Spirituskørsel

Spiritusbilister sigtes og får et godt tilbud

Nyhed
1.900 spiritus- og narkobilister har det seneste år fået tilbud af politiet om at blive ringet op af en rådgiver fra kommunen for at ændre et rusmiddelproblem. Alkohol & Samfund mener, at det er en vigtig håndsrækning til borgerne og håber, at det forebyggende arbejde spreder sig til alle politikredse og gøres permanent. 85 procent af befolkningen bakker op om indsatsen.
Fakta

Hver femte dræbte i trafikken skyldes alkohol, og i 2020 blev 29 dræbt på grund af spirituskørsel

Mange borgere kører spirituskørsel igen og igen, viser en undersøgelse fra 2015. 17 procent af dem, der fik en dom for spirituskørsel i 2008, fik mindst én dom mere for det samme inden for de følgende fem år. 

Kun cirka 12 procent med alkoholafhængighed modtager offentligt finansieret alkoholbehandling, og borgere, der begynder i behandling, har i gennemsnit haft 11 år med et overforbrug, ifølge Sundhedsstyrelsen. 

Samfundsøkonomisk koster hver dræbte person i gennemsnit 39,7 mio. kr., ifølge DTU, og et rapporteret færdselsuheld koster i gennemsnit 3,2 mio. kr., ifølge transportøkonomiske enhedspriser. 

I løbet af ét år er 1.900 bilister blevet opfordret af en politibetjent til at sige ja til at blive ringet op af en rusmiddelrådgiver. Bilisterne får tilbuddet, når de bliver stoppet og sigtet for spiritus- eller narkokørsel, opsøgt af politiet på hjemadressen efter et borgertip eller ved gentagen spirituskørsel. Knap hver fjerde bilist tager imod tilbuddet om at få en samtale med en rådgiver fra kommunen. 

Center for Rusmiddelforskning er i gang med at evaluere tre forebyggende indsatser i fire politikredse. Evalueringen viser, at det giver god mening for politiet at lave et forebyggende arbejde, fordi politiet ofte er i kontakt med borgere, som har bagvedliggende rusmiddelproblemer. 

Alkohol & Samfund roser projektet og politiets arbejde og ser flere muligheder for at få folk tidligere i behandling og mindske spirituskørsel: 

- Når man kører spirituskørsel, er det for nogle et udtryk for, at man har et problem med at kontrollere sit generelle alkoholforbrug. Det kan have store, alvorlige og ulykkelige konsekvenser. Særligt for de trafikofre, der kan være involveret, men også for føreren af bilen og pårørende. Det kræver hjælp at komme ud af et alkoholproblem, og derfor er det positivt, at politiet tager opgaven på sig. Så kan en ulykkelig og farlig situation måske også blive begyndelsen på nye alkohol- og trafikvaner for borgeren, siger Bjarne Stenger Elholm, leder, Alkolinjen. 

I en undersøgelse foretaget af Rådet for Sikker Trafik og analysebureauet Wilke i 2022 svarer 85 procent af danskerne, at det er meget godt eller godt, at politiet tilbyder borgere, der stoppes for spirituskørsel, at komme i kontakt med alkoholrådgivning. 

Meningsfyldt arbejde 

Hvert år bliver omkring 6.000 bilister sigtet for spirituskørsel. Efter mange års fald i antallet af tilskadekomne og dræbte ved trafikulykker, hvor alkohol har været involveret, er der sket en stigning i antallet af alvorligt tilskadekomne fra 2019 til 2020

Sammen med flere politikredse, kommuner og med støtte fra TrygFonden, står Center for Rusmiddelforskning bag et forskningsprojekt, der undersøger, om de tre forebyggelsesindsatser kan blive integreret i politiets og kommunernes arbejde med at forebygge spiritus- og narkokørsel og hjælpe flere relevante borgere i behandling: 

- En stor andel af dem, der bliver stoppet for spirituskørsel, bliver taget i dagtimerne og har en promille på over 1,2. Det indikerer, at der ligger alvorligere alkoholproblemer bag. Derfor giver det mening, at politiet, ud over at straffe, også rækker hånden ud og tilbyder at hjælpe. Vores foreløbige resultater viser, at de tre forebyggelsesindsatser virker godt på forskellig vis i de fire politikredse. Det giver mening for betjentene, og mange borgere tager imod tilbuddet om et opkald fra en alkoholrådgiver, siger projektleder og lektor, Kristine Rømer Thomsen, Center for Rusmiddelforskning. 

Spirituskørsel 2

Ifølge Kristine Rømer Thomsen er der samtidig tilfredshed hos rusmiddelcentrene med indsatserne, fordi centrene oplever, at de får hjulpet borgere, som for eksempel ikke har kendt til behandlingstilbuddet, og borgere som har følt sig flove over at søge hjælp. 

Udover de fire politikredse, der bliver evalueret, er andre politikredse begyndt at arbejde med nogle af indsatserne. Bornholms Politi opfandt én af forebyggelsesindsatserne, som handler om at opsøge folk på baggrund af borgertips om mulig spirituskørsel. 

Alkohol & Samfund håber, at flere politikredse kobler sig på og vælger en eller flere af indsatserne for at opspore borgere med et muligt rusmiddelproblem. Det forebyggende arbejde i politikredsene sker i samarbejde med de kommunale rusmiddelcentre. 

- Der findes allerede en lang række etablerede rådgivningsmuligheder, som politikredsene kan koble sig på - for eksempel Alkolinjen eller tilbud i kommunen. Hvis instanserne samarbejder, kan vi forebygge alvorlige ulykker og konsekvenser, siger Bjarne Stenger Elholm, leder, Alkolinjen.

Senest har Fyns Politi i samarbejde med samtlige fynske kommuner besluttet at starte et projekt op 1. september 2022, hvor sigtede spiritusbilister bliver tilbudt en samtykkeerklæring med henblik på at blive kontaktet af en rusmiddelbehandler.

Tre forebyggende indsatsmodeller

I projektet undersøges tre typer af indsatser, hvor politiet foretager forebyggende arbejde for at mindske spiritus- og narkokørsel. Det er: 

Borgertips-modellen 

På baggrund af screening af borgertips, udvælges relevante borgere. En lokalbetjent opsøger borgeren på bopælen og opfordrer vedkommende til at give samtykke til, at blive kontaktet af en rusmiddelrådgiver. Udviklet af betjent på Bornholm. 

Sigtede-modellen 

I forbindelse med en sigtelse for spiritus-/narkokørsel opfordrer en betjent borgeren til at give samtykke til, at blive kontaktet af en rusmiddelrådgiver. Modellen er baseret på en svensk model. Implementeret i alle politikredse i Sverige siden 2003. 

Recidivist-modellen

Personer, der er sigtet for kørsel i påvirket tilstand mindst én gang inden for de seneste 90 dage samt mindst to gange inden for de seneste fem år, får som ved Borgertips besøg af en lokalbetjent. Udviklet på baggrund af ønske fra Nordjyllands Politi. 

Kilde: Center for Rusmiddelforskning