Regeringens forebyggelsesudspil mangler effektive tiltag til at gøre op med skadelig drukkultur blandt unge

Man kunne synes, at Danmark burde have lagt en alt for lang tradition bag sig, hvor det er normen at børn og unge under 18 år drikker sig fulde i alkohol. Især når Sundhedsstyrelsen direkte anbefaler, at børn og unge under 18 år slet ikke bør drikke alkohol, fordi det er sundhedsskadeligt:

- Selvom Danmark har en lang tradition om at lade industri og butikker sælge alkohol til børn, er det en gåde, hvorfor regeringen fortsat vil tillade salg til 16-årige, når vi nu kender de negative konsekvenser. Selv i befolkningen er der et stort flertal for en 18-årsaldersgrænse, siger Ida Fabricius Bruun, direktør, Alkohol & Samfund.

- Vi har længe været bekymret for unges alkoholforbrug, som er det højeste i Europa. De seneste år er forbruget endda steget, og der bliver drukket alkohol på en måde, hvor børn og unge oplever alt for store risici og konsekvenser. Det har vi senest set i en dokumentar på TV2 og i en lang række undersøgelser, siger Ida Fabricius Bruun.

- Vores håb til regeringens forhandlinger var, at man for alvor ville hjælpe børn og forældre med én tydelig strukturel ramme, der gav mulighed for en ungdom uden så stort et fokus på alkohol og fuldskab. Efter udspillet er kommet, er jeg ikke blevet mindre bekymret for unges risikofyldte forbrug.

- Regeringen påpeger, at alkohol er sundhedsskadeligt, og unges risikofyldte forbrug skal forebygges. Men vi kan ikke i regeringens udspil genkende nogle af de afgørende tiltag, som bygger på viden på området, der ellers kan ændre på unges risikofyldte alkoholforbrug.

Læs mere: Lad os tabe europamesterskabet i druk

- Regeringen vil ændre det tilladte salg til 16-årige, så unge højest kan købe alkohol med 6% alkohol, og deres argument er, at det skal mindske tilgængelighed og rusdrikning. Men der findes ingen evidens for, at det vil virke. Alkohol er alkohol. Danske unge skiller sig ud ved at drikke meget på en gang og oftere drikke sig fulde end andre europæiske unge. Det vil de stadig gøre, hvis regeringens udspil bliver til lov.

- Det er positivt, at der ser ud til at blive afsat midler til, at man lokalt skaber flere arrangementer og fællesskaber uden alkohol. Men vi ved også, at det kan være svært at skabe en varig kulturændring, når de strukturelle rammer med salg til mindreårige fortsat kan ske i butikkerne. Det kan vi jo se i erfaringerne fra ungdomsuddannelserne, som også har ønsket hjælp, så unge ikke dropper skole- eller ungdomsfesten og i stedet går i supermarkedet og drikker privat.

Læs mere: Unge kontrollører kan mindske butikkers ulovlige salg af alkohol

- Selvom politik også er kompromiser, oplever vi, at der er taget et større hensyn til en industri, der fortsat kan sælge alkohol til 16-årige. Og mon ikke vi kommer til at se endnu flere og nye produkter, som holder sig inden for en ny eventuel alkoholprocentgrænse? Men for folkesundheden og vores kommende generationer, er vi stadig bekymrede. Vi ser konsekvenserne i statistikkerne; europarekord i druk, drikkepres, sundheds- og fysiske skader, ulykker og mindst ét dødsfald hver måned.

- Et lyspunkt i regeringens udspil er, at Sikkerhedsstyrelsen får øgede midler til at foretage kontroller i butikker, og at de må gøre brug af mystery shoppers. Alkohol & Samfund har i mange år ved brug af mystery shopping påpeget den høje grad af overtrædelser af salg til mindreårige. Derfor håber vi, at Sikkerhedsstyrelsens øgede kontrol og øgede beføjelser betyder, at butikkerne vil overholde loven, siger Ida Fabricius Bruun, direktør, Alkohol & Samfund.