Sådan kan vi mindske spirituskørsel i Danmark

Spirituskørsel kan være tegn på et alkoholproblem, og man bør undersøge om personer taget for spirituskørsel har et alkoholproblem og tilbyde dem den nødvendige hjælp. Det kan forebygge og mindske spirituskørsel. 

Som samfund bør vi gøre endnu mere for at forebygge, at danskere kører spirituskørsel. I første omgang ved blandt andet at styrke tiltag, der skal adskille alkohol og trafik. 

5 forslag målrettet spirituspåvirkede førere 

1. Screen ANT-kursister for alkoholafhængighed  

Personer, der er idømt en betinget eller ubetinget frakendelse af kørekortet som følge af spirituskørsel, skal gennemføre et ANT-kursus (Alkohol-, Narko- og Trafikkursus), hvis de vil bevare eller generhverve kørekortet. Men som kurserne i dag er sat sammen, bliver deltagerne ikke undersøgt for alkoholafhængighed, selvom de er i højrisikogruppen for at være afhængige. 

Alkohol & Samfund opfordrer Transportministeren til at ændre bekendtgørelsen for kurserne, så alle (kommende) deltagere på ANT-kurserne skal gennemgå en AUDIT-alkoholscreening (WHO-godkendt test af alkoholvaner), som kan identificere risikabelt storforbrug, skadeligt forbrug og afhængighed af alkohol. En uddannet alkoholbehandler bør stå for dette på kurset. 

2. Skab mere viden om gengangere og målret indsatsen 

Hver region er ansvarlig for at udbyde ANT-kurser (Alkohol-, Narko- og Trafikkursus) og har en regional database med oplysninger om kursisterne. Databaserne indeholder dog ikke oplysninger om, hvorvidt en kursist tidligere har været dømt for spirituskørsel.  

Det til trods for, at knap en ud af fem, der bliver dømt for spirituskørsel, får endnu en dom for spirituskørsel inden for en femårig periode. 

Alkohol & Samfund anbefaler, at regionerne bør registrere, om ANT-kursister tager kurset flere gange. Det kan give viden om, hvem gruppen af gengangere er. Information om gengangere kan informere Rigspolitiet, om der er behov for et ANT-kursus målrettet gengangere. 

 3. Indfør en forkortet frakendelsesperiode af førerretten ved start i alkoholbehandling 

Straffen for spirituskørsel stiger, hvis en person gentagne gange kører spirituskørsel. Men for mennesker med behandlingskrævende alkoholproblemer gør en hårdere straf ikke alene en forskel. Alkoholbehandling er derimod afgørende for at forhindre fremtidig spirituskørsel.  

Alkohol & Samfund anbefaler, at personer med frakendt kørekort på grund af spirituskørsel får forkortet frakendelsesperioden, hvis de begynder i alkoholbehandling. Det skal være med til at motivere til behandling.  

4. Screen alle ansøgere til en alkolås for alkoholproblemer 

Med en alkolås har personer, der er idømt frakendelse af førerretten, mulighed for at køre i bil i hele frakendelsesperioden (den frivillige ordning) eller generhverve førerretten straks efter frakendelsesperiodens ophør (den obligatoriske ordning). Med en alkolås skal føreren af en bil puste i alkolåsen, og bilens motor starter kun, hvis føreren har en alkoholpromille under 0,5. Det er en betingelse for personer, der vil gøre brug af den frivillige alkolåsordning, at de bliver undersøgt for alkoholproblemer. Hvis ansøgeren får konstateret et behandlingskrævende alkoholmisbrug, skal ansøgeren modtage struktureret, kontrolleret alkoholbehandling i minimum et år for at deltage i alkolåsordningen. 

Men et lignende krav eksisterer ikke for ansøgere til den obligatoriske ordning, der er dømt for grovere overtrædelser af færdselsloven end personer, der kan ansøge den frivillige ordning.  

Alkohol & Samfund opfordrer Transportministeren til at ændre bekendtgørelsen, så deltagelse i den obligatoriske alkolåsordning også kræver undersøgelse for et alkoholproblem. 

