I Danmark drikker vi julen ind – og hjernen ud

Af Christian Andersen, journalist

Alkohol og jul hænger sammen som kanel på risengrød.
Hverken detailhandelen, Bryggeriforeningen eller Vin og Spiritus Organisationen i Danmark kan eller vil dog oplyse, hvor meget danskerne drikker af øl, vin og stærk spiritus i juletiden.
Måske fordi julen nærmest er berømt for sine branderter.

Tænk på J-dag, som er dagen hvor juleøllet bliver frigivet. Eller alle julefrokosterne med øl og snaps ad libitum. Oveni kommer den nærmest obligatoriske gløgg, portvinen til risalamanden og vinen til højbordet juleaften. Mon ikke, at cognacen og calvadosen også kommer frem, når gaverne er pakket ud.

Nyhed

Julen drikkes da ind med snebajere

15. november 2018

J-dag er ikke bare Tuborgs fest for lancering af juleøllet, men er med en succesfuld reklamekampagne blevet en del af populærkulturen.

Juledruk er problematisk – særligt i familier med alkoholproblemer

– Det store fokus på alkohol i forbindelse med julens fester er problematisk, fordi vi ved, at alkohol i for store mængder kan være skadeligt for den enkelte og for omgivelserne. Og fordi det massive drikkepres sådan en kultur lægger på os, ekskluderer dem, der af den ene eller den anden grund ikke har lyst til at drikke, siger Bjarne Stenger Elholm.

Han er leder af Alkolinjen, som Alkohol & Samfund driver i samarbejde med Sundhedsstyrelsen, og her oplever rådgiverne, at det store fokus på alkohol i julen, presser familier, der har eller har haft alkoholproblemer inde på livet.

– I de familier, hvor alkohol stadig fylder, oplever de pårørende, at julens mange arrangementer med alkohol, får det hele til at eskalere. Og for mennesker, der er kommet ud af et alkoholproblem og deres nærmeste, kan de mange arrangementer med alkohol, være rigtig svære, og frygten for at få tilbagefald, kan betyde, at man helt takker nej til sociale arrangementer i julen, siger Bjarne Stenger Elholm.  

Danskerne sidder fast i en druktradition i julen

Annette Hoff er forfatter til bogen ”Den danske vinhistorie” og historiker og seniorforsker i nydelsesmidler ved Den Gamle By i Aarhus. Hun mener, at danskerne nærmest sidder fast i en druktradition i julen, som er grundlagt fra især bondesamfundet, men at det er en tradition med modifikationer.

– Grunden til, at danskerne drikker alkohol i julen, bunder i to modstridende drikketraditioner: Borgerskabets kultur og landbokulturen. Borgerskabets kultur satte så småt ind i forhold til julen fra midten af 1800-tallet og førte rødvinen og portvinen med sig til bordet juleaften. Landbokulturen slog til 1. og 2. juledag. Her fik man kål, sul og saltet flæsk med godt med øl og brændevin til – og sådan er det vel egentlig også i dag, udtaler Annette Hoff.

Landbokulturens traditioner med at drikke øl og brændevin i julen er kort og godt grundlaget for nutidens julefrokoster, nævner Annette Hoff. Vandringen fra land til by betød, at folk fra landet tog deres juletraditioner med sig til byen med øl og snaps til julesulet.

Kvalitet og styrke af alkohol er højere i julen

Hun siger, at kvaliteten og styrken af drikkevarerne i julen var højere i landbosamfundet end hverdagens drikke – og det er nøjagtigt det samme i dag. Og opdeling af rødvin til juleaften og øl samt snaps til julefrokosterne ligger fast, mener Annette Hoff.

– Fra 1960’erne, hvor danskerne begyndte at tage til syden og drikke vin og generelt fik flere penge mellem hænderne, blev rødvin for alvor en del af drikkevarerne juleaften, og siden er det kun blevet en mere og mere integreret del af bordet juleaften, siger Annette Hoff.

Hun nævner, at den kendte fortælling ”Peters Jul” af Johan Krohn fra 1870 indvarslede en ny borgerlig kultur til jul, som lagde afstand til bøndernes druk med øl og snaps. I stedet kom der vin i glassene og julen blev orkestreret efter pænhedens principper.

Danskerne vil have deres øl og snaps

Annette Hoff understreger, at traditionen med alkohol har dybe rødder og strækker sig langt tilbage i tiden.

– Så langt kilderne rækker er der beskrivelser af øl og brændevin til jul i bondesamfundet, og jeg tror, at julen nærmest er fredet på det område. Danskerne vil have deres øl og snaps. Rødderne i kulturen er meget dybe, siger hun.

Opgør med juledruk

I Alkohol & Samfund vil direktør Peter Konow dog gerne påtage sig rollen som den, der tager et opgør med lighedstegnet mellem alkohol og jul.

– Der er ingen tvivl om, at der er en lang historie forbundet med vores alkoholforbrug – også til jul. Men den er i stand til at overleve, fordi der blandt andet er en række virksomheder, der nyder rigtig godt af at forbinde alkohol og jul med hinanden, siger Peter Konow og nævner Tuborgs J-dag og bjældeklang-reklamer, supermarkedernes jule- og nytårstilbud på øl, spiritus og vin og diskotekers særlige julearrangementer.

Han påpeger dog også, at der er en stigning i markedet af alkoholfri alternativer og en langt større bevidsthed om, at alkohol på jule- eller nytårsbrandert-faconen ikke er sundt for os.

– Det ville da klæde – for eksempel bryggerierne – at bruge reklamekroner på vise at alkoholfri produkter også kan bidrage til en god julestemning. Og så håberog tror jeg, at flere begynder at stille spørgsmålstegn ved, om mængderne af øl og snaps og meget fulde onkler og kolleger nu også gør festerne bedre, at flere tør skabe forandringer i familien, på arbejdspladserne ved at tale om det med familien og kollegerne, siger Peter Konow.