Forebyggelse koster ikke mere end et papkort

Debatindlæg bragt på Altinget.dk 29. maj 2018
Af Peter Konow, direktør i Alkohol & Samfund og Katrine Schjønning, folkesundhedschef i Københavns Kommune

Forebyggelse er på vej ind i varmen igen, kan man forstå, hvis man har fulgt med i Altingets debatserie om fremtidens forebyggelsespolitik. Og det er føget os om ørerne med forslag om regionale laboratorier og partnerskabsaftaler, populationsbaseret sundhedsvæsen, højere afgifter og bedre håndhævelse af lovgivningen om salg af tobak til mindreårige – for blot at nævne nogle stykker.

Det hele er relevant og interessant og vigtigt. Men fælles for forslagene er, at det tager tid at få i gang. Og både borgerne og budgetterne har behov for forebyggelse, der tager fat her og nu.

Sundhedsvæsnet griber ikke folks motivation

200 sygdomme er direkte relateret til alkohol. I 2013 kom 131.264 mennesker på hospitalet med alkoholrelaterede sygdomme og skader. Og det er altså kun de mennesker, der har fået en diagnose, som er direkte alkoholrelateret. Men vi ved fra tidligere undersøgelser, at det er en forsvindende lille del af de alkoholrelaterede lidelser, der bliver journalført som alkoholrelaterede.

Også rygning har omfattende konsekvenser. Hvert år dør cirka 13.600 danskere af en rygerelateret sygdom, og det er estimeret, at op imod halvdelen af personer, der ryger regelmæssigt, vil dø af en rygerelateret sygdom.

Og mens vi venter på regionernes forebyggelseslaboratorium og bedre metoder til, at regionernes ansatte henviser til de kommunale behandlingstilbud, så bliver patienterne afruset og røgfrie, behandlet for deres sygdomme på hospitalet – og sendt hjem til skadelige alkohol- eller rygevaner. Gæt selv, hvor lang tid der går, før sundhedsvæsenet ser de mennesker igen.

Vi ved fra vores rådgiveres mange samtaler med mennesker, der har et stort forbrug af alkohol eller tobak, at det er lige netop på dét tidspunkt, hvor man begynder at mærke de første fysiske konsekvenser af sit alkohol- eller tobaksforbrug, at man er motiveret til at lægge vanerne om.

Men det kræver, at nogen i sundhedsvæsenet griber den motivation og hjælper patienten videre til behandling for afhængigheden. Og det gør de ikke i dag.

Det koster kun et papkort

Det er derfor, vi vil tillade os at komme med et lavpraktisk indspark. Det koster ikke alverden og kræver hverken kommissorier, laboratorier eller et enigt folketing. Det kræver sådan set bare, at de ansatte i regionernes sundhedsvæsen stikker deres patienter et kort med et telefonnummer.

Så fru Hansen, der ryger 20 smøger om dagen og kommer på hospitalet med begyndende KOL, får et kort med Stopliniens telefonnummer på. Og hr. Jensen, der drikker 25 genstande om ugen og bliver indlagt med leverbetændelse, bliver sendt hjem med Alkolinjens telefonnummer.

Vi har nemlig allerede i dag indtil flere gode, professionelle og offentligt finansierede tilbud, der kan hjælpe fru Hansen og hr. Jensen videre og bygge den bro mellem sygehusbehandling og forebyggelse, som de selv har haft så svært ved at grundlægge.

De har ovenikøbet den kæmpe fordel, at de allerede findes, etableringsomkostningerne er dækket, og de er gratis for borgerne og nemme at komme i kontakt med, så alle kan benytte dem uanset pengepung og uddannelsesniveau.

Vi er helt enige i, at politikerne skal tænke langsigtet og finde de helt rigtige fremtidssikrede løsninger. Men det bør ikke blokere for at sætte fart på at henvise til de muligheder, Sundhedsstyrelsen allerede har oprettet til borgerne, imens parterne danser de glittede politikker og nationale handlingsplaner på plads.