5. Undersøg vanvidsbilister for alkoholproblemer  

Politiet kan sigte personer, der kører med en promille over 2,0 for vanvidskørsel og konfiskere deres bil. I lovens første måned fik 19 personer beslaglagt deres bil grundet kørsel med en alkoholpromille over 2,0. 

Konfiskeringen af køretøjet afhjælper dog ikke det alkoholproblem, der formentlig er årsag til vanvidskørslen.  

Alkohol & Samfund anbefaler derfor, at personer, der har kørt vanvidskørsel med en promille over 2,0 undersøges for alkoholproblemer. 

Fakta om spirituskørsel i Danmark

3 forslag til forstærket opsporing og forebyggelse af spirituskørsel

1. Professionelle skal uddannes i at opspore mennesker med alkoholproblemer 

For at forebygge spirituskørsel er det afgørende med en fælles indsats på tværs af arenaer og professioner, hvor mennesker med alkoholproblemer færdes. Mennesker med alvorlige alkoholproblemer og de afledte konsekvenser kan nemlig findes overalt i samfundet. 

Alkohol & Samfund anbefaler, at enhver, som i sit professionelle virke møder et menneske med alkoholproblemer, skal uddannes i at spørge respektfuldt og systematisk ind til alkoholproblemer.  
Det gælder for eksempel i følgende tilfælde: 

• Politibetjente, når de stopper og sigter en bilist for spirituskørsel.  

• Sygeplejersker, når de behandler en patient, der er kommet til skade i en trafikulykke.  

• Alkoholbehandlere, når de hjælper med mennesker med alkoholproblemer, skal de være opmærksomme på bilkørsel. 

2. Sørg for, at køreelever arbejder aktivt med adfærd i forhold til alkohol og trafik  

Alkohol & Samfund støtter Transportministerens mål om at reducere antallet af trafikdræbte gennem et øget fokus på adfærd i forhold til alkohol, hastighed og uopmærksomhed, når kommende elever tager kørekort. 

Køreuddannelsen i Danmark har ikke været opdateret siden 1986 og trænger til en modernisering.   

For at forebygge at kommende bilister kører med en promille over 0,5 og i værste fald involveres i et trafikuheld, mener Alkohol & Samfund, at køreuddannelsens undervisning om alkohol og trafik i højere grad bør være dialog- og erfaringsbaseret læring i stedet for den nuværende udenadslære. 

Den nuværende undervisning i alkohol og trafik bærer præg af en forventning om, at oplyste køreelever handler rationelt og dermed ikke kører spirituskørsel. Adfærdsforskning viser imidlertid, at mennesker langt fra altid handler rationelt.  

Alkohol & Samfund opfordrer derfor Transportministeren, Folketingets transportordførere og Færdselsstyrelsen til sikre, at den nye køreuddannelse sikrer, at køreelever lærer om, og tager aktiv stilling til, rusmiddelbrug i trafik og simulering af spirituskørsel. 

3. Indfør en lavere promillegrænse for nye bilister 

Selvom køreelever lærer, hvad en genstand svarer til og lærer om alkohols forbrændingstid i kroppen, kan unge have vanskeligt ved at forstå og handle efter promillegrænser. Det samme kan gælde nye bilister.

18-24-årige er overrepræsenteret i trafikulykker med alkohol, og det vidner om, at nogle unge har svært ved at vurdere, om de har drukket for meget, og om de reelt er i stand til at køre bil.

Alkohol & Samfund opfordrer Transportministeren og Folketingets øvrige medlemmer til at foreslå og vedtage en lavere promillegrænse i tre år generelt for alle nye bilister, og en lavere promillegrænse for unge bilister op til alderen 25 år.

Danmark er et af de eneste lande i EU, som ikke har en promillegrænse på 0,2 eller 0,0 for nye bilister. En lavere promillegrænse for nye bilister eller nultolerance for alkohol og kørsel for førere under 25 år vil sende et tydeligt signal til 18-24-årige førere om ikke at blande alkoholindtag og kørsel.