Familiehygge og fodbold holder islandske unge væk fra røg og druk

De seneste 20 år har Island oplevet et markant fald i unges misbrug af rusmidler. Det skyldes, at de har implementeret Den islandske model. Modellen er en forebyggelsesindsats, som løftes i fællesskab af politikere, forældre og praktikere fra blandt andet uddannelsesinstitutioner. I artiklen bliver modellen forklaret og de erfaringer, som islændingene har gjort sig, bliver beskrevet.

I 1990’erne steg forbruget af rusmidler kraftigt blandt unge i mange europæiske lande, heriblandt i Island. I perioden 1992 til 1998 steg antallet af islandske unge, der røg cigaretter fra 15 procent til 23 procent, mens islandske unge, der havde prøvet at ryge hash, steg fra 7 procent til 17 procent. 
I et forsøg på at vende den kedelige udvikling, udviklede islandske politikere, forskere og praktikere modellen ”Ung i Island” i 1997. Siden da er antallet af islandske unge, der drikker, og/eller ryger faldet markant og flere lande, som Sverige og Chile, forsøger nu at gøre Island efter. Men hvad går modellen ud på og hvorfor har den så stor succes? Det finder du svarene på her.

Den islandske models fire områder

Modellen tager udgangspunkt i evidensbaseret, international forskning og kendskab til de lokale og samfundsmæssige forhold der medvirker til misbrug blandt de unge i Island. Modellen, der rundt om i verden kaldes ”Den islandske model” er bygget op om fire faktorer, som international forskning har udpeget som de vigtigste markører for unges forbrug af rusmidler: Tid med familien, velvære, unges grupperelationer og fritidsaktiviteter.

Læs interview med Inga Dóra Sigfúsdottír om Den islandske models baggrund

Familietid

Forældre skal bruge mere tid på deres børn. Forskning viser, at når forældre ved, hvor deres børn er, og hvad de laver, så er risikoen for misbrug og stofbrug markant mindre. Det påvirker også de unges valg af social omgangskreds i positiv retning. Forældre skal også være til stede ved fester. Det er vigtigt, at forældre bruger ”positiv monitorering”, så de unge ved, det er ment som støtte og kærlig opmærksomhed, og ikke som streng overvågning.

Velvære

Børn og unge skal have det godt, både i skolen og uden for skolen. Modellens årlige spørgeskema spørger derfor ind til de unges velvære, og hvor let de unge oplever, det er at få omsorg fra voksne. At forældre blander sig, er ikke kun gavnligt for deres eget barn, det har en beskyttende effekt på tværs af ungdomsårgangene. Derfor indeholder modellen forældreordninger, hvor grupper af forældre går rundt i bylivet, og snakker med de unge. Det gør det lettere for de unge at henvende sig til deres venners forældre, og giver god kontakt på tværs af generationer.

Unges grupperelationer

De netværk og relationer unge indgår i, har indflydelse på de vaner og mønstre, unge udvikler. Hvis vennerne drikker/ryger/ryger hash, så er det mere sandsynligt, at man også selv begynder. Hun påpeger også, at man kan følge de forskellige ungdomsårgange og se tendenser i deres adfærd efter hvilken årgang de er. Hvis de unge starter tidligt med at drikke, så fortsætter den ungdomsårgang med at drikke mere, end hvis de unge på årgangen starter senere. Derfor fokuserer den islandske model på unges grupperelationer og ikke kun på individet.

Fritidsaktiviteter

Studier viser, at unge der går til sport, eller har et ungdomsjob, har mindre risiko for at begynde at drikke eller ryge og at havne i et misbrug. Det gør også modellen mere hensigtsmæssig for forældrene, fordi deres børn kan være aktiveret, mens forældrene selv er på arbejde.

Succes kræver politisk opbakning

Data fra den islandske models spørgeskemaundersøgelser viser at andelen af 10. klasser, der har prøvet at være fulde inden for de seneste 30 dage, er mere end halveret fra 1998 til 2007. Unge der ryger cigaretter, er faldet fra 23 procent til 10 procent, og hashrygning er faldet fra 17 procent til 7 procent i samme periode. 

Vil du se flere resultater fra den Islandske model? Læs den videnskabelige artikel fra forskerholdet bag modellen her.

islands unge

En af grundene til Den islandske models succes, ligger i den politiske investering og viljen til at indføre lovændringer til gavn for modellen. Island har indført forskellige love, der understøtter modellens mål; Voksenalderen er sat op fra 16 til 18 år. Der er indført forbud mod reklamer for alkohol og tobak. Desuden er der indført en lov om børnebeskyttelse, der betyder, at unge mellem 13-16 år ikke må være ude uden forældres opsyn efter kl. 22, med mindre de er på vej hjem fra en fritidsaktivitet.

Fire trin der sikrer at lokalsamfundet løfter opgaven
  1. Socialvidenskabelige forskere og politiske beslutningstagere mødes og udstikker rammerne for den lokale model.
  2. Forældre og praktikere fra uddannelses-, fritids- og sportsinstitutioner mødes med forskere og beslutningstagere.
  3. Indsatser tilpasses de lokales behov.
  4. Aktiviteter evalueres samtidig med det næste spørgeskema sendes ud.

Modellen er ikke kun en succes i Island. I 2018 var modellen udbredt til 58 lokalsamfund i lande som Sverige, Chile, Slovakiet og Guinea-Bissau.

 

islands unge