Permanent finansiering af Alkolinjen i Finansloven

Baggrund for forslaget

Alkolinjen åbnede 25. januar 2016, og er de første tre år blevet drevet som et udviklingsprojekt med årlige genansøgninger under konto 16.2 Forebyggelse og sundhedsfremme på Sundhedsministeriets finansskonto. Nu er Alkolinjen konsolideret, i gang med at blive akkrediteret og fra 2020 klar til fast drift med et årligt budget på ca. tre millioner kroner.

Professionel, gratis rådgivning om alkoholproblemer

Alkolinjen er Danmarks eneste professionelle, gratis rådgivning, der rådgiver mennesker med alkoholproblemer og deres pårørende. Interesseorganisationen Alkohol & Samfund driver rådgivningslinjen på vegne af Sundhedsstyrelsen. Alkolinjen rådgiver på telefon, via online brevkasse og chat, og har et særskilt webunivers til børn og unge. Rådgiverne på Alkolinjen har alle en social- eller sundhedsfaglig baggrund med alkohol som problemfelt.  De sidder klar i hverdagene og på udvalgte helligdage for at rådgive mennesker, der oplever, at alkohol fylder for meget. Og det er der mange danskere der har. Sundhedsstyrelsen estimerer, at 585.000 danskere har et skadeligt alkoholindtag, mens 140.000 danskere har udviklet alkoholafhængighed. Dertil kommer de pårørende, herunder 122.000 børn, der vokser op i familier med alkoholproblemer.

Alkolinjen tilsigter at have åbent i samtlige helligdage, hvor mange mennesker med alkoholproblemer oplever det kan være særligt svært at holde sig fra alkoholen. På nuværende tidspunkt står og falder åbningstiderne i helligdagene med Alkolinjens mulighed for at sikre bemanding. For eksempel var der i påskeugen 2018 158 opkald, mens der gennemsnitligt var 32,5 opkald pr. uge i 2018. 1/5 af påskeopkaldende kom efter Alkolinjens åbningstid og blev derfor ikke besvaret. 

De, der kontakter Alkolinjen for rådgivning, har mange forskellige problemer. Det kan handle om hjælp til at finde den rigtige form for behandling og informere borgere om deres rettigheder. Andre gange er rådgivningen af mere akut karakter, som fx en drikkende, der har tilbagefald og brug for akut hjælp. Det kan for eksempel være rådgivning til at komme i abstinensbehandling, blive indlagt eller skabe kontakt til egen læge eller det lokale alkoholcenter. Fælles for samtalerne er, at de rummer meget følsomme emner, som grundet alkoholproblemers stigmatiserede status ikke bliver drøftet åbent i samfundet.

Ulighed i sundhed - alkoholskader rammer socialt skævt

Der er stor ulighed i sundhed forbundet med sygdomme og dødsfald relateret til alkohol[1], og der er flere arbejdsløse, førtidspensionister og andre uden for arbejdsmarkedet, der drikker over Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser. Derudover er alkohol kræftfremkaldende og bidrager til 60 forskellige sygdomme, herunder mavetarmssygdomme, hjertekarsygdom, leversygdomme, forhøjet blodtryk, nedsat immunforsvar, angst og depression.  Alkohol er også skyld i ulykker som fald, forgiftninger, drukning, trafikulykker, vold og selvmord[2]. Mindst 2.900 dødsfald kan årligt tilskrives alkohol[3], svarende til et tab i befolkningens middellevetid på et år og to måneder for mænd og seks måneder for kvinder på grund af alkohol[4].

Ifølge professor Knud Juel fra Statens Institut for Folkesundhed, er 70% af uligheden i dødelighed mellem højt- og lavt uddannede mennesker forklaret med overforbrug af alkohol og tobak[5].

