Alkohol i studiestarten

Omfanget af alkoholforbruget i studiestarten hænger også sammen med frafaldet: Studerende, der drikker meget og studerende, der ikke drikker, har større sandsynlighed for at falde fra, viser kortlægningen fra Danmarks Evalueringsinstitut.

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har kortlagt studerendes alkoholforbrug under studiestarten på de videregående uddannelser. De har undersøgt, hvordan alkohol i studiestarten hænger sammen med frafald, hvor meget de studerende studerer, og hvor godt socialt integrerede de bliver på studiet efterfølgende.

Det viser kortlægningen
  • Førsteårsfrafaldet er både højt blandt studerende, der slet ikke drikker, og studerende, der drikker meget i løbet af studiestarten.
  • Hver anden studerende drikker seks eller flere genstande en-to gange om ugen i studiestarten. En ud af fire undlader helt at drikke alkohol i studiestartsperioden.
  • Studerende med dansk herkomst drikker betydeligt mere alkohol i løbet af studiestarten end studerende med indvandrer- eller efterkommerbaggrund.
  • Studerende, der undlader at drikke alkohol i studiestarten, er efterfølgende dårligere socialt integrerede på studiet.
  • Studerende med højt alkoholforbrug i studiestarten bruger efterfølgende mindre tid på at studere

 

Alkohol i studiestarten
alkoholfest
Dato for udgivelse
Kategori
Forebyggelse