Genstandsgrænser har nuancer

Af Thomas Chemnitz, journalist, Alkohol & Samfund 

Nyere forskning har påvist, hvordan alkohol påvirker vores krop og risiko for alkoholskader. Det er baggrunden for Sundhedsstyrelsens nye ensartet genstandsgrænse meldt ud i marts sidste år - maksimalt 10 genstande om ugen for både kvinder og mænd og max 4 genstande på samme dag. De nye udmeldinger er desuden skærpet på andre områder. Først og fremmest ved anbefalingen om, at børn og unge under 18 år frarådes helt at drikke alkohol. 

- Vi har lavet de nye genstandsgrænser på baggrund af ny viden fra 2010 og frem. For eksempel ved vi, at der er øget risiko for børn og unges udvikling af hjernen, øget risiko for at få kræft og andre hensyn. Desuden har der været kommunikative overvejelser om, hvordan genstandsgrænserne kunne formidles bedre. For eksempel blev stop før 5 misforstået førhen, og nogen troede, at grænsen så var fem genstande af gangen og ikke 4, siger Maja Bæksgaard Jørgensen, sektionsleder i enhed for Forebyggelse og Ulighed, Sundhedsstyrelsen. 

En af forskerne, der har deltaget i Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe, er Ulrik Becker, professor dr.med. ved Statens Institut for Folkesundhed, og han begrunder, hvorfor grænsen nu er ens for kvinder og mænd: 

- Forskning viser, at der vil være nær sagt den samme minimale risiko for kvinder og mænd ved et lavt forbrug af alkohol på maksimalt 10 genstande om ugen. Men når kvinder øger mængden af alkohol udover de 10 genstande, øger de også – mere end mænd gør - risikoen for alkoholskader, siger Ulrik Becker, professor dr.med. ved Statens Institut for Folkesundhed. 

Genstandsgrænser kendt af en tredjedel 

Selvom Sundhedsstyrelsens nye genstandsgrænser for alkohol blev meldt ud i marts sidste år, har der været knap så megen opmærksomhed på dem i kampagner og offentlighed indtil slutningen af 2022. Det kan også være årsagen til, at imens godt en tredjedel af befolkningen kender 10-4, så er der 54,6 procent, der aldrig har hørt om dem eller kender dem. Til gengæld kender 65 procent den nye anbefaling om, at unge frarådes at drikke alkohol. Resultaterne stammer fra en undersøgelse foretaget af Voxmeter for Blå Kors.  

Sundhedsstyrelsen mener også, at genstandsgrænserne generelt er blevet hørt mange steder: 

- Umiddelbart er de blevet taget godt imod, og selvfølgelig hjælper det også, når der kommer debat om alkohol og genstandsgrænserne. Vi har intet imod at kommentere og komme ud og holde oplæg om baggrunden for genstandsgrænserne, så der er flere, der kender dem, og hvad de bygger på, siger Maja Bæksgaard Jørgensen. 

Hvordan er det nu med J-kurven? 

I debatten om de nye genstandsgrænser er der fremført påstande om, at et alkoholforbrug på fx 1-2 genstande om dagen ligefrem skulle være sundere end ikke at drikke alkohol. Det fænomen bliver ofte omtalt som J-kurven. Men hvad dækker det egentligt over? 

- J-kurven er gentaget i mange videnskabelige studier. Det er vist, at et lavt til moderat forbrug af alkohol kan have en beskyttende effekt for hjertekarsygdomme og for udviklingen af type 2 diabetes, i forhold til dem som slet ikke drikker. Nogle studier har også vist en smule øget dødelighed hos dem der ikke drikker i forhold til dem der har et lav til moderat forbrug, men hvorvidt J-kurven findes i forhold til dødelighed er ikke be- eller afkræftet, siger Ulrik Becker og fortsætter: 

- Selv når man korrigerer for, at dem der slet ikke drikker måske netop ikke drikker, fordi de har haft et højt alkoholforbrug eller kroniske sygdomme – så forsvinder J-kurven ikke, siger Ulrik Becker. 

Selv et lavt alkoholforbrug øger risiko for kræft 

Generelt kan man ikke konstatere, at øl eller anden form for alkohol er sundt: 

- Hvis du har et lavt alkoholforbrug, er der en lav risiko for at udvikle sygdomme. For nogen kan der være gavnlige effekter af et lavt alkoholforbrug. Men uanset hvad er der en øget risiko for kræft, og risikoen for kræft stiger lige fra næsten nul genstande, siger Ulrik Becker. 

Ifølge professoren har genstandsgrænser nuancer, fordi det er individuelt, hvor meget alkohol vi tåler, og afhænger af krop, køn og genetik. Alligevel skal grænsen være vejledende og hjælpe danskerne, mener han: 

- Hvis man eksempelvis er ud af en familie med øget risiko for hjertekarsygdomme, kunne man måske drikke en lille en hver dag for at mindske en hjertekarsygdom. Og hvis man var i en familie, hvor der var genetisk risiko for brystkræft, ville man måske helt lade være med at drikke. På den ene side, kan den ene tilgang måske give øget levetid, mens samme forbrug for andre kan give en kortere levetid. Hvis man fordeler forbruget ud over alle ugens dage, kan man måske tåle lidt mere. Vi snakker nuancer, siger Ulrik Becker. 

Centrale medarbejdere fra WHO har for nyligt publiceret en kommentar i The Lancet om, at intet alkoholforbrug er risikofrit. Udmeldingen er netop baseret på, at der ikke er noget sikkert forbrug, særligt i forhold til risikoen for kræft. Samtidig påpeger artiklen, at forbrugere bør informeres om risikoen.