Ifølge det Nationale Alkoholbehandlingsregister (NAB) var der i 2015 15.000 danskere i alkoholbehandling[6], et tal der syner meget småt, når det holdes op mod de 140.000 danskere med alkoholafhængighed og de mange med skadeligt alkoholforbrug. Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) anerkender i deres kliniske vejledning for alkohol, at der sker en underbehandling af mennesker med alkoholproblemer, som blandt andet skyldes en berøringsangst fra de sundhedsprofessionelles side[7]. Det er med til at understrege, at alkoholproblemer til stadighed er et stigmatiseret emne, som selv sundhedsprofessionelle har svært ved at tale om i almen praksis.

Nyhed

Alkolinjen får kvalitetsstempel

14. september 2020

Alkolinjen, som tilbyder gratis og anonym rådgivning på telefon og chat, har fået RådgivningDanmarks kvalitetsstempel. Det betyder, at rådgivningen lever op til en række fælles standarder for gratis, sociale rådgivningstilbud.

Alkolinjen skaber sammenhæng og overblik

I en gennemsnitlig dansk kommune med 48.000 borgere over 16 år vil der i gennemsnit være 1.400 borgere med alkoholmisbrug[8]. De færreste kan selv komme ud af deres misbrug og har brug for alkoholbehandling. Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke for alkohol anbefaler, at kommunernes forebyggelses- og behandlingsområder samarbejder systematisk om at bygge bro til alkoholbehandlingstilbud, da overgangen mellem forebyggelse og behandling er glidende[9].

I alt er 7.650 borgere indskrevet i den kommunale alkoholbehandling i Danmark. 486 mennesker blev i 2017 henvist af egen læge til kommunal alkoholbehandling, svarende til 5,7% af de indskrevne. I samme år blev 430 henvist fra skadestue, hospital eller psykiatrisk hospital, hvilket svarer til 5% af de indskrevne. Mindre end 3,3% af borgerne i kommunal alkoholbehandling var henvist fra jobcenteret, mens 116 mennesker blev henvist af deres egen arbejdsgiver[10]. De meget lave tal indikerer en manglende systematik fra centrale dele af social- og sundhedsvæsnet, der skal gribe borgere med alkoholproblemer.

Til gengæld har Alkolinjen nøjagtige tal på samtlige formidlede henvisninger fra rådgivningen til de forskellige dele af sundhedsvæsnet, hvilket tæller en bred vifte af steder.

 Tabel 1 Henvisningsstatistik fra Alkolinjen til forskellige dele af sundhedsvæsnet. Hjælp til børn og unge fra familier med alkoholproblemer er en samlet kategori med henvisninger til bl.a. BRUS, TUBA og UngRevers. 

Her spiller Alkolinjen en central rolle i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Alkolinjen har en landsdækkende henvisningsdatabase med kontaktoplysninger til steder, der tilbyder behandling, selvhjælp og rådgivning til drikkende, voksne pårørende samt børn og unge i familier med alkoholproblemer. Det er det mest opdaterede opslagsværk[11] og samler hele Danmarks offentligt tilgængelige alkoholbehandling.

For at behandlingsstederne kan optages i henvisningsdatabasen, skal de leve op til en række kvalitetskriterier:

• Tilbuddet er på Tilbudsportalen uden anmærkninger.
• Tilbuddet har ingen påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
• Tilbuddet indberetter til NAB-registeret, Sundhedsdatastyrelsen.
• Tilbuddet er godkendt af Socialtilsynet
• Tilbuddet har ingen påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed, der fører tilsyn om overholdelse af lov og bekendtgørelse om markedsføring af sundhedsydelser.

Kontaktoplysningerne bliver benyttet dagligt af borgere (drikkende og pårørende), fagprofessionelle og rådgivere på Alkolinjen 80 200 500, alkolinjen.dk og andre borgerrettede rådgivninger. AUDIT (Alcohol Use Disorder Identification Test) bliver i 2019 taget over 80.000 gange på Alkolinjens hjemmeside. AUDIT er en valideret test lavet i samarbejde med WHO og Sundhedsstyrelsen, som hjælper med at diagnosticere alkoholproblemers sværhedsgrad.

*Tabel 2: Gennemførte AUDITs via Alkolinjen.dk opgjort 6. januar 2020.
*Bemærk antal AUDITs er opgjort fra marts, hvor nyt statistikprogram er indført. Der er ændret i kategorier, hvorfor sammenligning med tidligere år ikke er muligt.

På den måde udfylder Alkolinjen en central funktion som referencesystem, da Alkolinjen sikrer et sjældent overblik over alkoholbehandlingstilbud og rådgiver fagfolk til god, evidensbaseret håndtering af patienter og borgere med alkoholproblemer.

Behov for kontinuitet i rådgivning om alkoholproblemer

Alkolinjen skaber dermed sammenhæng i sundhedsvæsnet på et område, der er præget af manglende systematik[12]. Hvert år Alkolinjen har eksisteret, har der været en stigning i antal opkald.

 Tabel 3: Opkaldsstatistik for Alkolinjen, opgjort den 6. januar 2020 

Et svensk studie af Säfsten et al. viser, at der er lige så god effekt af korte interventioner via telefonrådgivning, som der er af forløbsbaseret alkoholrådgivning[13]. Mange studier viser derudover, at korte interventioner inden for sundhedsvæsenet kan give meget gode resultater, hvis alkoholproblemer identificeres tidligt. Alkolinjen udfylder dermed også en omkostningseffektiv funktion med evidensbaseret rådgivning, der virker lige så godt som forløbsbaserede rådgivninger.

På nuværende tidspunkt er Alkolinjen finansieret ved årlige puljeansøgninger fra Sundhedsstyrelsen. Det giver uvished om rådgivningens fremtid, da det står og falder med det politiske engagement i et område, der generelt er præget af stigmatisering og ulighed i sundhed.

Finansiering

Alkolinjens budget er i 2019 3 mio. kr.[14] som Sundhedsstyrelsen bevilger efter årlig genansøgning[15]. Med nye annonceringsvilkår fra Google samt behov for at tage de mistede opkald har Alkolinjen behov for ca. 300.000 kr. til tabte opkald samt ca. 150.000 kr. til annoncering udenfor Google. Til sammenligning beløber meromkostningerne af alkoholproblemer i en gennemsnitskommune med 50.000 borgere sig på 31 mio. kr. årligt, herunder 4,4 mio. kr. til kommunal medfinansiering af sundhedsydelser. Derudover har personer, der drikker over højrisikogrænsen 110.000 ekstra lægekontakter, 190.000 ekstra dage med kortvarigt sygefravær og 180.000 ekstra dage med langvarigt sygefravær i forhold til personer, der ikke drikker over højrisikogrænsen. Det beløber sig til ekstra omkostninger på 7,7 milliarder i. kroner ved tabt produktion[16].

Ved at få Alkolinjen permanent finansieret, sikrer vi stabilitet og kontinuitet for fagfolk såvel som målgruppen af drikkende og pårørende. Og for Alkolinjens målgrupper vil en fast finansiering give bedre mulighed for at skræddersy rådgivning til undergrupperne af drikkende og pårørende. Der er for eksempel mange stigmatiserede grupper, som kan være svære at nå uden øremærkede ressourcer til udviklingsprojekter. Det kan være blandt LGBTQ-personer, der oplever en dobbelt stigmatisering[17].

Ud over de nuværende åbningstider fra klokken 11 til 15 begynder Alkolinjen fra den 1. september at have udvidede åbningstider mandag, tirsdag og fredag. Her vil rådgivningen være åben fra klokken 11 til 17. De udvidede åbningstider er valgt ud fra opkaldsstatistik og de kommunale alkoholbehandlingers lukketidspunkter. På den måde kan Alkolinjen lette kommunernes spidsbelastning ved lukketid og imødekomme flere brugere, da Alkolinjen i gennemsnit har 890 opkald uden for åbningstiderne om året. Alkolinjen har derfor behov for udvidede åbningstider og flere ressourcer, end det nuværende budget rummer.

Slutteligt vil fast finansiering facilitere bedre samarbejde med myndigheder, da rådgivningen kan give en anden sikkerhed som samarbejdspartner med langsigtet og strategisk udvikling af linjens tilbud.